C-vitamin er de hvide blodcellers ammunition

shutterstock_248879182

 

Den amerikanske læge Frederick Robert Klenner lavede en stor samling historisk spændende forskning omkring C-vitamins helbredende virkning på omkring 30 sygdomme gennem sit virke som læge og indtil sin død i 1984. Her er et tilbageblik på nogle af hans resultater og forståelse for, hvordan C-vitamin arbejder i kroppen.

 

Af Rikke Agersted
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – august/september 2015

 

Kur mod stivkrampe

I 1951 blev en 6-årig dreng indlagt på hospitalet med et voldsomt anfald af stivkrampe. Dr. Klenner behandlede ham med store doser af C-vitamin (ascorbinsyre), som han injiceredemed 3 – 4 timers mellemrum. I alt fik drengen 22 gram C-vitamin (22.000 mg) det første døgn. Derefter 24 gram – og allerede efter 2 døgn havde drengen kun milde mavekramper tilbage. Drengen fik også stivkrampe antitoksin, penicillin og calcium gluconat. Dr. Klenner har udtalt, at han ikke mener, at antitoksinet har en helbredende virkning på stivkrampe, og han var af den overbevisning, at C-vitaminet var den altafgørende nøgle i behandlingen. Stivkrampe begynder som regel med, at tyggemusklerne bliver stive, og det kan være svært at åbne munden. Derefter opstår der smertefulde sammentrækninger i nakke-, mave- og rygmuskler – så voldsomt, at ryggen kan spændes i en bue bagover. Det er sket, at krampesammentrækningerne har brækket en knogle i kroppen. Efter et par uger er man frisk igen, hvis man overlever sygdommen. Hos spædbørn er dødeligheden dog omkring 90%.

 

Fandt kur under polioepidemien

Et andet spændende resultat af Dr. Klenner er hans erfaring med C-vitamin i behandlingen af polio, som han publicerede i American Medical Association i 1949. Hans erfaringer beskrev en fuldbåren kur mod polio med intravenøs C-vitamin, hvor alle 60 patienter ud af 60 blev helbredt. Generelt ordinerede han 350-700 mg C-vitamin pr. kg kropsvægt dagligt. I juni 1949 var polioepidemien i USA på sit højeste, og det er derfor bemærkelsesværdigt, at Klenners resultater ikke gav genlyd i befolkningen. Først langt senere har den amerikanske læge Dr. Thomas Levy med begejstring for Klenners arbejde bragt nyt fokus på hans resultater. I sin bog “Curing the Incurable: Vitamin C, Infectious Diseases, and Toxins” erkender han det tragiske i, at så mange mennesker døde under polioepidemien, når C-vitaminkuren kunne have gjort en afgørende forskel på det store antal døde og invaliderede.

 

Hindrede at konen fik tænderne trukket ud

På et tidspunkt fik Klenners kone blødende tandkød, og tandlægen endte med at konkludere, at hendes tænder skulle trækkes ud. Klenner kunne huske, at han havde læst om et forsøg, hvor man behandlede chimpanser med samme symptomer med C-vitamin. Hans kone fik derfor flere injektioner af stoffet, og blødningerne stoppede.

 

C-vitamin er som ammunition for de hvide blodceller

Dr. F.R. Klenner skriver i publikationen “Significance of High Daily Intake of Ascorbic Acid in Preventive Medicine”, at C-vitamin skal gives i høje doser for at være effektiv. Det har været skelsættende i forhold til virusinfektioner som virus encephalitis (som giver infektion i hjernevævet), og han anbefaler at man aldrig giver mindre end 350 mg/kg kropsvægt. Dosis skal gentages hver time, 6-12 gange, afhængigt af resultaterne, og derefter med 2-4 timers mellemrum til patienten er blevet rask. Klenner beskriver, hvordan de store doser ascorbinsyre bringer kroppens væv tilbage i en mætningstilstand, hvor de hvide blodceller er i stand til at tilintetgøre patogener, som kan forstyrre balancen. Hvis ikke de hvide blodceller er mættet med ascorbinsyre, er de som soldater uden kugler, skriver han. Infektioner med streptokokker og stafylokokker samt difteri har han kureret på få timer med intravenøse C-vitamindoseringer på 500-700 mg/kg legemsvægt. Lymfocytter er også hvide blodceller, og Wintrobe har observeret, at det er lymfocytterne, som rent faktisk er med til at opbygge antistofferne i vores krop, og at den lymfatiske respons på en infektion er direkte parallel med det tempo, som patienten kommer sig i. Klenner påpeger det åbenlyse hul mellem vaccinationsprogrammerne og forståelsen for samtidig at ordinere C-vitamin, som kan hjælpe kroppen med at danne de vigtige antistoffer. Klenners resultater er et slående eksempel på, at der allerede findes spændende og vedkommende forskning, som vi stadig kan lære noget af i dag. Vi skal turde gå imod myndighedernes forsigtige max-doser og stille spørgsmålstegn ved rigtigheden af, at vi ikke kan få lov at bruge den rigtige behandling for den lange række af sygdomme, som Klenner med succes viste, at ascorbinsyre kan behandle.

 

C-vitamin i pilleform

Hvis du ønsker et kraftigt C-vitaminprodukt, er OmniC fra Biosym et godt valg. En enkelt tablet indeholder 500 mg C-vitamin (ascorbinsyre)120 mg Calcium (calciumcarbonat)og 70 mg Magnesium (magnesiumhydroxi).

 

Sygdomme, som Dr. Klenner havde succes med at behandle med C-vitamin:

I dag vil man absolut ikke vælge C-vitamin som eneste behandling, men det er interessant at se, hvad noget så forholdsvist simpelt som C-vitamin kan skabe af forandringer. Alle nedenstående sygdomme kræver kvalificeret behandlerhjælp, C-vitamin er kun støtteterapi!

  • Herpes Zoster, Herpes simplex
  • Rocky Mountain spotted fever (RMSF)
  • Mononucleose
  • Blærebetændelse
  • Gigt
  • Diskusprolaps
  • Leukæmi
  • Åreforkalkning
  • Forhøjet kolesterol
  • Sår på hornhinden
  • Grøn stær
  • Mavesår
  • Diabetes
  • Brandsår og sekundære infektioner
  • Sår efter stråling
  • Kraftige metalforgiftninger (kviksølv, bly o.l.)
  • Giftige bid fra insekter og slanger
  • Kronisk træthed og komplikationer efter operationer

 

Du skal dog ikke selv gå i gang med at behandle ovenstående sygdomme, men tage kontakt med læger, der har specialiseret sig i høje doser af intravenøse C-vitaminbehandlinger. Du kan finde dem på www.iom.dk. Ernæringsterapeuter og biopater/naturopather i biologisk medicin er også en mulighed, så du får anden støtteterapi end C-vitamin.

 

Nutidens C-vitamin behandling

I den mere fredelige ende kan C-vitamin være et af dine førstevalg blandt vitaminer, hvis du har: Problemer med hyppige infektioner i luftvejene eller i blæren. Generelle problemer med infektioner i huden fx småsår der ikke vil hele, rifter, men også sår med infektion i. Gerne vil have et tilskud til afgiftning i hverdag af de tusindvis af kemikalier, der er svære at undgå bl.a. tungmetaller som kviksølv og bly En generel opstrammer til bindevævet, så du måske kan forebygge, at du med alderen får problemer med hængemave og for mange poser under øjnene. Har du mange infektioner hele året, kan du sagtens spise 3 gram om dagen i nogle måneder. Ellers vil en almindelig god men lidt højere end normalt anbefalet dosering være 1 gram om dagen, altså to tabletter af Omni-C.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *