Din tarm kommunikerer med din hjerne

Hjerne grønt

 

De gavnlige bakterier i vores tarm producerer en række stoffer, som påvirker mange forskellige funktioner i hjernen. De danner kortkædede fedtsyrer, der er i stand til at trænge igennem blod-hjerne-barrieren og er med til at beskytte hjernen mod inflammation, samt neurotransmittere, der er med til at regulere vores psykiske velbefindende.

Af Gunhild Reumert

Vores tarm indeholder en forunderlig verden af mikrobeliv og producerer en stor mængde stoffer til os, som vi ikke kan leve uden. Mikrobiotaen i tarmen består af bakterier, svampe, virus og arkæer. Arkæer ligner bakterier, idet de er encellede og mangler en cellekerne, men ellers er de ret forskellige fra bakterierne, i og med at de har en anden cellemembran og et andet stofskifte. Vi hører mest om bakterierne i tarmen, fordi det er dem, vi ved mest om, men forskere vurderer, at samspillet mellem mikroberne er vigtigt for vores sundhed.

Kortkædede fedtsyrer har antiinflammatoriske effekter

Bakterierne i både tyktarmen og tyndtarmen har gener, der koder for enzymer, som kan producere stoffer, vi ikke selv kan producere som fx K-vitamin og B12-vitamin. Vi mangler også selv enzymerne til at fordøje mad, der indeholder kostfibre, men her er vi så heldige, at bakterierne i tyktarmen hjælper os. Ud fra kostfibrene bliver der i tyktarmen dannet kortkædede fedtsyrer, som smørsyre, propansyre og eddikesyre samt nogle sukkerarter.

De kortkædede fedtsyrer har vigtige funktioner i kroppen. Smørsyre er den foretrukne energikilde for epitelcellerne i tarmen, og uden epitelcellerne ville tarmvæggen ikke kunne holdes sund og funktionsdygtig. De essentielle kortkædede fedtsyrer tager også del i vores stofskifte, idet de er med til at finjustere produktionen af hormoner i tarmen.

En anden vigtig funktion for de kortkædede fedtsyrer er i immunforsvaret. Når der opstår inflammation i kroppen og hjernen, har immunforsvaret evnen til at slå inflammationen ned igen, og her er de kortkædede fedtsyrer med til at få dæmpet inflammationen.

Tarmen kommunikerer med hjernen

Vi kommer ikke uden om, at tarmbakterierne har en stor indvirkning på vores såvel fysiske som psykiske velbefindende. Bakterierne i tarmen påvirker vores hjerne via de stoffer, som de producerer, men der mangler stadig en hel del forskning for at få kortlagt omfanget af dette samt alle mekanismerne bag. Der foregår altså en form for kommunikation mellem tarmen og hjernen via de stoffer, der bliver produceret af tarm-mikrobiotaen. Man har fundet ud af, at bakterier producerer neurotransmittere eller forstadier til neurotransmittere som serotonin, noradrenalin, dopamin, GABA, glutamat og acetylkolin. Det er stoffer, der blandt andet har en funktion i vores humør, appetit, smertetolerance, opmærksomhed, hukommelse og søvn. Også de kortkædede fedtsyrer er yderst relevante i denne sammenhæng, da de påvirker hjernen både direkte og indirekte. Den indirekte påvirkning sker ved, at fedtsyrerene har indvirkning på produktionen af hormoner, som så igen har en effekt i hjernen. Den direkte påvirkning sker ved, at de kortkædede fedtsyrer, som er små i deres kemiske opbygning, er i stand til at trænge igennem barrieren mellem blodbanen og hjernen. I hjernen er fedtsyrerne, ud over at være med til at beskytte mod inflammation, med til at regulere nogle af de neurotransmittere, der dannes inden i hjernen samt en del andre mekanismer i hjernen, som er er involveret i visse neurologiske sygdomme.

Et miljø, hvor de gode tarmbakterier trives

Der er en hel række faktorer, som kan påvirke, hvilke og hvor mange forskellige arter der trives i vores tarm. Hvis vi som værter giver bakterierne et godt miljø at leve i, kan vi optimere betingelserne for en sund mikrobiota med en høj diversitet. Der findes mere end 1.000 tarmbakteriearter, og forskning viser en klar sammenhæng mellem en høj diversitet og en sund tarm. Det giver sig selv, at et forbrug af bestemte typer af medicin og en antibiotikakur kan reducere eller udslette mikroberne i tarmen. Derudover spiller kosten selvfølgelig en stor betydning for, hvilke bakterier der trives i tarmmiljøet og dermed, hvilke stoffer der bliver produceret. Spiser man store mængder af rødt kød, vil der komme flere af de bakterier, som er gode til at nedbryde kød. Forskning viser, at nogle af nedbrydningsprodukterne fra kød har en mindre gavnlig effekt eller ligefrem sygdomsfremkaldende effekt hos os. Nedbrydning af animalsk protein kan lede til udvikling af tyktarmskræft, hvis man samtidig er genetisk disponeret for det. Der dannes også stoffet trimethylamin ud fra stoffet L-carnitin, som findes i kød. I leveren videredannes stoffet til trimethylamin-N-Oxid, som menes at øge risikoen for åreforkalkninger. Ligeledes kan bakterierne danne lipopolysakkarider ud fra nedbrydning af mad med et højt indhold af animalsk fedt, hvilket kan skabe kronisk inflammation i kroppen. Til gengæld har både motion og en sund kost med mange grøntsager og fibre en positiv virkning på vores mikrobiom og dermed vores sundhed. Når vi for eksempel spiser bær, frugter og grøntsager, der er rige på flavonoider og polyfenoler, er det også bakterierne, som bearbejder disse stoffer og gør dem tilgængelige for os.

Reference:

https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fendo.2020.00025/full