Gennem tusindvis af år forsøger mennesket at tilpasse sig en given ny situation. Det skete også, da vi, alle som indvandrede til det kolde nord, gjorde vores hud lysere.
Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sundforskning – august/september 2017
Da vi som tidligere afrikanere drog nordpå til mindre sollys, måtte vi tilpasse os de nye forhold. Vi kunne ikke længere danne 500 mcg D-vitamin fra den brændende sol over Afrikas stepper, medmindre vi gjorde vores hud lysere og dermed mere modtagelig for den sparsomme solbestråling i det kolde nord. Det skulle være forklaringen på den lyse og til tider røde hud hos nordmænd, svenskere og danskere.
Det er muligvis også forklaringen på, at sidder du inde det meste af dagen, så får du ikke kun ondt i bagdelen af den ubehagelige stilling, men ganske simpelt fordi du slet ikke når at få nok D-vitamin tilført fra den glade sol.
Mørkhudede, tildækkede, ældre, stillesiddende, syge og ganske almindelige unge, som bliver indenfor, når solen skinner. Bilister. Skyggeelskende. Læs videre. Læs også videre, hvis du har problemer med nervesystemet, musklerne, hormonsystemet eller bare er ugidelig, træt, bliver kaldt for doven. Eller har kroniske sygdomme.
Din tilstand kan meget vel skyldes alt for lidt D-vitamin
Man har i Danmark tidligere været meget bange for store doser af det hormonlignende stof, da vitaminet er fedtopløseligt, og man måske ikke kunne nedbryde det med giftige ophobninger i kroppen til følge. Den teori er ikke gjort til skamme, for ja, man skal stadig ikke have uanede mængder, for D-vitaminet har betydning for udfældning af calcium i nyrerne, derfor skabes der nyresten og alverdens andre problemer.
Men de fleste af os har ikke problemer med for meget. Vi får alt for lidt – også om sommeren, hvis vi ikke bevæger os ud – uden solcremer – i den gode sol, der med sine stråler får vores kroppe til at danne det livsvigtige hormonlignende stof, som i virkeligheden ikke er et vitamin …
Forskningen er forvirrende, fordi der i alt for mange studier er anvendt for lille en dosis til at påvise en effekt, og derfor er alle i tvivl om, hvad den rette dosis egentlig er, målt på blodprøver eller målt i de studier, der trods alt er fremkommet – og dem er der mange af, også store gode valide af slagsen.
En gennemgang af disse peger på to ting, du kan gøre:
- Lad din krop danne det fra solen. Det kan du gøre ved at gå ud i solen i et par timer hver dag. Bærer du tørklæde, kan du slappe af på en altan eller en terrasse, og hvis du ikke synes, du har tid, så tag madlavningen med udenfor, og klar dine gøremål, mens solen får lov til at varme trætte muskler, og kroppen tager imod de livgivende stoffer.
- Tag et tilskud året rundt, hvis du er syg eller af andre grunde ikke kommer udendørs om sommeren. Her i Norden kan du kun udnytte solens stråler fra maj til september. Resten af året hindrer jordens hældning i forhold til solen, at vi i nord kan få glæde af strålerne, når det gælder evnen til at danne D-vitamin.
En passende dosis året rundt af D-vitamin i kapselform kan meget vel være 150-200 mcg, hvis du lider af kroniske sygdomme eller alt for sjældent kommer uden for en dør. Altså noget mere, end hvad fødevarestyrelsen p.t. anbefaler. Er du rask og frisk, springer rundt som en gazelle i det danske sommervejr, er der ingen grund til den høje dosis, den får du så mere end rigeligt af, hvis du er ude hver dag i middagssolen, og du vel at mærke tager et tilskud fra september til maj, og især hvis du lige tager dig et par vinteruger sydpå for at blive tanket op.
Den dosis, som Fødevarestyrelsen anbefaler, 5 mcg, kaldes for latterlig lille af de fleste forskere, og vi venter spændt på, at Danmark ændrer retningsregler for deres ideer om anbefalet dosis til danskere og indvandrere i alle farver, former, påklædning og dagligliv.
Der findes mange D-vitaminprodukter på de danske helsehylder. To af dem er fra Dansk Farmaceutisk Industri med henholdsvis 35 mcg og 90 mcg i en tablet.
Blodprøver eller ikke blodprøver
Det diskuteres højlydt, hvor meget D-vitamin vi egentlig bør kunne måle i blodet, for at vi rammer, hvad der burde være minimum og maksimum. I årevis er vi i Danmark gået efter en mængde, der svarer til minimum 50 millimol pr. liter (mmol), men fra udlandet bliver der sagt, at det er alt for lidt, det burde i stedet være en rammeværdi på 90-200 mmol med 120 mml som en god middelværdi. Problemet er, at blodprøverne bliver målt forskelligt både fra laboratorium til laboratorium, men også med store fejlkilder på den enkelte persons prøver fra selvsamme måling. Ergo, må man mene, at der skal sættes ind med bedre analysemetoder, men indtil da må vi hver især bruge vores sunde fornuft.
Det kan D-vitaminmangel være medårsag til …
D-vitamin er et livsvigtigt, hormonlignende vitamin, der ikke kun styrer knoglestofskiftet, men også har mange andre delvis uafklarede funktioner. D-vitamin formodes at have gavnlig effekt på bl.a. følgende funktioner og sygdomme: Knoglestofskiftet (osteoporose, knoglebrud), paradentose, muskulatur, balance og faldtendens, forskellige former for kræft, hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk, immunforsvaret, bakterie- og virusinfektioner, fx tuberkulose, diabetes, multipel sclerose, psykiske lidelser: depression (vinterdepression?), skizofreni og autisme m.m.
