| Vitaminer | Betydning | Gode kilder |
| A | Immunforsvar, hud, øjne | Gulerødder, spinat, lever, levertran |
| B | Stofskifte, nervesystem, blod, hud, hår | Grønsager, frugter, nødder |
| C | Immunforsvar, kredsløb, afgiftning | Friske frugter og grønsager |
| D | Kalkoptagelse og knogledannelse | Sollys, fede fisk, levertran, avo |
Kobber (Cu) har betydning for pigmentering af hud og hår. Indgår i immunforsvaret. Skal altid balanceres med zink. Vigtig for hormondannelsen. Styrker impulsledningen i hjernen.
Klor (Cl) er den tredje elektrolyt. Den findes i ionform sammen med natrium i alle kroppens væsker. Klor er med til at opretholde væskespændingen i blod og vævsvæsker. En gennemsnitsvoksen indeholder 80 g klor, hvoraf 60 g findes i vævsvæskerne og blodpasmaet. Resten findes hovedsagelig i knoglerne. Klor indgår i mavesyren og er en forudsætning for de røde blodlegemers evne til at transportere kultveilte. Klor støtter hjernens funktioner og virker stærkt bakteriedræbende. Desuden fremmer det leverens afgiftende funktioner.
Jod (J) er afgørende for stofskiftet og for skjoldbruskkirtelens funktion. Beskytter skjoldbruskkirtlen mod radioaktivt jod. Virker desinficerende.
Jern (Fe) indgår i hæmoglobinmolekylet og er dermed afgørende for ilttransport i kroppen. Forbedrer modstandskraft imod infektioner. Sikrer vitale livsfunktioner, indlæring og vækst.
Fluor (F) styrker tænder, knogler, hud, hår og bindevæv.
Bor (B) medvirker i opbygning og vedligeholdelse af knogler.
Zink findes i alle celler og er en af de mest kendte antioxidanter. Kroppen indeholder 1,5-3 gram zink, og størsteparten findes i sædvæsken, de røde og hvide blodlegemer, i kirtler, i mellemøret samt i knogler, hud og muskler. En gennemsnitskost giver kun cirka halvdelen af anbefalet dagsdosis, ca. 8 mg mod de anbefalede 15-20 mg. Udskillelsen af zink øges ved psykisk stress, stærk svedafsondring, skællende hudsygdomme, sukkersyge og visse nyrelidelser. Vanddrivende medicin og behandling med kortisonpræparater og visse gigtmediciner øger ligeledes udskillelsen af zink.
Silicium kaldes også for kisel. Kroppen indeholder 1-3 gram silicium, som optages i tarmen, og hvorfra eventuelt overskud udskilles. Silicium minder om kulstof og findes overalt i naturen. Kroppen udnytter organisk silicium bedre end uorganisk silicium. Silicium er forudsætning for normal knoglevækst. Sporstoffet styrker hud, hår, negle og slimhinder, og det holder bindevævet elastisk. Silicium virker styrkende på slimhinder og heler sår f.eks. i tarmsystemet. Silicium styrker tillige blodkar og forhindrer gennemtrængning af det farlige LDL-kolesterol.
Mangan er et livsvigtigt spormineral og indgår sammen med kobber og zink i et vigtigt arbejde med at styre de mange frie iltradikaler, som kroppen selv producerer, men som også bombarderer vores celler med udefrakommende forurening og giftstoffer fra tobak, alkohol, junkfood og mad, som er branket eller indeholder hærdet fedt. Kroppen indeholder 10-20 mg, som hovedsagelig findes i knogler, indre organer, bindevæv, skjoldbruskkirtel, hypofyse og tænder. Mangan findes også i alle cellekerner og i cellernes åndingssystem, mitochondrierne.