Giv huden et break
April 3, 2018

  

 

 

Vaskepulver, shampoo, sæbe, cremer og deodorant indeholder oftest parfume. Parfumeallergi er et stigende problem og kan være decideret invaliderende for patienten. Skulle du overveje at give din hud et break fra parfumen?

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2018

 

 

Langt de fleste daglige plejeprodukter er tilsat parfume, og ud over at give duftforvirring kan det også give hudirritation, især hos personer med sensitiv hud. Parfumeallergi er et stærkt stigende problem, hvilket en undersøgelse foretaget på Glostup Hospital har dokumenteret. Undersøgelsen tog udgangspunkt i data fra mere end 24.000 patienter med eksem i en periode på 30 år*. Graderne af parfumeallergi er varierende og går fra irritation til en alvorlig sygdom.

 

 

Huden har det hårdt

Huden fungerer som en beskyttende barriere mod udefrakommende belastninger og eksponeres dagligt for kemiske påvirkninger fra blandt andet tøj, kosmetik, rengøringsmidler, forurening samt vejr og vind. At huden svarer igen med rødme, skældannelse, eksem og revner, er derfor ikke så underligt. Lider du af irriteret hud, kan du mindske det ved at anvende plejeprodukter uden tilsat parfume, parabener og sulfater.

 

Parfume trænger ned i huden og kan skabe irritation, fordi immunforsvaret angriber de indtrængende stoffer. Parabener benyttes som konserveringsmiddel i kosmetik og plejeprodukter og har i årevis været mistænkt for at være hormonforstyrrende.

 

Sulfater er sæbestoffer, som tilsættes for at opløse fedt og snavs. Sulfater er hudirriterende og kan ødelægge kreatin – det protein, hårstrå primært består af. Håret bliver dermed trist, tørt og glansløst.

 

 

Grønt til hud og hår

Stress, infektioner, graviditet og visse former for medicin kan medføre hudproblemer med kløe og udslæt, mens andre oplever hårtab eller udtørret hud. En god kombination af ingredienserne aloe vera, jojoba-olie, grøn te og sheasmør finder du i Neutral-serien fra Greenpeople. Serien virker blødgørende på din hud og lindrende på irriterede områder. Oven i hatten er serien økologisk, parfumefri og omfatter både hud-, krops-, hår- og solpleje. Serien er udviklet til at beskytte og genoprette hudens naturlige barriere og balance uden tilsætning af stærke kemikalier.

 

Tip til problemhud eller bare tør hud? Sørg for at tilføre huden plejende, naturlige ingredienser og minimere brugen af kemiske indholdsstoffer. Når du påfører dine plejeprodukter, kan du med fordel forsigtigt massere shampoo og balsam ind i håret. Dup cremen på din krop og dit ansigt i stedet for at gnide det ind. Giv produktet tid til at trænge ind.

Kilde:

https://www.videncenterforallergi.dk/stigning-i-parfumeallergi/

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: