Picrorrhiza kurroa
February 23, 2011

himal

 

Indisk navn: Katuka

 

Familie: Scrophulariaceae
Droge: Rod

 

Beskrivelse
Picrorrhiza kurroa er en lille, flerårig plante, der vokser i 3000 til 5000 meters højde i Himalaya.

 

Aktive indholdsstoffer
Iridoide glykosider (bl.a. picrosider 1, 2 og 3, og kutkosid), curcubitacin glykosider (bitre triterpener), apocynin, androcin.(1)

 

Egenskaber
Leverbeskyttende, immunstimulerende, galdedrivende (fremmer produktion og udskillelse), antiallergisk, bitter tonic, inflammationshæmmende.(2)

 

Farmakologi
Beskytter leveren imod virus og toksiner og fremmer helbredelsen af gulsot og leverbetændelse. Stabiliserer mastceller og fremmer effekten af bronkieudvidende medicin. Stimulerer T‑ og B‑lymfocytter og fagocytter.(2)Curcubitacin glykosiderne kan forårsage mavekneb og diarré.

 

Indikationer

  • Infektioner
    Akutte og kroniske infektioner, svækket immunsystem.
  • Allergier og autoimmune sygdomme
    Anvendes i behandlingen af vitiligo, høfeber, reumatisk gigt og andre allergier og autoimmune sygdomme.
  • Leversygdomme
    Leversygdomme forårsaget af forgiftning eller infektion.(3)
  • Astma og andre traditionelle indikationer
    Picrorrhiza kurroa anvendes traditionelt mod mavebesvær, astma, bronkitis, feber, nedsat produktion af modermælk, skorpionbid, malaria, elefantitis og kronisk dysenteri.(3)

 

Kontraindikationer
Ingen kendte.

 

Bivirkninger
Drogens bitre smag forekommer enkelte patienter utålelig.(3) Den bitre smag kan undgås ved brug af urten i tabletform. Overdosering kan forårsage diarrè, tarmluft, mavekneb og udslæt på huden. Disse bivirkninger kan også forekomme ved brug af tabletter.

 

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.(3)

 

Dosering
Tørret droge: 150‑700 mg tre gange daglig.(3) Ekstrakt (1:2) i 70% alkohol: 10-30 ml ugentlig.(4)

 

Kombinationsforslag
Picrorrhiza kurroa blandes ofte med Echinacea arter i forholdet 1:2.

 

Referencer
1. Bone, K., MediHerb Professional Newsletter, No.40, July (1994) 2. Bone, K., Post Graduate Course in Phytotherapy, Warwick: MediHerb (1990) 3. Bone, K., MediHerb Professional Newsletter, No.41, August (1994) 4. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet

 

 

 

 

Drogen findes ikke i Danmark

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz