Helt ny forskning peger på fisk som en særdeles vigtig fødevare for vores hjerne og psyke. De livsvigtige omega-3-fedtsyrer, som især findes i fede fisk som sild, laks og makrel, kan både modvirke depression og beskytte hjernen mod luftforurening.
Af Bjørn Falck Madsen
Hvis du er fan af fisk, skal du endelig ikke lave om på noget. To nye undersøgelser afslører nemlig, at der er målbare gevinster for dem, der spiser fisk ofte. Er du derimod ikke så begejstret for sild, laks, makrel, tun eller skaldyr, bør du i det mindste overveje at tage et tilskud af omega-3-fedtsyrer, så du ikke går glip af de mange sundhedsfordele, der er forbundet med at spise føde fra havet. For eksempel har forskning med præparatet Bio-Marin Plus vist, at det hjælper kvinder, der lider af kraftigt mentruationsbesvær. Et andet forskningsprojekt med samme præparat har vist, at det effektivt kan sænke triglyceridtallet i blodet.
Hjælper mod depression
I den ene af de to nye undersøgelser så forskere fra University of Illinois i Chicago (UIC) nærmere på, hvordan omega-3-fedtsyrer virker på folk, der lider af depression. Undersøgelsen, som er offentligjort i tidsskriftet Molecular Psychiatry, viser, at omega-3-fedtsyrerne har en effekt, som læner sig op ad antidepressive medikamenter. Dette er både interessant og nyttigt, eftersom ca. hver sjette person på et eller andet tidspunkt i sit liv oplever en eller anden grad af depression, og statistikken viser, at omtrent 30 pct. af patienter, der tager antidepressive lægemidler, ikke opnår den ønskede effekt.
Studerede effekten på nerveceller
For at studere omega-3-fedtsyrernes virkningsmekanisme tog forskerne hudceller fra depressionsplagede patienter, der havde været i behandling med antidepressiv medicin. Den ene gruppe af patienter havde opnået en effekt af deres medicinske behandling, hvorimod den anden gruppe ikke havde. Der blev taget hudceller fra begge patientgrupper. Forskerne konverterede hudcellerne til stamceller på Massachussets General Hospital og omdannede derefter stamcellerne til nerveceller.
Omega-3 stimulerer hjernens gliaceller
Når forskerne testede omega-3-fedtsyrerne på disse laboratoriefremstillede nerveceller, så de en effekt på celler fra patienterne i begge grupper. Omega-3-fedtsyrerne havde med andre ord en positiv effekt på samtlige patienter i forsøget. Forskerne observerede, at omega-3-fedtsyrerne stimulerer en type celler, der hedder gliaceller og omgiver neuronerne. Mere og mere forskning tyder på, at netop gliaceller spiller en rolle i forbindelse med depression.
Beskytter mod luftforurening
En sund og velfungerende hjerne er i det hele taget en vigtig forudsætning for et godt mentalt helbred, og i den forbindelse viser det sig også, at omega-3-fedtsyrerne har en hidtil ukendt evne til at beskytte hjernen mod den skadelige effekt af luftforurening. Det skriver amerikanske forskere, som netop har offentliggjort en ny undersøgelse i Neurology, som er det medicinske tidsskrift for American Academy of Neurology. Undersøgelsen, som er udført på ældre, hvide kvinder bosat i områder med relativt høj luftforurening, viser, at kvinder med mindst omega-3 i blodet har en højere grad af hjernesvind end kvinder med højt indhold af omega-3.
Vedligeholder hjernens struktur
Forskerne, som er tilknyttet Columbia University i New York, forklarer, at omega-3-fedtsyrer har vist at kunne bekæmpe inflammation samt vedligeholde hjernestrukturen hos ældre mennesker. Men de livsvigtige fedtsyrer har ligeledes evnen til at mindske den skadelige effekt af potentielt farlige neuro-toksiske stoffer som bly og kviksølv. I den nye undersøgelse ønskede forskerne at undersøge, om omega-3-fedtsyrerne også havde en beskyttende effekt mod de mikroskopiske partikler, som findes i luftforurening.
Undersøgelse af 1.315 kvinder
Sammenlagt 1.315 kvinder med en gennemsnitsalder på 70 år medvirkede i undersøgelsen. Ingen af deltagerne led af demens, da undersøgelsen blev skudt i gang. Kvinderne blev herefter bedt om at udfylde spørgeskemaer med information om kostvaner, fysisk aktivitet samt generelle sundhedsoplysninger. På baggrund af skemaerne kunne forskerne beregne, hvor meget fisk hver enkelt kvinde indtog om ugen.
Blodprøver og hjernescanninger
Alle deltagerne fik taget blodprøver, så forskerne kunne måle indholdet af omega-3 i de røde blodlegemer. Dernæst blev kvinderne inddelt i fire grupper, afhængigt af hvor højt deres omega-3-indhold var. Forskerne beregnede ud fra kvindernes bopæl, omtrent hvor meget luftforurening de var blevet udsat for igennem de sidste tre år. Kvinderne fik desuden MRI-scanninger af hjernen for at måle de forskellige områder af hjernen, herunder den hvide substans, som består af nervefibre, der sender signaler til alle dele af hjernen, samt hippocampus, som er den del af hjernen, der håndterer hukommelse.
Omega-3 beskyttede mod hjernesvind
Efter at have taget højde for alder, rygevaner og andre faktorer, som kan indvirke på graden af hjernesvind, kunne forskerne konkludere, at kvinderne med højest indhold af omega-3 i de røde blodlegemer havde mest hvid substans. Forskerne konstaterede også, at kvinderne med højest omega-3-indhold havde størst hippocampus-volumen.
Kilder:
“N-3 polyunsaturated fatty acids promote astrocyte differentiation and neurotrophin production independent of cAMP in patient-derived neural stem cells”
Molecular Psychiatry, juni 2020
DOI: 10.1038/s41380-020-0786-5
“Erythrocyte omega-3 index, ambient fine particle exposure and brain aging”
Neurology, 2020