Kobber
Kobber (Cu) har betydning for pigmentering af hud og hår. Indgår i immunforsvaret. Skal altid balanceres med zink. Vigtig for hormondannelsen. Styrker impulsledningen i hjernen.
Kobber (Cu) har betydning for pigmentering af hud og hår. Indgår i immunforsvaret. Skal altid balanceres med zink. Vigtig for hormondannelsen. Styrker impulsledningen i hjernen.
Kalk (Kalcium, Ca) er afgørende for knoglernes og tændernes vækst og styrke. Nedsætter forhøjet blodtryk, sammen med magnesium og D-vitamin. Vigtigt for musklernes funktion. Nedsætter risikoen for at udvikle tyktarmskræft.
Fluor (F) styrker tænder, knogler, hud, hår og bindevæv.
Zink findes i alle celler og er en af de mest kendte antioxidanter. Kroppen indeholder 1,5-3 gram zink, og størsteparten findes i sædvæsken, de røde og hvide blodlegemer, i kirtler, i mellemøret samt i knogler, hud og muskler. En gennemsnitskost giver kun cirka halvdelen af anbefalet dagsdosis, ca. 8 mg mod de anbefalede 15-20 mg. Udskillelsen af zink øges ved psykisk stress, stærk svedafsondring, skællende hudsygdomme, sukkersyge og visse nyrelidelser. Vanddrivende medicin og behandling med kortisonpræparater og visse gigtmediciner øger ligeledes udskillelsen af zink.
Kobber er et livsnødvendigt spormineral. Et voksent menneske indeholder 60-125 mg kobber, som fortrinsvis findes i muskler, lever og hjerne. Kobber optages i mavesæk og tyndtarm og udskilles via galde og afføring. Kobber har betydning for optagelse af jern og B12. En lang række mineraler skal være til stede, for at kobber optages korrekt. Kobber indgår i en række enzymer og antistoffer, særligt i de enzymer, hvori også zink indgår. Enzymer beskytter cellerne mod ødelæggelse af frie iltradikaler.
Mineralerne deles op i to grupper: Makromineraler og spormineraler (sporstoffer / mikromineraler). Til makromineralerne regnes mineraler, som vi har brug for at få tilført i større mængder end 100 mg dagligt. Til spormineralerne regnes mineraler, som vi kun behøver mindre end 100 mg dagligt. En anden målestok for, om mineralerne kaldes spormineraler, er, at koncentrationen af mineralet udgør mindre end 1/50.000 af legemsvægten. Dette har rent praktisk mindre betydning. Her deles mineralerne op i to grupper, hvor betegnelserne mineral og spormineral anvendes. Der findes en lang række spormineraler ud over dem, der er beskrevet her. Disse sporstoffer er dog enten uvæsentlige for organismen eller endnu ikke udforskede.
E-vitamin gør blodet mere letflydende og har stor betydning for kredsløb og hjerte. Vitaminet er en meget vigtig antioxidant, særligt sammen med selen. Medvirker ved reparation af celler. Kræftforebyggende effekt. Fakta om E-vitamin
Solskinsvitaminet. Afgørende for kalkoptagelse. Nødvendigt for knogleopbygning. Forebygger kræft og hæmmer kræftvækst. Forebygger og dæmper sygdomme som leddegigt og sclerose. Forebygger hjerte- karlidelser og styrker immunsystemet markant.
En stærk antioxidant som forebygger aldring og kræft. Stærkt livsforlængende. Holder bindevævet sammen. Forebygger problemer med tandkød, slimhinder, hud, og øjne. Styrker immunforsvaret kraftigt. Optimerer hjernen og nervernes funktion. Har stor betydning for hjertet og blodkredsløbet. Er med til at sikre den psykiske balance.
Der findes mere end ti forskellige stoffer i gruppen af D-vitaminer, og de er alle steroidhormoner, som har en hormonlignende effekt på kroppen, hvilket adskiller dem fra andre vitaminer. Vi kan selv danne D3-vitamin i huden via solens uv-stråler, så om vinteren har vi derfor særligt brug for tilskud. Men behovet for D-vitamintilskud kan sagtens være til stede ti måneder om året for personer, der ikke opholder sig i solen eller som f.eks. bærer tørklæde. Vitaminet regulerer blodets størkningsevne og styrker hjerte, kredsløb og immunsystem. D-vitamin beskytter også mod blyforgiftning.