Eneste EU-godkendte chrom-gær til blodsukkerkontrol

chrom

 

Pressemeddelelse, Pharma Nord

 

Dansk chrom-gær sætter helt ny standard for virkning og kvalitet af chrom. Råvaren, som har fået EU-godkendelse, optages op til 10 gange lettere end tidligere chrom-varianter og er den eneste med godkendelse til regulering af blodsukker.

Med introduktionen af en helt ny organisk chromgær (ChromoPrecise®) er det lykkedes at øge optageligheden af det vigtige sporstof op til 10 gange i forhold til tidligere syntetisk fremstillede chrom-varianter som chrom picolinat og chromklorid. ChromoPrecise er udviklet af lægemiddelvirksomheden Pharma Nord i Vejle og er den eneste, som EUs autoritet for fødevaresikkerhed (EFSA) har godkendt til kontrol af blodsukker-niveauet på baggrund af dokumentationen for råvarens unikke egenskaber.

 

Langt mere virksomt

Hemmeligheden bag den gode effekt af ChromoPrecise er, at chrom-indholdet er indbygget i en gærstruktur, hvor chrom går i forbindelse med nogle aminosyrer, som tilsammen former det vigtige molekyle chromodulin. Dette molekyle danner ”makkerpar” med insulin i kroppen og sørger effektivt for indslusningen af sukker (glucose) i cellerne. Det er på grund af den  blodsukker-regulerende effekt, at ChromoPrecise er godkendt til vedligeholdelse af stabilt blodsukker hos mennesker.

 

Vigtigt ved vægttab

Et stabilt blodsukker er vigtigt for en række ting, blandt andet for at forebygge den trang til sukker, som let opstår ved svingende blodsukker. For folk, som forsøger at komme ned i vægt, er det afgørende, at deres blodsukker er i balance.

Ligeledes er det vigtigt for diabetikere at holde deres blodsukker så stabilt som muligt, og meget tyder på, at chrom kan være medvirkende til at regulere blodsukkerniveauet hos folk med sukkersyge.

 

Unik råvare

Der findes andre chromgær-typer på markedet, men ChromoPrecise er den eneste, som har fået EU-godkendelse på baggrund af den dokumentation, der viser, at netop denne chromgær optages op til 10 gange bedre end syntetisk fremstillet chromtyper og iøvrigt har en høj og stabil kvalitet samt er betydelig mere sikker at indtage. Som forbruger er det vigtigt at holde øje med mærkningen på det chrom-præparat, man køber. Med mindre der specifikt står, at det indeholder ChromoPrecise, er der ikke tale om denne unikke råvare men derimod en anden chromgær, som ikke er i stand til at dokumentere samme egenskaber.

 

Hvad er chrom?

Chrom er et såkaldt sporstof, hvilket betyder, at kroppen behøver det i ganske små (mikroskopiske) mængder. Ikke desto mindre er chrom uhyre vigtigt, da det blandt andet indgår i et kompleks af aminosyrer, som tilsammen danner molekylet chromodulin. I samarbejde med insulin er chromodulin med til at sluse sukker fra blodstrømmen ind i cellerne til forbrænding. Det er denne mekanisme, som styrer blodsukkerreguleringen.

ChromoPrecise er udviklet af Pharma Nord på baggrund af årelang forskning i chroms optagelighed og virkning. Råvaren fremstilles på Pharma Nords fabrik i Vojens og produceres i henhold til gældende regler for lægemidler (GMP-standard).

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *