Knogler, led og muskler

Trifolium pratense

Dansk navn: Rødkløver
Engelsk navn: Red Clover

Familie: Leguminosae
Droge: Blomster

Beskrivelse
Flerårig plante, op til 60 cm høj, let behåret, hvert blad sammensat af tre ovale småblade (trekoblede blade), som ofte har en lys halvmånetegning. Rødlilla blomster. Vokser på fugtige græsområder og dyrket land.(1)

Thuja occidentalis

Dansk navn: Almindelig thuja
Engelske navne: Thuja, Tree of Life

Familie: Cupressaceae
Droge: Kviste

Beskrivelse
Stedsegrønt træ, op til 20 meter højt, med orangebrun bark, aromatiske skud med gulgrønne og oprette kogler på skudspidserne. Vokser i sumpe og bjergskråninger i Canada og USA. Navnet, thuja, stammer fra det græske “thuo” som betyder at “ofre”, da det kamfer-duftende træ blev anvendt ved ofringer.(1)

Smilax arter

Arter: S. ornata, S. medica, S. febrifuga, S. regelii
Dansk navn: Snerle
Engelsk navn: Sarsparilla
Tysk navn: Sarsparillawurzel

Familie: Liliaceae
Droge: Rod, rodstokke

Beskrivelse
Flerårig slyngplante med mælkesaftige, stikkende stængler og femdelte hvide og grønne bægerformede blomster. Vokser i i fugtige skove og flodbreder i Centralamerika, specielt i Costa Rica og Mexico.

Aktive indholdsstoffer
1‑3% sterol‑saponiner (bl.a. sarsasapogenin og smilagenin), plantesteroler (bl.a. sitosteroler, sitosterol glykosid og stigmasterol), 50% kulhydrater, garvestoffer, 2% harpiks, æteriske olier, sarsapinsyre og mineraler, især kalium.(1)

Sambucus nigra

Dansk navn: Almindelig hyld
Engelsk navn: Elder flowers
Tysk navn: Schwartzer Holunder

Familie: Caprifoliaceae
Droge: Blomster, bær

Beskrivelse
Løvfældende, buskagtig træ, op til 10 meter høj, med moskusduftende ved og blade, ildelugtende småblade. Blomsterne er stjerneformet, beige og sidder i halvskærme. De modne, sort-violette hyldebær sidder i nedadvendte frugtklaser.(1) Oprindelig fra Europa, Vestasien og Vestafrika. Vildtvoksende i Danmark. Hyldebær bruges i fremstillingen af saftevand, af blomsterne laves vin.

Salvia miltiorrhiza

Dansk navn: Kinesisk Salvie
Engelsk navn: Red Root Sage
Kinesisk navn: Dan Shen

Familie: Laminaceae
Droge: Rod

Beskrivelse
Den Russiske botaniker, Alexander von Bunge, gav Dan Shen dets botaniske navn. Salvia stammer fra det latinske ord salvare, som betyder “at helbrede”; miltiorrhiza (rød rod) stammer fra to græske ord, miltos, som betyder “rødt bly” og rhiza, som betyder “rod”. Salvia miltiorrhiza er en flerårig plante, op til 60 cm høj. Stænglen er dækket med hår, undtagen de blomsterende stængler. Ovale blade, rødlilla blomster. Almindelig overalt i Kina, vokser fortrinsvis i bjergegne, skovkanter, grøftekanter og i nærheden af bække.

Salix arter

Arter: Salix alba, Salix purpurea
Dansk navn: Hvidpil, Purpurødpil
Engelsk navn: White or Purple Willow Bark
Tysk navn: Silberweide

Familie: Salicaeae
Droge: Bark

Beskrivelse
Hvidpil har en gråhvid, furet bark med en smal, sølvgrå krone med fjerlignende aflange blade. Træet vokser i Nordamerika og Europa langs floder og i bjergegne samt i fugtige lavtliggende områder.

Polygonum multiflorum

Synonymer: Helxine multiflorum, Pleuropterus cordatus
Dansk navn: Mangeblomstret pileurt
Kinesiske navne: He-shou-wu, Ho-shou-wu
Engelske navne: Fo-ti, Chinese cornbind

Familie: Polygonaceae
Droge: Rod

Piper methysticum

Dansk navn: Kavarod
Engelsk navn: Kava‑kava

Familie: Piperaceae
Droge: Rodstokke

Beskrivelse
Kava‑kava te er en populær drik fra Polynesien, anvendes også i religiøse ceremonier. Rodstokkene tygges grundigt eller males med vand indtil en mælkehvid væske dannes. Kava‑kava drikken virker beroligende og af slappende, mens de mentale processer samtidig fremmes. Kava-kava busken er 1,5 til 4 m høj med store, træagtige, knudrede rodstokke og 20 cm brede hjerteformede blade med fremtrædende ribber. Busken vokser i Polynesien, New Guinea og Hawaii.

Paeonia lactiflora

Dansk navn: Silkepæon
Engelsk navn: White Peony
Kinesisk navn: Bai Shao

Familie: Ranunculaceae
Droge: Rod

Beskrivelse
Almindelig prydplante, oprindelig voksende i bjerge i Kina og Sibirien. Blomsterne er almindeligvis hvide, men kan være røde eller rødlilla.

Aktive indholdsstoffer
1% paeoniflorin (monoterpen-glykosid), benzoylpaeoniflorin, oxypaeoniflorin, paeonosid og paeonolid.(1, 2)

Hemidesmus indicus

Engelsk navn: Indian Sarsparilla
Indisk navn: Anantamul

Familie: Asclepiadaceae
Droge: Rod

Beskrivelse
Flerårig krybende plante, træagtige rødder. Tynde stængler uden hår, mørkegrønne blade med hvide plamager, behåret underflade. Små grønne blomster i små kompakte klaser. 10‑15 cm lange, tynde runde frugter med spidse ender. Hvid plantesaft.

Aktive indholdsstoffer
Kumariner, æteriske olier, triterpen-saponiner.(1)

Egenskaber
Hæmmer immunsystemet, blodrensende, sveddrivende, vanddrivende, inflammationshæmmende.(2)