Forkølelse

chili2

 

Det er harmløst at få en forkølelse en eller to gange om året, da luftvejene kan blive renset for gamle affaldsstoffer og andre ophobninger. Men hverken børn eller voksne skal være forkølede i tide og utide. Og det er en myte, at børn absolut skal blive syge, når de skifter institution. Hvis barnet bliver syg af nye omgivelser, kan det enten være på grund af den stressede situation, som det er at skulle forholde sig til nye mennesker eller fordi immunforsvaret i forvejen er belastet. Så en sund person får altså ikke infektioner i hverken ører, luftveje, blære eller tarmsystem flere gange om året.

 

Kurforslag

Kostråd:
Spis efter din stofskiftetype. Undgå mælkeprodukter under en forkølelse. Mælk virker slimdannende og forlænger sygeperioden med risiko for efterfølgende bihulebetændelse, bronkitis eller mellemørebetændelse.

 

Vitaminer og mineraler:
Spis et stærkt vitamin- og mineralprodukt. Ekstra C-vitaminer – som virker bedst forebyggende eller i større doser lige ved optræk til forkølelse.

 

Urter: Echinacea purpurea rod (rød solhat), Andrographis paniculata (andrographis), Astragalus membranaceus (astragel) ved kroniske problemer. Ellers urter som beskrevet under bihulebetændelse.

 

Andet:
Der findes et par produkter, som er specielt udviklet til børn og deres luftvejsproblemer. Spørg din helsekostforhandler. Prøv et ingefæromslag. Eller en luftvejscoctail. Uldsokker, uldunderbukser og uldundertrøjer er stadig gode råd…

 

Tip!
Et varmt fodbad med krydderier tilsat kan gøre underværker ved de fleste infektioner i luftvejene. Brug hvad du har af stærke krydderier i køkkenet: sennep, chilli, ingefær, hvidløg eller æteriske olier af pebermynte, citronolie eller timianolie.
Gå i svedekasse, hvis der er en infektion på vej. På med halstørklæde, nattøj og sokker, gå i seng, og læg masser af dyner over dig. Sved godt igennem hele natten. Må kun bruges af personer, som selv kan sparke dynerne af sig, hvis det bliver for varmt. Kombiner gerne svedekassen med flere luftvejscocktails eller fodbade.