Stoffet der får dit hjerte på højkant
October 23, 2014

Skærmbillede 2014-10-23 kl. 11.12.20

 

af Bjørn Falck Madsen. Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk august 2012

 

Hjertet er en af de mest energikrævende kropsdele. Netop derfor giver det god mening at tage tilskud af et stof, som støtter kroppens energiomsætning.

Første gang, amerikanske forskere fik fingre i stoffet coenzym Q10, udvandt de det fra hjerter. Oksehjerter for at være helt præcis. Netop hjertet rummer store mængder af denne substans, eftersom det er en af de mest energikrævende kropsdele – både hos mennesker og dyr. Energien dannes inde i hver enkelt celle, og da det kræver stor kraft for hjertet at trække sig rytmisk sammen i hvile såvel som i arbejde, er coenzym Q10 uhyre vigtigt for hjertemusklens celler.

 

Mitokondrier – cellens kraftværker 

En celle laver energi ved at omdanne fedt, kulhydrat og protein til stoffet ATP. Det er energi lagret i sin kemiske form, ready-to-go! Når cellen skal bruge energi, tager den, hvad den skal bruge fra ATP-lagret. Jo mere ATP-cellen danner, desto mere energi kan den levere til vitale processer. Omdannelsen sker i cellens kraftværker (mitokondrierne) og forudsætter, at der er coenzym Q10 til stede.

 

Øget pumpekraft

Hjertemusklen bruger store mængder energi, som Q10 er med til at danne. Q10-niveauet i hjertemuskelvæv hos hjertesvigtpatienter er lavere end hos raske. Omvendt ser Q10-tilskud ud til at forbedre hjertes pumpekraft.

(Kilde: “Investigation of Pycnogenol(R) in combination with coenzymeQ10 in heart failure patients (NYHA II/III),” Belcaro G, Cesarone MR, et al, Panminerva Med, 2010 Juni; 52(2 Supple 1): 21-5)

 

Beskyttelse mod inflammation

Q10 reducerer inflammatoriske processer, som er medvirkende til at fremme åreforkalkning. Forskere har for eksempel set, hvordan Q10 sænker blodets indhold af IL-6 (Interleukin-6), som er en såkaldt markør for inflammation.

(Kilde: “Coenzyme Q10 supplementation reduces oxidative stress and increases antioxidant enzyme activity in patients with coronary artery disease”, Nutrition, Volume 28, udg. 3, Marts 2012, side 250–255)

 

Sænkning af blodtryk

Undersøgelser viser, at Q10 sænker både det øvre og det nedre blodtryk. Forhøjet blodtryk er en af risikofaktorerne forbundet med hjertekarsygdom.

(Kilde: ”Coenzyme Q10 in the treatment of hypertension: a meta-analysis of the clinical trials.”, Journal of Human Hypertension. 2007 Apr;21(4):297-306)

 

Fakta om Q10

Findes naturligt i blandt andet svinekød, oksekød, soja, broccoli, sardiner m.v.

• Produceres i leveren

• Styrer energiomsætningen i alle kroppens celler

• Virker som kraftig antioxidant

 

Fakta om selen

• Findes naturligt i kosten. De bedste kilder er fisk, nødder (især paranødder), indmad og fuldkorn

• Støtter omtrent 25 kendte proteiner i kroppen (selenoproteiner), som hver især har en række vigtige sundhedsfremmende egenskaber

• Danmark samt store dele af det øvrige Europa er selenfattigt sammenlignet med blandt andet Nordamerika

• Har i forsøg vist at kunne hæmme visse kræftformer

 

Sådan virker stofferne

Selen

Selen beskytter hjertet mod blandt andet ”Keshan’s syge”, en dødelig hjertelidelse, som forskere oprindeligt observerede blandt børn og kvinder fra Keshan-provisen i Kina, hvor selen-indtaget er notorisk lavt. Sygdommen blev udryddet med selentilskud.

(kilde: www.netdoktor.dk/vitaminer/selen.htm)Supple 1): 21-5)

 

Modvirker plakdannelse 

Når LDL (det ”lede” kolesterol) forharsker, angribes det af makrofager, som omdanner det til ”skumceller”, der aflejres som plak indvendigt i blodåren. Selen modvirker denne forharskning ved at støtte særlige antioxidantenzymer (selenoproteiner), som forhindrer denne forharskningsproces.

(Kilde: Selen – Et livsvigtigt spormineral, af l.ge Niels Hertz) Nutrition, Volume 28, udg. 3, Marts 2012, side 250–255 Beskytter mod tungmetaller)

 

Højt indhold af tungmetaller kan øge risikoen for hjertekarsygdom.

Ifølge en finsk undersøgelse af over 2.000 mænd (uden hjertesygdom) havde de personer med mest kviksølv i kroppen 60 % højere risiko for at dø af en hjertekarsygdom sammenlignet med dem, der havde lavest kviksølvindhold. Selen neutraliserer kviksølv og andre tungmetaller.

(kilde: American Heart Association (29. april 2002). Mercury Ups Heart Disease Risk)

 

 

Skriv en offentlig kommentar...

Vær den første til at kommentere!

Giv mig besked om:
wpDiscuz