Jernmangel er den hyppigste mangeltilstand blandt de for mennesker livsnødvendige mineraler. Hvis kroppen ikke får tilført tilstrækkeligt jern med kosten, eller hvis kroppens jerntab er større end jernoptagelsen i tarmen, udvikler man jernmangel over tid. De fleste af kroppens stofskifteprocesser vil blive negativt påvirket i forskellig grad, afhængig af hvor stor en jernmangel man har. Ved svær jernmangel nedsættes dannelsen af hæmoglobin, og man udvikler jernmangelanæmi, dvs. mangel på røde blodlegemer, i daglig tale kaldet ”blodmangel”.
Jernmangel kan medføre:
- Træthed, uoplagthed
- Søvnproblemer
- Uro i benene, specielt om natten
- Psykiske problemer (depression og dårlig hukommelse)
- Øget følsomhed for kulde (kuldskærhed)
- Svien i tunge- og mundslimhinder
- Hårtab, tyndt hår, skøre negle
- Nedsat immunforsvar med hyppige infektioner
Jernmangel kan yderligere medføre:
- Hovedpine
- Nedsat evne til fysisk aktivitet (hurtig udtrætning)
- Udtalt åndenød ved fysisk aktivitet
- Hjertebanken (både i hvile og ved fysisk aktivitet)
Jernmangel hos gravide bevirker:
- Øget risiko for fødselskomplikationer, inklusive for tidlig fødsel
- Børn med lav fødselsvægt og forstyrret/forsinket psykisk og motorisk udvikling
Behandling og forebyggelse af jernmangel
Mange af de symptomer, der opstår som følge af jernmangel, er uspecifikke og kan skyldes andre sygdomme. Det er derfor vigtigt at sikre, at der faktisk foreligger jernmangel ved at tage en blodprøve og måle jernstatus.
Man skal stile efter at give den mindste jerndosis, som kan forebygge eller fjerne jernmangel. Jern i for høje doser kan udløse dannelse af frie radikaler og give oxidativt stress, som kan medføre skader på tarmen, der bl.a. viser sig ved mavesmerter. Der findes i dag mange forskellige jernforbindelser, som adskiller sig fra hinanden med hensyn til optageligheden og forekomst af mavegener.
Det er godt for vores sundhed at vælge sit jerntilskud ud fra princippet om ”lavest effektive jerndosis”, når man skal tage jern som tabletter eller mikstur.
Jernchelater versus jernsalte
De mest almindelige jernforbindelser i jerntabletter er ferrosulfat og ferrofumarat, men der er udviklet nyere organiske jernforbindelser, der har en bedre optagelse i tarmen, som fx ferrobisglycinat, hvor kliniske studier har vist, at det optages to til tre gange bedre end de almindelige jernforbindelser. Under behandling med almindelige jernpræparater ses hyppigt sort afføring og mavegener – den sorte afføring skyldes det jern, der ikke optages, men udskilles med afføringen (overskudsjern).
Når ændring i kosten ikke er tilstrækkeligt til at genoprette din jernbalance, skal du tage et jerntilskud. Vi anbefaler, at du vælger et jerntilskud, der har en dokumenteret god optagelse, få gener, og som kan fås til en fornuftig pris.
AminoJern Ferrochel – et jernchelat fra Pharmovital ApS – optages to til fire gange bedre end de traditionelle jernsalte som ferrofumarat, ferrosulfat og jernglukonat. Det betyder, at jerndosis kan nedsættes tilsvarende, samtidig med at du effektivt genopretter din jernbalance.
Studie i Danmark
Jernforbindelsen i aminoJern er undersøgt på gravide på et dansk sygehus i et studie foretaget af Pharmovital ApS samt i flere end 20 internationale studier. Det skal være trygt at tage jern i 2024, og den omfattende dokumentation er din sikkerhed for, at du optager jernet i aminoJern med få eller ingen gener.
Er du gravid og ikke har jernmangel …
Gravide, der ikke har jernmangel, kan nøjes med 25 mg jern fra aminoJern som dokumenteret i en klinisk afprøvning på gravide på Næstved Sygehus.
Gode Tips
-
- Spis en varieret og lødig kost
-
- Når du spiser rødt kød, så husk de jernholdige grøntsager, der optages bedre sammen med kød
- Når du spiser rødt kød, så husk de jernholdige grøntsager, der optages bedre sammen med kød
Ændring i kosten
Vi kan spise os til megen sundhed, men det kan være en udfordring alene at forlade sig på kostændringer for at overkomme jernmangel. Hvis man vil prøve at afhjælpe eller behandle jernmangel eller jernmangelanæmi gennem kostændringer, kan det nemlig kun ske på én måde – ved at indtage rigelige mængder kød. Kød er det eneste fødemiddel, der indeholder meget af det let optagelige hæmjern. Det gælder først og fremmest rødt oksekød, i mindre grad kød fra svin, fjerkræ og fisk.
Det er vigtigt at vide, at kød – ud over hæmjern – også indeholder nogle forbindelser, der øger optagelsen af ikke-hæmjern, de såkaldte ”kødfaktorer”. Så hvis man spiser kød til et i øvrigt vegetarisk måltid, vil kødfaktorerne også øge optagelsen af ikke-hæmjern i grøntsager.
Vegetarer indtager typisk mere jern end kødspisere, men optagelsen af jernet er dårligere, og derfor har mange vegetarer små jerndepoter eller jernmangel. Hos denne gruppe er kostændring ikke en farbar vej ved jernmangel.
Hvilke befolkningsgrupper har ekstra behov for jern?
STOR RISIKO FOR
- Piger i puberteten, der både vokser og får menstruation
- Kvinder i den fødedygtige alder med menstruationer, specielt kraftige og langvarige menstruationer.
- Gravide
- Vegetarer, veganere og andre med specielle kostvaner
- Bloddonorer
- Eliteidrætsfolk
- Personer, der har unormale blodtab fra fx livmoder, tarm eller urinveje
