Når hestekastanjens grønne og piggede læderagtige frugter dækker jorden under de store træer og flækker og frigør de blanke brune kæmpefrø, så er det et sikkert efterårstegn. Kastanjen virker så indbydende og æggende, at man næsten ikke kan nære sig for at samle den op, selv om man egentlig ikke har noget at bruge den til. Og børnene er ofte ellevilde med dem. En kastanje i lommen skulle være et godt middel mod gigt, var der tidligere dem, der mente. Men den påstand tåler selvfølgelig ikke videnskabelig efterprøvning.
Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk – sommer 2013
Til gengæld har hestekastanjen (Aesculus hippocastanum Linn.) en stor mission at udføre mod en anden gruppe lidelser, nemlig dem der skyldes dårlig venefunktion, også kaldet venøs insufficiens. Her har den i menneskealdre været brugt i folkemedicinen og et kvalitetsprodukt, Aesculaforce Forte, et udtræk baseret på A. Vogels metode, har længe været på markedet, hvor det har givet lindring og helbredelse til mange patienter. Nu foreligger endnu en undersøgelse, der bekræfter sikkerheden og effektiviteten ved brugen af Aesculaforce Forte mod svigtende venekredsløb (1).
Tilbagestrømning af blodet fra kroppens organer til hjertet er en sårbar funktion, der af mange årsager ofte, i større eller mindre grad, svigter. Konsekvenserne heraf rangerer fra mindre gener til alvorlig, ja, livstruende belastning, især når tilstanden bliver kronisk og gradvis forværres. For mens hjertet pumper blodet direkte ud i de elastiske arterier, afhænger tilbagestrømningen af andre faktorer som i første række muskelspænding og fysisk aktivitet koblet til effekten af veneklapperne, en art slusefunktion, der opretholder en ensrettet strømning.
Disse venemekanismer er imidlertid mindre effektive end de tilsvarende arterielle, og hvor der opstår skader på venerne forårsaget af overbelastning, betændelse eller simpelthen reduceret fysisk aktivitet, fører det let til problemer. Disse viser sig i første række ved opsvulmen og væskeansamling i ankler og underben, senere, ved forværring, som mere udbredt ødem og dermed tyngde i underekstremiteterne og med-følgende gangbesvær.
Tilstanden øger risikoen for skinnebenssår og i det hele taget for forsinket og reduceret sårheling, misfarvning af de angrebne områder, åreknuder og betændelse.
Forskningen har afsløret, at væsentlige biokemiske og fysiologiske ændringer finder sted i de angrebne væv. Under den venøse stase ophobes hvide blodlegemer (leukocytter). Aktivering af disse udløser toksiske substanser som for eksempel enzymet elastase, der skader mikrokreds-løbet og dermed yderligere forværrer tilstanden.
Kronisk venøs insufficiens – ofte forkortet til KVI – er derfor et alvorligt helseproblem, især da det med den nedsatte aktivitet, lidelsen vil påføre, generelt vil reducere livskvalitet og forværre andre tilstande som for eksempel diabetes.
Hestekastanje har mange kvaliteter
Hestekastanjens helsevirkninger skyldes visse aktivstoffer, i første række tanniner, bioflavonoider samt aescin. Det har været kendt siden oldtiden, at kastanjen er rig på garvestoffer – altså tanniner – og den har derfor været brugt i ældre tiders garverier. Tannin virker også opstrammende og styrkende på venevæqgene. Bioflavonoiderne er som altid især betændelseshæmmende og bindevævsbeskyttende.
Saponinet Aescin øger venetonus og reducerer ødemer samt blokerer for lymfocytprovokerede bindevævsnedbrydende enzymer som elastase og hyaluronidase. Med sine mange kvaliteter har hestekastanien derfor også været brugt ikke alene i naturmedicinen, men også i konventionel farmakologi i midler mod malaria, gigt, luftvejslidelser, åreknuder og hæmorider.
Hestekastaniens effektivitet er dokumenteret gennem talrige undersøgelse, der udgør en omfattende litteratur. Alene i de senere år er flere betydelige studier blevet udført (2)(3)(4)(5).
Aesculaforce Forte
Nedenstående undersøgelse kiggede på effekt og sikkerhed af den enterocoatede Aesculaforce tablet med et standardiseret aescinindhold på 50 mg. Deltagerne i undersøgelsen indtog daglig morgen og aften 1 tablet. Overholdelse af indtagelse og dosering blev kontrolleret under hele forløbet på 8 uger. Udgangstilstand blev journalført ved indledende lægebesøg 1, og forløb og rapportering foregik ved lægebesøg 2 (4. uge) og 3 (8. uge). Man vurderede sikkerhed, tolerance og effekt dels ud fra patientens egne svar på et sæt spørgsmål, dels ud fra lægens vurdering. Effekt måltes også ved variation i ankel- og underbensomfang samt den venøse blodgennemstrømning i underekstremiteterne.
Symptomscoring blev af patienterne selv vurderet på en skala fra 1 til 4 for 6 symptomer: (1) tyngde og (2) spænding, (3) smerter, (4) brænd-ende fornemmelse, (5) kløe og (6) føleforstyrrelser (paræstesier). I begyndelsen var symptomerne milde til moderate, men ved afslutning var de så godt som forsvundne. Flertallet af patienter bedømte behandlingseffekten som “god” eller “meget god”. Kun 10 patienter (13%) mente ved forløbets afslutning ikke at have opnået nogen virkning. På spørgsmålet om patienten igen ville benytte Aesculaforce, svarede 81% af deltagerne “Ja”.
