Verbena officinalis

barn

 

Dansk navn: Læge jernurt
Engelsk navn: Vervein
Tysk navn: Eisenkraut

 

Familie: Verbenaceae
Droge: Overjordiske dele

 

Beskrivelse
Etårig, 35-80 cm høj plante, oprindelig fra Middelhavsområdet, er nu også almindelig ved vejkanter og bebyggelse i næringsrig jord. Små lilla blomster samlet i tætte ende-stillende akslignende stande. Delte, glatte blade.

 

Aktive indholdsstoffer
Glykosider (bl.a. verbenin og verbenalin), planteslim, alkaloider, bitterstof, æteriske olier, garvestoffer.(1)

 

Egenskaber
Beroligende, krampeløsnende, mildt sveddrivende(2), nervestyrkende, galdedrivende, bitter tonic.(1)

 

Indikationer
Verbena officinalis er velegnet i behandlingen af børn.

  • Nervesystemet
    Depression, melankoli, angst, “svage nerver”, stress og udmattelse(1,2) Drogens beroligende og krampeløsnende egenskaber anvendes i behandlingen af søvnløshed, astma, hovedpine, migræne, krampetrækninger og nervøs hoste.(3) Verbena officinalis er nervestyrkende og virker helbredende på herpes infektioner.
  • Mavetarmkanalen
    Manglende interesse i at lave og spise mad er tit et problem i forbindelse med de ovenstående sygdomme. Verbena officinalis, specielt ved dens virkning på leveren, fremmer appetitten og fordøjelsen.(3) Drogen anvendes også i behandlingen af leversygdomme, gulsot og galdesten.(1,3)
  • Hormonsystemet
    Normaliserer menstruationscyklus, og anvendes i behandlingen af manglende eller smertefuld menstruation.(3) Fremmer mælkeproduktionen.(2)

 

Kontraindikationer
Ingen kendte.

 

Bivirkninger
Overdosering kan forårsage opkastning og diarré.

 

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

 

Dosering
Tørret droge: 2-4 g tre gange daglig.(2) Ekstrakt (1:2) i 25% alkohol: 20‑40 ml ugentlig.(4) Tinktur (1:5) i 40% alkohol: 40-80 ml ugentlig.(4)

 

Kombinationsforslag
Verbena officinalis blandes med Hypericum perforatum, Piper methysticum, Scutellaria lateriflora og Turnera diffusa i behandlingen af depression, angst, svage nerver, mavebesvær forårsaget af nervespændinger, neuralgi og andre nervesygdomme.

 

Referencer
1. Bone, K., Burgess, N., McLeod, D., How To Prescribe Herbal Medicines, 2.ed. Warwick: MediHerb Ltd., (1992), s. 49 2. British Herbal Medicine Associations Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA,(1983), s. 227-228 3. Zylstra, H., One Year Course Notes 4. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet