B-vitaminer og cholin for en sund hjerne

vitaminerogmineraler

 

Fordelene ved et tilskud af B-vitaminer og cholin bakkes op af forskningsdata. Kliniske undersøgelser har længe fastslået, at de, der får nok B-vitaminer og cholin, har nemmere ved at huske, koncentrere sig og lære nyt.

 

Af Kirsten Bindslev
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// i december 2015.

 

Den menneskelige krop har brug for 13 forskellige vitaminer for at overleve og for at trives, og B-vitaminerne tegner sig for otte af de 13 vitaminer. Overordnet set er B-vitaminer ekstremt vigtige, idet de har en direkte indvirkning på alt fra dit hjerte, stofskifte, humør, vægt og fordøjelse. Men B-vitaminerne er i den grad også hjernevitaminer. De hjælper dig med at fokusere, huske og lære nyt. Da B-vitaminer er en gruppe af vandopløselige vitaminer, som optages i tyndtarmen, betyder det, at de ikke kan oplagres i kroppen. Derfor skal du dagligt have tilført B-vitaminer via kosten eller som kosttilskud.

 

B-vitamin hjælper mod mentale lidelser

B-vitaminer er som sagt vigtige hele vejen rundt i kroppens funktioner. Hvis du har stress, angst eller nervøsitet samt kognitive udfordringer, er B-vitaminerne noget af det første, du skal tænke på som en eventuel mangeltilstand. Udbrændthed og træthed kan ligeledes være kroppens melding til dig om, at et ekstra tilskud B-vitamin er på sin plads. B-vitaminer har nemlig en afgørende betydning for din energiproduktion og dannelsen af og funktionen hos sunde røde blodlegemer. B-vitaminer giver dig som sådan ikke direkte energi, men i stedet hjælper de din krop med at bruge protein, fedt og kulhydrater som effektiv brændsel under fordøjelse og absorption.

 

Cholin holder hjernen skarp

B1, B2, B3, B5, B6, B12 er nok ikke så fremmede for dig, men hvad ved du om cholin? Cholin også kaldet 2-hydroxy-N,N,N-trimethylethanaminium blandt fagfolk, er et vandopløseligt næringsstof, der er nært beslægtet med B-vitaminerne. Kroppen danner selv en smule cholin, men skal have stoffet tilført for at opfylde det daglige behov. Cholin bliver i kroppen dannet ud fra serin og methionin, men det kræves, at der også er magnesium, folat, B6- og B12- vitamin tilstede.

Forskning viser, at cholin kan forbedre hukommelsen og indlæring og kan hjælpe med at forhindre demens, Alzheimers sygdom og aldersrelateret hukommelsestab. Vi får cholin fra visse fødevarer i vores kost, men man anslår, at 90 % af befolkningen ikke får den anbefalede mængde per dag. Cholin-mangel kan i høj grad forringe din hukommelse og dine kognitive funktioner og endda påvirke dit humør. Det er tilfældet, fordi cholin bruges i din hjerne både som en forløber for acetylcholin – en neurotransmitter hovedsagelig vigtig for hukommelsen – og som en komponent i opretholdelsen af sunde cellemembraner.

Cholin er bl.a. et vigtigt næringsstof for hjernens sundhed, intelligens og synaptiske plasticitet.

Fostre danner ca. 50.000 neuroner per sekund. Et studie har vist, at gravide mødre, der fik større mængder af cholin, fødte børn med højere IQ end kvinder med et lavere indtag.

 

Hvordan virker cholin?

Cholin er vigtig ved syntesen af acetylcholin. I hjernen er der 86.000.000.000 neuroner, og de kommunikerer alle overvejende ved transmission af forskellige kemiske signalstoffer kaldet neurotransmittere. Acetylcholin er en af de neurotransmittere, der er involveret i dannelse af hukommelse, fastholdelse af informationer, matematiske og sproglig ræsonnement samt planlægning og fokus. Alt det finder sted i din hjerne, når en acetylmolekyle kombineres med en cholinmolekyle. Man ved, at mennesker med et højt niveau af acetylcholin tænker klarere og hurtigere, mens lavere niveauer kan være forbundet med uopmærksomhed, hukommelsesvanskeligheder og problemer med indlæring. Det, man i daglig tale kalder en ”omtåget hjerne”. Det er især markant i ældre personer med Alzheimers, at acetylcholin-niveauet er ekstremt lavt.

Super B-Complex fra Natur Drogeriet er en unik blanding af B-vitaminer og urterne astragalus, schisandra, russisk rod og rosenrod, der alle er adaptogene. I naturen finder du ikke hvert enkelt B-vitamin isoleret, men i form af et helt kompleks. Ved tilskud tager du derfor ikke de enkelte B-vitaminer alene, men som et samlet kompleks. Hvis du vil være sikker på, at du får tilstrækkelig med cholin, kan du tage to kapsler Mega Cholin fra Natur Drogeriet.

 

Et tilskud af B-vitaminer og cholin kan hjælpe på: 

  • Indlæring
  • Reducere træthed
  • Forbedre kreativ tænkning og problemløsning
  • Hæve fokusering og koncentration
  • Øge humøret
  • Forbedre REM-søvn
  • Forhindre hovedpine
  • Reducere ADHD & ADD-symptomer