Når kulden går gennem marv og ben, når bakterier og andet skrammel trænger ind over kroppens land, hvor feberen raser, og vinteren byder os velkommen med træthed og akutte infektioner, så er det lige der, man finder sit husapotek frem, og hvis ikke man selv har kræfter til at skrue låget af flasken og hælde de livgivende dråber i et lille glas, skal du sende bud efter hvem som helst, der kan få dig på højkant igen.
Eller huske husapoteket, inden feber, kulde og infektioner sætter en stopper for dine gøremål …
Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2017
Der er vel ingen, der hilser en infektion velkommen. Det gør som regel ondt, det hele værker, og man er bare ikke sig selv. Og ikke nok med det, så kan man (heldigvis) ikke længere bare få ordineret en gang antibiotika; det er nu om dage reserveret til de mere akutte og alvorlige problemstillinger. Og selvfølgelig skal du opsøge din læge, hvis du overhovedet er i tvivl om, hvorvidt dine symptomer råber efter den nødvendige penicillin. Når det er gjort, så skynder du dig under dynerne og kalder på dit husapotek.
Et eksotisk navn bag noget af den allerbedste forskning til forkølelse
Kan Jang kan bruges både forebyggende og akut, men er mest af alt kendt for sin akutte virkning, som indtræder få timer efter, du har slugt seks af de små tabletter. Vil du forebygge infektioner, bruger du Bio-Strath sammen med et godt vitamin-mineral-produkt og tre tabletter Kan Jang. Akut kan du faktisk uden problemer gå op på 12 tabletter om dagen, og det kan du fortsætte med, til infektionen er væk. Kan Jang indeholder Andrographis paniculata samt russisk rod og er af Lægemiddelstyrelsen anerkendt for sin virkning. Plantens aktive stoffer virker immunregulerende og virker især, hvis der er brug for hjælp til de hvide blodlegemer, så de bedre kan bekæmpe de akutte problemer i fx øvre og nedre luftveje, blærebetændelse og andre infektioner.
Ikke mindre end ni studier med i alt 1.600 personer er gjort forskellige steder i verden. Alle var forkølede, halvdelen af dem fik snydekapsler, og der var ikke noget at tage fejl af: Forkølelsen i den aktive gruppe var mindre generende og stoppede dage før kontrolgruppens.
Andre forsøg har vist, at der er 80 % færre sygedage hos Kan Jang-tabletspisere end hos andre!
Bihulebetændelse – Kan Jang og Sinux i en cocktail
Lider du af tilbagevendende bihulebetændelser, så begynd din kur nu. Hvor Kan Jangs hovedopgave er at holde bakterier og virus i en armslængde fra kroppen, vil Sinux hindre spredningen til bihulerne. Hånd i hånd – men husk at vaske hænder, og hold dig for munden, når du nyser.
Kronisk bihulebetændelse
En kronisk bihulebetændelse kan give voldsomme smerter, træthed og utilpashed og skyldes som regel en infektion, der har svært ved at blive bortelimineret af immunforsvaret, eller fordi passagen fra bihulerne er for smal og trang, især hvis der er en sej slim eller polypper, som hindrer et godt afløb. Det skal en hals-øre-næse selvfølgelig ind over, men ellers er det bare med at komme i gang med Sinux, så du ikke skal genereres i uger og måneder af træthed, smerter og utilpashed.
Der er en fin gennemgang af produktet på www.sund-forskning.dk, hvor du også kan finde opskriften på en luftvejscocktail og et ingefær-omslag, som begge er et must-have sammen med Sinux, hvis først infektionen har sat sig.
Virksom også ved influenza og især vigtig, hvis du i forvejen er svækket
For de fleste mennesker er influenza en banal, men irriterende infektion. For andre kan den være et stort problem, især hvis man i forvejen er svækket af alder, kroniske infektioner eller andre fortrædeligheder. Her kan en influenza blive til en lungebetændelse, eller en langvarig bronkitis, der yderligere svækker kroppen. To store forsøg med i alt 677 patienter så en meget hurtig evne til at blive frisk, og der var meget mindre risiko for at få følgekomplikationer.
Læs om de mange studier på www.sund-forskning.dk Søg på ”Forkølelse og Kan Jang”
Sådan anvendes Kan Jang
- Start ved de første symptomer
- Så snart forkølelsen melder sig med snue eller kradsen i halsen, skal behandlingen med Kan Jang påbegyndes. Ved at starte tidligt mindskes risikoen for, at forkølelsen får rigtig fat og skaber yderligere komplikationer såsom hals- og bihulebetændelse.
Den vinterlige træthed
Psykiske problemer, stress, en sur chef. Vrælende børn, en facebookoptaget mand. For hård motion, for lidt motion, for meget sukker, for lidt vand. Træthed har mange navne, og du skal selvfølgelig finde årsagerne, og der er som regel flere end en enkelt. Sæt dig godt tilrette, og se, om du kan regne ud, hvor mange årsager, der kan være til din slunkne tilstand, og kig på, hvad du kan gøre ved dem. Nogle kan med garanti elimineres eller reduceres, andre skal måske lige en tur rundt om lægen eller veninden med det omsorgsfulde spark.
Også Arctic Root kan sparke energien i gang og endog lige så venligt som den bedst tænkelige veninde. De små tabletter får binyrerne til at arte sig, så du får en mere fornuftig og velafbalanceret energi i løbet af dagen. Det har vi brug for i livets udfordringer og især om vinteren, hvor vi ellers let kan blive ofre for årets irriterende invasion af baktusser og vira. Tag to tabletter til morgenmad, og evt. to mere til frokost, hvis du ovenikøbet er landet i noget, der ligner en modløs tilstand snigende hen mod en vinterlig depression.
Spis i øvrigt fx 85 mcg D-vitamin hele vinteren igennem som erstatning for de D-vitaminer, vi ikke får fra solen.
Urtegammelt produkt
Bio-Strath er en urtegammel eliksir, der stadig går sin sejrsgang over hele verden. De europæiske lægeplanter er blevet gjort særligt aktive af en gær, som ikke længere er i produktet, når produktionen af urteudtrækket er klar til at hælde på de brune flasker. Det er et produkt, vi herhjemme allermest kender til børn, men det drikkes faktisk verden over af alle aldre, og lige fra meget sportsaktive orienteringsløbere i Finland til små bitte brune børn i Indien, som firmaet i øvrigt donerer masser af flasker til, så næringsstatus hos selv de fattigste kan blive bedre.
Drikkes hele vinteren som en god forebyggende tonic. Bare spørg de mange mødre og fædre, der med smil på læben har givet deres poder det. Ikke fordi, det smager særlig godt, men fordi der ganske simpelt bliver færre sygedage med pjevsede børn og stramsindede kolleger, der er trætte af at passe mors og fars job.
Garpro, hvidløg i sin allerbedste form i takt med mælkesyrebakterier
Hvidløgscocktails, der smager jammerligt, er i dag afløst af moderne kapsler, hvor man ovenikøbet har sikret sig den rette mængde af de aktive stoffer. Det er et helt bevidst valg at hælde det på kapsler, for du skaber en bedre mikroflora i tarmene og dermed et forbedret immunsystem og mindre risiko for at løbe ind i trælse infektioner. Vælger du Garpro, får du i øvrigt en flok mælkesyrebakterier med i købet, og de har intet med mælk at gøre. Milliarder af den slags tarmvenlige bakterier er nødvendige for ikke kun at imødegå lokale problemer med diarre, de sørger såmænd også for, at resten af kroppens immunforsvar får støtte gennem den dominoeffekt, som begynder i tyktarmen og spreder sig til resten af kroppen. Hånd i hånd, og den flittige læser har nok opdaget, at der er ved at opstå et femkløver, som med lidt lykke og lidt held danner grobund for et nødvendigt husapotek i de kolde vintermåneder.
Femkløver:
At undgå infektioner er ikke kun bygget op af lykke og lidt held, de kan bæres udenfor af det rette husapotek.
Det er altså nemmere at forebygge, og det kan du gøre med vitaminer, mineraler, aminosyrer, sekundære plantestoffer og fedtsyrer fra plante-riget, hvor nødder, frugter og grønt bugner af de næringsstoffer, der skal hjælpe kroppen fri for irriterende vira og bakterier. Slimhinderne er dit første værn mod uønskede bakterier og vira, så hold dem tætte og intakte med sund mad, positive tanker, motion og hverken for lidt eller for meget af noget som helst. Du behøver ikke at blive fanatisk og meget strømlinet, du skal blot bruge seks af ugens syv dage på at passe på din krop og dig.
Alle tilskud nævnt her og andre steder i sund-forskning kan i øvrigt sagtens anvendes sammen med lægens medicin med mindre andet er nævnt.