Astragalus membranaceus
February 21, 2011

COLOURBOX2647146_57  

 

Dansk navn: Hindeagtig Astragel

Engelsk navn: Milk-vetch Root

Kinesisk Navn: Huang Qi  

Familie: Leguminosa Droge: Rod  

 

Beskrivelse

Kinesisk flerårig plante op til 60 cm høj med udbredte stængler. Modsatte blade opdelt i 12‑24 ovale småblade. Små gule, ærtelignende blomster. Vokser i udkanten af skove og buskadser.  

 

Aktive indholdsstoffer

Triterpen-saponiner (bl.a. astragalo-sider 1, 2 og 3), flavonoider, cholin, polysakkarider, betain, sukrose, kumatakenin, glucoron-syre, beta‑sitosterol. (1-3)  

 

Farmakologi

Immunsystemet: Fremmer Natural Killer celler, fagocytters og antistoffers funktion bl.a. IgA, IgE og IgM. Hæmmer effekten af kortison på det cellulære immunforsvar. Hæmmer antiserums immunhæmmende effekt på det cellulære immunforsvar. Hæmmer virus ved at stimulere immunsystemet og ved at fremme interferonsyntesen. Styrkende indvirkning: Fremmer cellevækst og stofskiftet. Forlænger levealderen. Modvirker stress. Hjertekredsløbet: Virker styrkende på hjerteceller in vitro. Virker styrkende på hjertet efter hjerteanfald. Nedsætter blodtrykket (muligvis via cAMP). Nyrerne: Nedsætter dødeligheden og nyre-cellenekrose i til fælde af kemikalie-forårsaget nyresvigt. Fremmer nyrernes funktion. (1-4) Cancer: Astragalus membranaceus fremmer effektiviteten af kemoterapi og strålebehandling af cancer, forlænger levetiden og nedsætter bivirkningerne fra anticancer medicin. (6)  

 

Egenskaber

Immunstimulerende, styrkende, hjerte-styrkende, vanddrivende, blodtrykssænkende. Traditionelle egenskaber: Sød og mildt varmende. Fremmer livsenergien, fremmer heling og vævsregenerering. Anvendes i behandlingen af organprolaps. (1-4)  

 

Indikationer

Infektioner: Forebyggelse imod infektion bl.a. forkølelse og influenza. Til at styrke et svækket immunsystem med f.eks. et formindsket antal af hvide blodlegemer. Ved kroniske bakterie‑ eller virus infektioner specielt i forbindelse med svaghed og spontan perspiration, f.eks. AIDS. Ved kroniske autoimmune sygdomme som nefritis og LED. Kroniske sår: Mavesår og andre kroniske sårdannelser. Hjertekredsløb: Forhøjet blodtryk, hjertebanken og åndenød, hjerteinsufficiens med blodstase. Kronisk udmattelse: Kronisk udmattelse specielt efter virus- eller bakterieinfektion. Leveren: Kronisk leverinflammation. Alderdom: Nedsætter ældningsprocessen (bestemmes ved at måle cellernes indhold af vævspigmentet lipofuscin) virker styrkende, fremmer appetitten, forbedrer søvnen og hæmmer gråning af håret (1-4) Cancer: Astragalus membranaceus fremmer kemoterapi og strålebehandlingen af cancer, forlænger levetiden og nedsætter bivirkningerne fra medicin anvendt i behandlingen af cancer.(6) Klimakteriet: Anvendes traditionelt i behandlingen af hedestigninger.  

 

Kontraindikationer

Bør ikke bruges ved akutte infektioner eller sygdomme med varme og inflammation som f.eks. akut allergisk reaktion. (1)  

 

Bivirkninger

Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering. (1)  

 

Toksicitet

Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering. (1)  

 

Dosering

Tørret droge: 2‑5 g tre gange daglig. (1) Ekstrakt (1:2) i 25% alkohol: 30‑60 ml daglig. (5)  

 

Kombinationsforslag

Kan blandes med Echinacea arter, Andro-graphis paniculata og Picrorrhiza-kurroa i kroniske vira‑ og bakterieinfektioner, og specielt med Hypericum perforatum i behandlingen af HIV og AIDS.    

 

 

Fakta

Referencer
1. Bone, K., Post Graduate Course in Phytotherapy, Warwick: MediHerb (1990)
 

2. Bone, K., Burgess, N., McLeod, D., How To Prescribe Herbal Medicines, 2.ed. Warwick: MediHerb Ltd., (1992)
 

3. Chang, H., and But, P. (eds), Pharmacology and Application of the Chinese Materia Medica, Vol. 2,World Scientific Publs. Co., Singapore (1987)
 

4. Bone, K.,MediHerb Professional Newsletter, April (1991)
 

5. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet
 

6. Zee-Cheng, R. K. Meth Find Exp Clin Pharmacol, 14, s. 725 (1992)

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz