Her begynder en række artikler om Alzheimers, som vil sprede sig ud over forårets numre af sund-forskning.
Vi begynder med vitaminer og mineraler, vi fortsætter med fedtsyrer, og selvfølgelig kommer urterne med undervejs, for forskningen på den svære sygdom, og især forebyggelsen af den, er så vigtig for mennesker overalt på planeten. Vi kommer også rundt om motions betydning for at bevare en god hjernefunktion, og hvordan du hver dag kan træne din hjerne til at blive bevægelig og rummelig, kort sagt massere den med de rette næringsstoffer og de rette input til at blive så gammel som muligt.
Endnu et studie på multivitaminers gavnlige effekt som supplement til en sund kost
Alt for ofte får negative påstande for meget plads i medierne. – Det virker ikke, det er bare en industri, der vil slå mønt på folks frygt for sygdomme. Gør, som du plejer, så går det nok alt sammen.
De påstande har man bl.a. tjekket ved Harvard University i England, og i et stort interview med en af forskerne, Joann Manson, bliver det igen slået fast:
Du har gavn af en allroundvitamin- og mineralpille
Af Marianne Palm
Gennem de 40 år, jeg har været biopat, er bølgerne gået højt, nogle gange med vinde af stormstyrke, og jeg kan stadig huske, hvordan en fjernsynsudsendelse, som det norske TV måtte dementere, men alligevel fik lov til at gå sin sørgelige gang på dansk jord, fik danskerne til at holde op med at spise fiskeoliekapsler. Efterfølgende klagede en forsker fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, over, hvordan hun blev fejlciteret, men om det overhovedet fik spalteplads, da dementiet kom, var det, som det ofte er, gemt godt væk, selvom pressenævnet forlanger noget andet. Store overskrifter skabte dementiet ikke, ej heller at norsk TV måtte indrømme, at de nok havde været lidt for kreative ved klippebordet.
Man opdagede ved samme lejlighed, at mislyde om fiskeolieindustrien måske var plantet af den norske fiskeindustri for at imødegå konkurrence fra fangst langs de sydamerikanske kyster.
Retur til de vigtige fund i vitamin- og mineralforsøgene
Efter nogenlunde samme skabelon får man med mellemrum jagtet brugen af kosttilskud med vitaminer og mineraler, især mener man fra dansk side, at blot man spiser alsidigt, vil man være dækket ind. Den påstand er jo også interessant, for indsætter man både meget sunde og ganske almindeligt spisende danskeres madvaner i fx madlog.dk, der bruger beregninger og algoritmer fra de selvsamme myndigheder, vil man i langt de fleste tilfælde opdage, at der måske er tre, måske syv næringsstoffer, som ikke kommer op på de dagligt anbefalede mængder – også selvom man spiser sundt med en tallerkenfordeling som foreskrevet.
Værre bliver det utvivlsomt, når man gennem 50 år har haft travlt, spist måske lidt underlødigt, måske – og meget sandsynligt har mødt nogle sygdomme på sin vej. Der bruges mange ressourcer under et sygdomsforløb, og man kan jo ikke trække vand op af en tom brønd. Det anerkender de officielle myndigheder – at efter sygdom er der brug for lidt mere fokus på den sunde mad og måske udvalgte vitaminer og mineraler i et stykke tid.
Men hvad er sygdom? Og hvad er sundhed? For man er ikke nødvendigvis sund, blot fordi man har et fravær af en medicinsk diagnose. Det synes som et unødvendigt sidespring, men måske ligger kimen til de mange misforståelser lige her: At en tilsyneladende sund krop, måske efter en årrække, også kommer i mangel på næringsstoffer.
Nu peger al forskning på, at vitaminer og mineraler, som er samlet i en multivitamin, rent faktisk kan forsinke eller nedsætte udviklingen af bl.a. Alzheimers, hvor vi med alderen får sværere ved at huske, får henfald af plaques i hjernen, der hos nogle med meget høj fart får ødelagt hjernen og hos andre i et mere roligt tempo. Men for begge parter ender det med en person, der ikke kan fungere i sin dagligdag, kan blive til fare for sig selv, hvis de forveksler kogende vand med koldt eller tænker, at de lige vil smutte hjem på gården og ikke ved, at det vil være en dødsrute på mange kilometer eller lægger sig til at sove i et haveskur midt om vinteren.
Fordi vi alle bliver ældre, vil vi opleve, at flere og flere vil afslutte deres liv med Alzheimers, en byrde for personen selv, for familien, der ser deres pårørende smuldre væk, og for samfundet, der er nødt til at hjælpe til, så man ikke udgør en fare for sig selv eller for andre.
200 forskellige sygdomme
Der er mange forskellige sygdomme – faktisk omkring 200 – der kan ledsages af demens eller kognitive forstyrrelser i hjernen. Alzheimers er langt den hyppigste og bedst kendte demenssygdom. Derfor er det ofte den, der bliver fremhævet, når man taler om demens. Men der findes også mange andre sygdomme, der kan være årsag til demens.
(Kilde: Alzheimer.dk)
Vi gengiver her hovedtrækkene af et interview med JoAnn Manson, hele interviewet kan du finde på engelsk nederst i artiklen.
3.500 personer deltog i forsøget
Forskere ved Brigham and Women’s Hospital og Harvard Medical School rapporterede i 2023, at en randomiseret undersøgelse af en beskeden multivitamin gav overraskende kraftige virkninger på hukommelsen, når vi ældes.
COSMOS-Web-studiet viste, at blandt 3.500 deltagere på 60 år og ældre opnåede de, der fik en ganske almindelig multivitaminpille 3,1 år længere tid uden Alzheimer end de personer, som blot fik en snydepille (placebo). Man målte undervejs på de kognitive funktioner, altså bl.a. hvor god man er til at tænke og løse opgaver og ikke mindst evnen til at huske, både hvad der lige er sket, og også hvad der er oplagret af viden i vores langtidshukommelse.
Det kliniske studie var nummer to store forsøg med multivitaminer, der er udført, som antyder, at multivitaminer kan bremse hukommelsestab.
Forskerne fortæller, at målingerne allerede efter et år kunne påvise en bedre præstation på hukommelsestest blandt deltagerne, der via lodtrækning var delt i de to grupper. Fordelen var tydelig efter et år, og forbedringerne blev opretholdt i de tre år, forsøget varede.
At man så hurtigt fandt en forbedring, opstod muligvis på grund af genopfyldning af mikronæringsstoffer hos dem med mangler, men den langsigtede effekt var at bremse aldersrelateret hukommelsestab og kognitiv aldring. Og det lykkedes.
Det var i øvrigt interessant at se, at to helt forskellige forsøg med forskellige metoder viste statistisk betydningsfulde fordele ved multivitaminer sammenlignet med placebo, fortæller forskerne ved Harvard University.
Man så, at virkningen af multivitaminerne over tid fladede ud, og man ved ikke, om det at tage multivitaminer i fem og 10 år vil give større fordele end kun i tre år. Med andre ord fyldte en god vitamin-mineral-tablet kroppen op i den grad, at der ikke kun blev til de øvrige livsvigtige organer, men også et overskud til måske det vigtigste organ vi har, vores hjerne.
I de to forsøg, COSMOS-MInd fra 2022 og det nye COSMOS studie fra 2023, viste begge signifikante, altså betydningsfulde, fordele sammenlignet med placebo. Der har ikke været andre randomiserede forsøg med 22 vitaminer og mineraler i et kosttilskud, da de fleste andre studier er lavet på enkelte vitaminer og mineraler.
Forsøgene viser tydeligt, at basis for hjernens kognitive evner ikke handler så meget om enkelte vitaminer og mineraler i højere doser, men lige så meget om at få fyldt brønden op, så man så længe som muligt kan bevare en god hjernefunktion.
Flere vil mærke effekt ved ikke kun at fokusere på enkeltvitaminer
Forskerne med resultaterne i hånden er også sikre på, at flere mennesker vil opnå en effekt på hjernen ved at tage en samlet multivitamin-mineral-tablet frem for kun at fokusere på et enkelt mineral eller vitamin, for den ene person kan mangle det ene, mens en anden mangler noget andet. Basis bør være den samlede multivitamin-mineral-tablet.
Store doser af et enkelt stof uden en samlet multivitamintablet er en misforståelse
Visse steder i verden, fx i USA, er der tendens til, at man peger alt for meget på monoterapi, hvor man med et enkelt næringsstof vil forsøge at opnå en stribe af positive effekter, men det kan have ingen betydning, og endog være et problem, hvis monoterapien gives i alt for høje doser.
Forskerne peger også på, at det stadig godt kan være enkelte af disse næringsstoffer i multivitamin-mineral-tabletterne, der skaber effekten, fx samarbejdet mellem zink, B12, andre B-vitaminer, D-vitamin, magnesium og fx lutein (findes bl.a. i tomater og andre røde grøntsager og frugter).
Der er således ikke kun én kandidat til virkningen, men sandsynligvis en synergieffekt mellem næringsstofferne.
Forskerne slår også fast, at et kosttilskud ikke er en erstatning for sund kost, men skal anvendes som et supplement. Til gengæld er det et væsentligt supplement, hvis man vil hjælpe hjernen til at blive sund og gammel sammen med resten af kroppen.
En tom brønd ses også hos personer med hjerte-kar-sygdomme, og her så man tilsyneladende en endnu stærkere effekt, da det både gavner kredsløbet og de kognitive funktioner.
Man så, at ved forsøgets begyndelse var bundlinjen af udvalgte næringsstoffer en hel del lavere end hos andre, der deltog i forsøget, og det var derfor de personer i forsøget, der fik allermest glæde af at deltage i forsøgene.
Tilbage på dansk jord
I Danmark har vi flere firmaer, der har specialiseret sig gennem 40 år i multivitaminer-mineraler, om hvordan de lettest muligt optages og gør gavn, bl.a. i vores hjerner. Kig fx på Omnimin med 28 forskellige næringsstoffer, OmniV Multi for veganere, OmniVegan Multi, OmniGravid eller OmniX, som ikke indeholder jern og Vitamin K og derfor egner sig bedst til mænd og til kvinder, der er holdt op med at menstruere. I serien finder du også OmniMINI Multi, og artiklen taler vel sit tydelige sprog – lad en multivitamin være den grundlæggende tablet i bestræbelserne på et langt, sundt liv.
Offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition blev studiet co-ledet af JoAnn Manson, chef for Brigham’s Division of Preventive Medicine, Michael og Lee Bell, professor for Women’s Health ved Medical School og professor i epidemiologi ved Harvard T.H. Chan School of Public Health, samt Howard Sesso, associate director for the Division of Preventive Medicine, associate professor ved Medical School og en Chan School-epidemiolog.
Læs hele artiklen og interviewet med en af forskerne, JoAnn Manson, her:
https://news.harvard.edu/gazette/story/2023/06/your-memory-might-benefit-from-a-multivitamin/