Vær på forkant med efterårets infektioner

Fengsui

For nu skal hele familien forberedes på kulde og mørkere tider. C- og D-vitaminer er et must, men planteriget byder også på oregano og astragalus, som har antibakteriel og antiviral effekt.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2018

 

Hoste, snotnæse og generel utilpashed er noget, mange kan genkende, når efterårets vejrskift sætter ind, og måske er det nu, at du skal være ekstra opmærksom på at ruste din familie og dig selv med vitaminer og mineraler.

Når immunforsvaret skal bekæmpe en forkølelse eller influenza, tærer det på ressourcerne. Er dit immunforsvar svagt, kan bakterier fra den naturlige mikroflora i mundhulen eller svælget brede sig og forårsage bronkitis eller betændelse i halsen, bihulerne, ørerne og lungerne.

 

Faktaboks:
Forkølelse og influenza tærer på dine ressourcer. Byg et stærkt immunforsvar, så bakterier, vira og parasitter får sværere ved at forårsage infektioner i din krop.

 

Hvorfor er C- og D-vitamin så vigtigt?

Vi vil alle gerne undgå infektioner, og her spiller de to vitaminer en essentiel rolle.

I de hvide blodlegemer er koncentrationen af C-vitamin 80 gange større end i de røde blodlegemer. I luftvejene findes der særligt mange hvide blodlegemer, mikrofager, som beskytter mod luftbåren smitte, og de skal være forsynet med C-vitamin. Hvis der er en virus i luften eller optræk til en infektion, skal du være særlig opmærksom. C-vitamin har også betydning for dannelsen af interferoner. Interferoner er forskellige signalstoffer, som optimerer cellernes kommunikation, hvilket forhindrer, at virus kan formere sig inden i cellerne.

Føler du ømhed i halsen, så er der måske optræk til en infektion. Skynd dig at snuppe nogle C-vitaminer!

 

Øm hals? Snup en dosis C-vitamin – jo hurtigere, jo bedre

 

Den lange sommer har givet os masser af D-vitamin, men det kan dog alligevel være en god ide at være opmærksom på at få vitaminet, nu hvor vi går mod mørkere tider. D-vitamin er afgørende for aktivering af dit immunforsvar. T-celler, som dit immunforsvar bruger til at bekæmpe bakterier og virus med, kan simpelthen ikke virke uden D-vitamin.

Når en T-celle genkender et fremmedlegeme, som den vil eliminere, skal den bruge D-vitamin, før den kan dele sig og tage kampen op mod fjenden.

Solskinsvitaminet er altså meget meget vigtigt for dig og din familie.

 

Faktaboks:
Bruger du meget solcreme eller dækker dig med tøj, så får du sandsynligvis ikke dine D-vitamindepoter fyldt op i løbet af sommeren. Ofte beskyttes børn mod solens stråler med tøj, men vær opmærksom på, at de dermed ikke får deres D-vitaminer naturligt.

 

Følg den gule leder

Astragalus, hvis kinesiske navn huang qi kan oversættes til gul leder, har været anvendt i traditionel kinesisk medicin i årtusinder. Roden er en lille spion, da den adaptogene urt kan opdage vira og bakterier. Den aktiverer ikke forsvarssystemet, men regulerer i stedet immuniteten ved at øge antallet af og aktiviteten i mikrofagerne, som vi beskrev i afsnittet om C-vitamin. Det er de hvide blodlegemer, som sluger invasive organismer.

Roden stimulerer ligeledes produktionen af interferon, der er vigtige signalstoffer, som frigives af celler, der er inficeret af virus, bakterier eller parasitter.

 

Faktaboks:
Astragalus’ antibakterielle og antivirale egenskaber har medført, at den er blevet anvendt i den traditionelle kinesiske medicin til behandling af allergier, forkølelse, influenza og luftvejsproblemer.

 

Pizzakrydderiet kan mere end det

Oreganoolie kan kaldes naturens stærke antibiotikum. Oreganoolie er nemlig en kraftfuld plantebaseret essentiel olie, der både kan anvendes forebyggende og til behandling af infektioner. Oreganoolie har vist sig som et effektivt antibakterielt middel imod stafylokokker, E.coli., Listeria og candida. Faktisk viste et forsøg ved Georgetown University Medical Center i Washington, DC i 2001, at oreganoolie i lave doser kunne hæmme væksten af stafylokokbakterier lige så effektivt som almindelig antibiotika. Olien er blevet grundigt undersøgt igennem årene, og det har desuden vist sig, at den har stærke smertestillende og antiinflammatoriske egenskaber, virker som en antioxidant og er gavnlig for åndedrætsorganerne.

Så oregano kan altså lidt mere end at spice din pizza op.

 

Tænk ikke kun oregano sammen med pizzaen. Oreganoolie har en bred vifte af gavnlige egenskaber til dig.

 

Byg et sundt værn hos hele familien

Mød efterårets lurende bakterier og vira velforberedt med Solgar Nordics velassorterede udvalg. Du kan finde vegetarvenlige C-vitaminer, men også D-vitaminer, der findes som både tabletter og i flydende form til dem, som har lidt svært ved at sluge piller. ”Wild Oregano Oil”, som er et naturligt stof fremstillet af oreganoplanten, står også på hylderne i Solgar-land. Kapslen indeholder desuden ekstra jomfruolivenolie, som har særlige sundhedsfremmende egenskaber. Sidst, men bestemt ikke mindst, så finder du roden Astragalus, og er du veganer, så kan du roligt tage kosttilskuddet, da kapslerne er fri for animalske ingredienser.

 

Solgar Nordic har hylden proppet med kosttilskud til dig og din familie, så I kan blive klar til sæsonens udfordringer.