Sundhed

Mellemørebetændelse

Akut mellemørebetændelse skyldes en virus eller bakterieinfektion, der gennem luftkanalen (det eustakiske rør) mellem svælg og øre trænger op i mellemøret. Mellemøret er et luftfyldt hulrum mellem trommehinden og høreorganet. Mange børn rammes af mellemørebetændelse som komplikation til forkølelse, influenza eller andre luftvejsinfektioner. Gentagne mellemørebetændelser skal derfor ikke kun behandles lokalt i øret, men det er også vigtigt at se på, hvordan immunforsvaret og luftvejene i øvrigt har det. Kurforslag

Lever, udrensning

En belastet lever kan skabe et hav af problemer. Organet skal ikke kun sørge for bortledning af affaldsstoffer, men er også involveret i de fleste andre organfunktioner, idet leveren har indflydelse på hormonsystem, nervesystem og immunforsvar. Fungerer leveren ikke perfekt, kan der f.eks. ophobes overskydende østrogen i blodet med menstruationsproblemer og PMS til følge.

Lavt blodsukker

Lavt blodsukker viser sig ved en manglende evne til at opretholde et stabilt blodsukker. Når blodsukkeret falder, får cellerne ikke den nødvendige energi. Emnet er meget kontroversielt, og mange mennesker får ikke den rigtige diagnose eller behandling.

Kredsløbsproblemer

Da blodet bringer ilt og næringsstoffer ud til alle væv og organer, kan et dårligt kredsløb give mange gener og sygdomme. Desuden er kredsløbsssvigt årsag til de fleste dødsfald, så derfor kan det betragtes som en slags livsforsikring at passe og pleje sit kredsløb. Kostråd: Spis passende mængde mad og spis efter stofskiftetypen. Maden skal omsættes til energi og ikke til det farlige bugfedt eller til andre overflødige depoter. Der er ingen grund til at være ”fedtforskrækket”, men kvaliteten bør være i orden, og de animalske mættede fedtstoffer bør være i balance med de umættede fedtstoffer.

Knogleskørhed

Knogleskørhed (osteoporose) er en lidelse, der er karakteriseret ved svind af knoglevæv. Herved mindskes knoglernes styrke og elasticitet, hvilket øger risikoen for brud. Mange ældre får lårbensbrud, som kan være forbundet med varige gener, indlæggelse på plejehjem eller komplikationer med døden til følge. Så knogleskørhed er en alvorlig lidelse. Knoglemassen topper hos kvinder midt i trediverne. Derefter mindskes den med 3 % pr. årti. Fra overgangsalderen går det hurtigere, hvor kvinder taber ca. 9 % af knoglemassen pr. årti. Det kan dog variere meget fra kvinde til kvinde. Dårlig udvikling af knoglerne i den første del af livet kan medføre større risiko for knogleskørhed senere i livet. Det er muligt at forebygge knogleskørhed og styrke sine knogler gennem motion og sund levevis.

Klimakteriet

Klimakteriet er en betegnelse for kvindens overgangsalder og det tidspunkt, hvor menstruationerne ophører. Hedeture og nattesvedeture er de eneste symptomer, som udelukkende sættes i forbindelse med klimakteriet, og de optræder hos over 50 % af kvinderne i den vestlige verden. Der kan opstå pludselige anfald af varme, som stiger til ansigtet eller breder sig over hele kroppen. Om natten kan man vågne badet i sved, og det kan være nødvendigt at skifte det våde lagen. Problemet kan forstyrre nattesøvnen, så man er træt og uoplagt næste dag. Det er meget forskelligt, hvordan hedeturene opleves. For nogle er de ubetydelige, mens de for andre er meget ubehagelige og kan ledsages af rødmen, hjertebanken, trykken i hovedet og træthed.

Irritabilitet og vrede

Det kan være sundt at være vred. Faktisk er der rigtig mange mennesker, som i stedet for at blive vrede, skjuler det for sig selv og ikke mindst for omgivelserne. På sigt kan det være en stor indre stressfaktor. Vrede og irritabilitet kan også opstå på grund af et lavt blodsukkerniveau; hormonelle udsving i forbindelse med f.eks. PMS eller klimakteriet; samt intolerance over for fødevarer, fortrinsvist forårsaget af farvestoffer. Men en dårlig ernæringsstatus med for få vitaminer, mineraler blandet med de forkerte fedtstoffer kan også skabe ukontrolleret irritabilitet og vrede.

Insulinresistens

Problemet, der breder sig som en epidemi i vores del af verden, er en tilstand, hvor insulinet (et hormon, der produceres i bugspytkirtlen) ikke er i stand til at lukke kulhydraterne (glukosen) ind i cellerne. Det svarer til at have en nøgle, som ikke passer til låsen. Ved insulinresistens forbliver blodsukkeret højt, men cellerne får ingen energi. Der kan opstå de samme sygdomme som ved lavt blodsukkerniveau.

Høfeber

Høfeber er en misvisende betegnelse, da den dækker over allergi over for ikke bare hø, men også mange andre luftbårne partikler, såsom træpollen (el, elm, hassel og især birk), græspollen om sommeren, gråbynke og forskellige blomster, støvmider og skimmelsvamp. De mikroskopiske stoffer kommer ind i næsen og provokerer immunforsvaret, så histamin frigøres. Det er histamin, som fremkalder et eller flere symptomer med opsvulmede slimhinder, løbende øjne, øget slim fra de øvre luftveje med hoste, nysen og kløen i gane og øjne.