Ulmus rubra – rød elmebark

 

 

Er god til irriterede slimhinder, fx i fordøjelsen

 

Af Marianne Fjordgård og Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2018/januar 2019

 

Mennesker med forskellige fordøjelsesproblemer har ofte irriterede slimhinder i fordøjelseskanalen. Det kan give inflammation, cellenedbrydning og uhensigtsmæssig immunaktivering. Mennesker med reflux, spiserørsbrok, irriteret mavesæk, mavesår, irritationstilstande i tolvfingertarm, tyndtarm, tyktarm, diarre, forstoppelse eller for gennemtrængelige tarme (leaky gut) kan få slimhindebeskyttelse ved at indtage en vandopløst blanding med pulver af Ulmus rubra. Ved disse tilstande er denne slimproducerende bark fra rød elm en god hjælp til at styrke fordøjelsens slimhinder.

 

Du skal selvfølgelig gå til læge, så du får den rette diagnose.

 

Fordøjelse fra mund til bund
Vores fordøjelsessystem begynder i munden og slutter ved endetarmen. Fordøjelsesorganerne er mund, spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, bugspytkirtel, lever og galdeblære, tyndtarm og tyktarm. Vores fordøjelseskanal kan sammenlignes med et rør, der er krænget ind i kroppen, begyndende ved munden og sluttende ved endetarmen. Vores fordøjelseskanal er et langt og snoet rør fra mund til bund. Fordøjelseskanalen hos en voksen er ca. otte meter lang. Tyndtarmen er ca. 6,5 meter og tyktarmen er ca. 1,5 meter. I det lange rør kommer vi både sunde og usunde ting: mad, drikke, medicin, kosttilskud og såmænd også forskellige miljøbelastende faktorer som fx pesticider, for meget sukker eller alkohol.

Fordøjelseskanalens overflade er faktisk uden for kroppen. Vores indre overflade har direkte forbindelse med vores ydre overflade. Kun beskyttet af et enkelt lag celler, der ikke er tykkere end øjets hornhinde. Dette cellelag skal beskytte os imod uønsket indtrængen. Det er utroligt at tænke sig, at det, der skiller det, vi har i tarmen, fra at komme ind i os, er en hinde, der er lige så tynd som den hinde, der er på vores øjne. Tarmens barriere består af et enkelt lag tætstillede celler og en slimhinde, hvor nogle immunbeskyttende stoffer befinder sig.

Et sammenbrud i denne barriere, specielt i fordøjelseskanalen, er en tilgrundliggende årsag til mange kroniske sygdomme. Det, vi indtager, kommer først ind i selve kroppen, når det har passeret fordøjelseskanalens væg. Ca. 85 % optages i den øverste del af tyndtarmen og når ind i blodet og lymfen. Cellerne fra mavesækken og ned til endetarmen er på så slidsomt arbejde, at deres levetid kun er to til fire dage. Hvis vi har leaky gut, så er tarmens barrierefunktioner mindre godt fungerende. Når tarmcellerne bliver beskadiget, så giver det inflammation og skader på slimhinder og tarmceller, ikke kun lokalt i tarmen, men også systemisk, altså ude i kroppen.

Slimhinden i spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, tynd- og tyktarm er meget sårbar over for skader forårsaget af saltsyre/mavesyre og fedt-, kulhydrat- og proteinspaltende enzymer. Andre årsager til slimhindeskader kan fx være fysisk eller psykisk stress, kostreaktioner, nedsat produktion af fordøjelsesenzymer, uønskede mikroorganismer, noget medicin, toxiner, miljøgifte og overdrevet indtagelse af alkohol.

 

Ulmus rubra – rød elmebark
Inderlaget fra barken af træet rød elm kaldes på engelsk slippery elm, og navnet fortæller, at der ud fra barken dannes et klæbrigt slimstof, der ved indtagelse kan virke lokalt, styrke og beskytte vores slimhinder. Barkens slimstoffer består af polysakkarider og en mindre mængde garvestoffer og mineraler. Når den pulveriserede bark blandes med vand eller anden væske, dannes der hurtigt et klæbrigt slimstof, som virker emulerende, antiinflammatorisk og nærende på tarmens slimhinder. Planteslimen smører fra mund til bund, lindrer irritable og betændte slimhinder i mavetarmkanalen ved at lægge en beskyttende hinde over det påvirkede sted. Det virker desuden blodsukkernedsættende, nedsætter blodets indhold af fedtstoffer og hjælper med at transportere urenheder og toxiner væk fra tarmen. Den pulveriserede, tørrede inderbark af Ulmus rubra kan også anvendes ved problemer med luftveje og urinveje, og effekten er her reflektorisk. Den virker ved irritation og betændelse i huden (her anvendes den som omslag udvortes). Anvendes også til behandling af dyr efter aftale med dyrlægen.

Ulmus rubra – rød elmebark, på engelsk kaldet “slippery elm”

 

 

Remove R1 = Fjern Kost: Fjern problemvoldende madvarer, fx for fed kost, kaffe, alkohol og rygning. Uhensigtsmæssige kostreaktioner, fx mælk, gluten og sukker.

Tilskud: Fjern tarmirriterende stoffer. Fjern skadelige bakterier, svampe, virus og parasitter, fx med NDS Olivenbladsekstrakt, oreganoolie og hvidløg. Bestemte probiotiske bakterier, fx NDS Probiotic i forskellige udgaver, kan også udkonkurrere uønskede mikroorganismer.

Replace R2 = Erstat Kost: Erstat manglende fordøjelsesfunktion og enzymer, fibre i kosten, manglende væske og manglende tygning.

 

Reinoculate R3 = Genskab Kost: Fibre (fordøjelige og ufordøjelige uopløselige) og præbiotika i maden. Mælkesyregærede grøntsager og safter, fx syrnede (mælke/mælkefrie) produkter.

Tilskud: Probiotika, fx NDS Probiotic i individuelle udgaver.

Repair R4 = Reparer Tilskud: Probiotika, fx NDS Probiotic Barrier® eller NDS Probiotic Leaky-G®. Antioxidanter, fx zink, bonebroth (langtidskogt bensuppe), kollagen type 2, aloe vera, omega -3, -6, -7 & -9-fedtsyrer og NDS Ulmus rubra-pulver opløst i væske.
Rebalance R5 = Rebalancer Livsstil: Stressnedsættelse, god egenomsorg, finde egne værdier i livet og mennesker, der vil en det godt.

 

Behandlingsprogram
Inden for funktionel medicin anvendes følgende system udviklet af Dr. Jeffery S. Bland ph.d. fra Institute for Functional Medicine i Washington USA. Ud fra spørgeskemaer, forskellige tests eller analyser finder man ud af, hvor i fordøjelsessystemet eller hvilke fordøjelsesprocesser der skal genoprettes. Formålet med 5R-programmet er at støtte normaliseringen og forbedringen af de forskellige fordøjelsesfunktioner gennem passende testning, relevant terapi og ernæringsmæssig, enzymatisk og probiotisk støtte. Dette skal tilpasses den enkelte persons enestående kombination af fungerende og ikke fungerende fordøjelsesfunktioner. Jo mere individuelt og nøjagtigt den enkelte persons funktionelle profil kan fastlægges, jo mere præcist kan programmet skræddersyes til at afhjælpe de påviste problemer eller dysfunktioner. Systemet kaldes 5R-programmet. Det er betegnelsen for de fem forskellige faser, der oftest samtidigt skal inddrages i (be)handlingsplanen. Ulmus rubra indgår i dette behandlingsprogram.

 

NDS® Ulmus rubra
Indeholder et pulveriseret tørekstrakt af Ulmus rubra og maltodextrin som hjælpestof. Pulveret har en meget mere effektiv effekt, sammenlignet med indtagelse af barken i kapsler. Det er mest effektivt at lave en slimet opløsning inden indtagelsen.

Dosis er 3 g (1 mål) opløst i væske, der tages tre gange dagligt efter måltiderne og eventuelt ved sengetid sammen med NDS® probiotika. Indtages straks efter blanding, da der hurtigt dannes en tyk masse. Drikkes eller blandes i maden. Pulveret kan opsuge rigtig meget væske og danner en gelagtig slim. Ulmus rubra indeholder præbiotiske stoffer, der yderligere hjælper de probiotiske bakterier i at udføre deres arbejde i tarmsystemet. Ulmus rubra skal for en sikkerheds skyld tages forskudt fra indtagelse af medicin, da det kan nedsætte optagelsen af medicinen. Der er ikke beskrevet bivirkninger.