Azoler i din hverdag

 

 

Azoler har de færreste hørt om. Men de fleste af os får dem indenbords fra maden, luften eller fra medicin. For azoler er en gruppe kemiske stoffer, som bruges til at bekæmpe svampeinfektioner i både landbruget og i medicinsk behandling. Desværre har de vist sig at have hormonforstyrrende effekt og måske bidrage til resistens over for medicin, der kan bekæmpe alvorlige svampesygdomme. 

 

Af Rose Maimonide, rosemaimonide.com 
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar 2020

 

Godkendte svampemidler er hormonforstyrrende
Et helt nyt rottestudie viser, at to godkendte azoler (flusilazol og triticonazol) har forskellige hormonforstyrrende effekter og især kan skade fosterudviklingen. De to azoler bruges mest til at bekæmpe svampeangreb i kornmarker. De påvirker et enzym, som gør, at cellemembranen i svampene beskadiges. I Danmark har azoler været anvendt siden 1958.

Triticonazol viste sig desværre også at påvirke det mandlige kønshormon testosteron. Stoffet er godkendt i EU, men bruges ikke i Danmark. Det kan derfor godt være anvendt på importerede fødevarer. I forsøget reducerede flusilazol dannelsen af østrogen. Dette stof er ikke godkendt i EU. Men det er påvist i visse fødevarer, der er dyrket uden for EU og solgt herhjemme.

Der er bestemt grund til at tro, at de hormonforstyrrende effekter også gælder andre azoler, og at lignende påvirkninger kan ses hos mennesker.

 

Cocktaileffekten
Godt nok fik forsøgsdyrene større doser af de to stoffer end det, der ligger til grund for stoffernes grænseværdier. Men kemikalier, der påvirker de samme systemer, kan virke sammen. Vi udsættes dagligt for rigtig mange stoffer med hormonforstyrrende effekter. Mange kemiske stoffer, ikke kun svampemidler, har vist sig at påvirke den mandige reproduktion. Vi ved ikke særligt meget om, hvordan alle disse hormonforstyrrende stoffer påvirker hinanden, når de er til stede samtidig i menneskets krop.

 

 

Azoler i grundvandet
Forskningsinstitutionen GEUS undersøger løbende, om godkendte pesticider siver ned i grundvandet. I den seneste undersøgelse fandt man bl.a. stoffet 1,2,4-triazol i næsten halvdelen af prøverne fra grundvandet, også i koncentrationer over grænseværdien. Stoffet dannes ved nedbrydning fra azoler og mistænkes for at være hormonforstyrrende. Det dannes bl.a. ved nedbrydning af svampemidlet Tebuconazol. Det årlige forbrug af Tebuconazol i Danmark steg fra 47 ton i 2010 til 81 ton i 2017.

GEUS er ved at undersøge nærmere, hvilke sprøjtemidler der er årsagen til resterne af 1,2,4-triazol i grundvandet. Foreløbig mener myndighederne derfor ikke, at der er grund til at forbyde sprøjtemidlerne.

 

 

Når svampemedicin holder op med at virke
Men brugen af azoler i landbruget kan også have andre skadelige effekter. Når mennesker rammes af svampeinfektioner (hvoraf nogle kan være livstruende), behandler man med svampemedikamenter, hvis indhold i høj grad ligner azolernes. Men et stigende antal patienter er begyndt at blive resistente over for deres medicin. Det kan skyldes, at vi udsættes for azoler fra vores fødevarer. Med tiden kan svampene udvikle resistens over for svampegiftene, så de ikke længere virker, hvorved dødeligheden for svampeinfektionen Aspergillus stiger fra 40 pct. til 90 pct.