Det er ilde at ikke kunne, når man gerne ville !

 

 

 

 

Heldigvis kan man i dag få hjælp. De fleste med prostatabesvær foretrækker som udgangspunkt at anvende mildt virkende naturpræparater og gemme de kraftigere virkende lægemidler eller operative indgreb til senere, hvis det skulle blive nødvendigt. Det er vigtigt at få konstateret, om man er ramt af cancer, så en undersøgelse hos lægen kan anbefales. Heldigvis udvikler sygdommen sig langsomt, og man behøver ikke behandle her og nu, men det er naturligvis afhængigt af diagnosen. I tilfælde af godartet prostataforstørrelse kan planter hjælpe.

 

 

Grønne græskarkerner er blandt de mest kendte planter til prostata. Nyere undersøgelser har vist, at de dels virker direkte på hormonniveauet og dels virker afslappende på muskulaturen i urinvejene. Græskarkerneekstrakt udemærker sig ved, at det kan regulere det mandlige hormon (testosteron), så man undgår en stimulering af væksten af prostatacellerne og dermed, at urinrøret bliver klemt, så man får svært ved at lade vandet. Forskere har påvist, at græskarkerneekstrakt har en effekt i reagensglasforsøg med muskelceller. Med stor sandsynlighed er det en øget produktion af stoffet NO, der har en kraftig muskelafslappende effekt.

 

 

Hørfrø er mest kendt for de sunde omega-3-fedtsyrer. Men hørfrø er også en af de rigeste kilder til de phytoøstrogener, man kalder lignaner. Lignaner har en gunstig effekt på problemer med vandladningen som følge af forstørret prostata. Lignaner fra hørfrø har måske ikke så overraskende også effekt på andre af de problemer, mange ældre mænd erfarer som følge af hormonforandringer – først og fremmest hårtab. Huden påvirkes også positivt, så ud over at virke som modvægt mod indre aldersforandringer, så medvirker lignaner også til at bevare et ungdommeligt udseende.

 

Pro·staminus indeholder en unik kombination af de aktive stoffer fra græskarkerner og lignaner fra hørfrø. Herudover indeholder Pro·staminus E-vitamin, granatæbleekstrakt, zink og selen.

 

 

I en årrække har man troet, at måling af PSA (prostataspecifikt antigen) kunne bruges som markør for prostataproblemer – især cancer. På grund af stor usikkerhed i fortolkningen af, hvad PSA betyder på længere sigt, anbefaler førende forskere ikke længere rutinemæssig scree-ning af PSA-niveauer.