K-vitamin blev første gang fundet i 1935 af den danske biokemiker Henrik Dam. Siden da er der forsket meget i vitaminet, og vi bliver hele tiden klogere på, hvor vigtigt det er for vores krop, og hvorfor det ikke er lige meget hvilken kilde, vitaminet kommer fra.
Af Rikke Agersted, biopat, phytoterapeut og shamanistisk healer
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk – julen 2012
Hvad er K-vitamin?
Et vitamin er helt generelt et organisk molekyle, hvoraf de fleste vitaminer indgår i kroppens stofskifteprocesser. Vitaminerne skal enten tilføres kroppen gennem kosten, eller også dannes de i kroppen ud fra andre næringsstoffer.
K-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, hvilket betyder, at der skal være fedtstof tilstede sammen med vitaminet for, at det kan optages. Selvom fedtopløselige vitaminer rent faktisk kan overdoseres med forgiftning til følge, kender man ikke til rapporteringer om giftvirkninger af overdosering med naturligt K-vitamin hos voksne.
Naturligt K-vitamin
K-vitamin findes i naturen som K1- og K2-vitamin. K1-vitamin kaldes fyllikinon og har betydning for blodkoagulationen. Det findes i grønne planter.
K2-vitamin kaldes menakinon og har en vigtig rolle i opbygningen af knoglestrukturen. Det dannes af bakterier i tarmen og optages fra tyndtarmen. Menakinon findes også i æg, mælkeprodukter, kød fermenterede fødevarer som yoghurt, ost og fermenterede soyabønne-produkter som den japanske ret natto.
Der er flere forskellige typer menakinoner, som klassificeres efter længden på deres sidekæder. Menakinon-4 og menakinon-7 er de vigtigste, når det drejer sig om knogleopbygning.
Menakinon-7 har en halveringstid på 72 timer i modsætning til fyllikinon, der halveres på 1 – 2 timer.
Syntetisk K-vitamin
Der findes også en syntetisk K3-vitamin. Dette vitamin blev en overgang sat i forbindelse med blodkræft hos børn, efter at man i England i en periode havde givet store injektioner til nyfødte for at forebygge blødningstendens efter fødslen. Sammenhængen er efterfølgende blevet afvist igen, men man ved positivt, at K3-vitamin kan give hæmolyse med hyperbilirubinæmi (de røde blodlegemer nedbrydes med fx gulsot til følge) hos nyfødte.
Til børn
I dag giver man igen K-vitamin injektioner til spædbørn lige efter fødslen i stedet for de K-vitamindråber, man rekommanderede i en lang årrække. Injektionerne indeholder, efter påbud fra myndighederne, udelukkende phytomenadion, som er K1-vitamin. Ifølge Kappa Bioscience, som er et stort norsk firma, der har specialiseret sig i K-vitamin, viser undersøgelser, at mange børn og unge har lave K-vitamin serumværdier (udtryk for, hvor meget K-vitamin der er tilgængeligt i kroppen). K1-vitamin er langt sværere for kroppen at udnytte optimalt, hvorimod K-2 vitamin, og især menakinon-7, er meget let for kroppen at udnytte. Det er altså ikke ligegyldigt, hvilken kilde børnenes K-vitamin kommer fra, mens de vokser op.
Her bruges vitaminet
K-vitamin er vigtigt for blodets koagulation, hvilket faktisk har været med til at give vitaminet sit navn. Underskud af K-vitamin fører til, at blodet ikke kan størkne og kan give symptomer som øget blødningstendens fra slimhinder (fx næseblod), dårlig sårheling, meget kraftige og langvarige menstruationer samt blå mærker.
Underskud af K-vitamin kan også medvirke til en svag knogleopbygning i barndommen og en dårlig vedligeholdelse af knoglestrukturen i voksenalderen med forøget afkalkning til følge. Hvis der ikke er høje K-vitamin-serumværdier hos børn og unge, mens knoglerne vokser og udvikler sig, kan det altså få fatale følger for knoglesundheden senere i livet, fordi grunden til en sygdom som osteoporose allerede lægges i barndommen, selvom flere andre faktorer også spiller ind i udviklingen af den.
Studier viser desuden, at menakinon-7 gavner hjertesundheden og kan hindre åreforkalkning. Der er ingen undersøgelser, der viser samme effekt ved indtag af K1-vitamin eller menakinon-4. Selv små doser menakinon-7 aktiverer det Gla-protein i kroppen, som hæmmer åreforkalkning og er dermed det eneste K-vitamin, som har denne meget positive effekt på kredsløbet.
Sådan opstår mangeltilstand
Det er helt afgørende for optagelsen af K-vitamin, at der er fedtsyrer til stede i måltidet, at der er tilstrækkelig ekskretionen af galde og galdesalte, og at fordøjelsen er velfungerende. Genetik, sygdom og medicinering i form af langvarig antibiotikabehandling, med acetylsalicylsyrepræparater, paraffinolie, syreneutraliserende medicin eller blodfortyndende præparater, som indeholder warfarin og dikumarol, er alle hæmmende faktorer i optagelsen af K-vitamin.
Blodfortyndende medicin
Læger har i mange år frarådet indtag af K-vitamin samtidig med indtagelse af blodfortyndende medicin. Nyere forskning viser dog ifølge Kappa Bioscience, at en moderat mængde K2-vitamin faktisk kan hjælpe med at stabilisere den antikoagulerende effekt af warfarin. Samtidig ser det ud til, at vitaminet beskytter mod bivirkningerne af medicinen, som kan give en øget risiko for blodpropper og blødninger. Man skal dog altid rådføre sig med sin læge, hvis man bruger blodfortyndende medicin for at sikre sig. Behandlingen er fin at kombinere med K2-vitamin, ifald man gerne vil kombinere begge dele.
K-vitamin som tilskud
Det er en rigtig god idé at supplere kosten med de vitaminer, mineraler og sporstoffer, som vi har brug for, medmindre man er meget opmærksom på sin kost. Mange får nemlig ikke nok af alle de vitalstoffer, som kroppen skal bruge, og derfor har vitaminpiller deres berettigelse. For de fleste vil det være nok med et tilskud af K-vitamin i en mulitvitaminpille, men ren K-vitamin kan også være nødvendigt for nogle. Uanset hvad man vælger, er det vigtigt at have fokus på, hvilken type K-vitamin der er i produktet.
Gode tilskud fra Biosym med K-vitamin
K2-vitamin findes i tre rigtig gode produkter fra Biosym: OmniMini, OmniVegan og OsteoRemin Forte. Firmaets hjertebarn Omnimin indeholder phytomenadion, altså K1-vitamin, da vitaminpillen er skabt, inden den nyeste viden om K2-vitamin blev tilgængelig. Da Omnimin er et naturlægemiddel, er det en utrolig kostbar og langsommelig proces at ændre på indholdsstofferne, så derfor har produktet stadig K1-vitamin som kilde.
Hvor kommer navnet fra?
Ordet vitamin er sammensat af det latinske ord vita, der betyder liv, og ordet aminer, som er en gruppe organiske stoffer. Aminer er derivater af ammoniak, og man troede i begyndelsen, at vitaminer tilhørte aminerne. Nu er man blevet klogere.
