De fleste, der lever med kroniske smerter, bliver ofte misforstået af omgivelserne og mødes måske med: ”Du skal bare tage dig sammen”. Den manglende forståelse gør det endnu sværere at leve med smerterne, og som smerteramt bliver man ofte stigmatiseret og kan føle sig skyldig over alt det, man gør og ikke gør.
Men hvad er smerter egentlig, og kan man selv gøre noget for at mindske dem?
Af Lene Pilegaard
Smerter er biopsykosociale
Smerter anses i dag ifølge videnskaben for at være biopsykosociale, fordi den menneskelige oplevelse skabes ud fra information fra kroppen, vores tanker/overbevisninger/forventninger/erfaringer og fra de omgivelser, som vi befinder os i. Ud fra alle disse informationer danner hjernen et billede af situationen, og vores bevidsthed er med til at danne smerteoplevelsen. Alle biologiske, psykologiske og sociale forhold spiller en væsentlig rolle – hvad enten det er oplevelsen af kærlighed, frygt, sorg eller smerte.
Fordi vi altid er påvirket af det biologiske, psykologiske og sociale, giver det kun mening at inddrage smerter som et komplekst biopsykosocialt fænomen. Det handler ikke om, hvorvidt smerter er enten psykiske eller fysiske (eller sociale), fordi de altid er biopsykosociale, og de altid føles i kroppen. Det handler i stedet om, hvorfor smerterne opleves, som de gør, og hvordan din hjerne opfatter situationen ud fra en kontekst.
Hvordan dannes smerteoplevelsen?
Grundlæggende kan man sige, at signaler, der går fra kroppen fra det perifere nervesystem via rygmarven til det centrale nervesystem og hjernen, er med til at skabe smerteoplevelsen. Alle signaler går via rygmarven gennem nerveveje til hypothalamus, som simpelt forklaret virker lidt som en postfordelingscentral, i hjernen. Derfra sender hjernen disse signaler videre til andre dele af hjernen via neuroner, som til gengæld sender information tilbage i systemet efter at have tolket og bearbejdet de indkommende signaler, om der skal føles smerte eller ej, og hvordan smerten kan føles.
Nogle af disse signaler, der går til hjernen, er med til at give besked om, at der er påvirkning af stimuli, der forårsager smerte eller ej (det gør ondt, eller det gør ikke ondt). Andre signaler rapporterer intensiteten af signalerne til hjernen (det gør lidt ondt eller meget ondt), og om signalet relaterer til interne eller eksterne stimuli. (Det gør ondt dybt inde i maven eller uden på maven på huden. Andre signaler fortæller hjernen om typen af ”smerten” – det kan brænde, dunke, snurre, svide etc.
- Signaler registreres og videreføres via neuroner. Nogle vil reagere ved mekanisk stimuli – eksempelvis berøring, træk, stræk eller tryk, hvis der sker et brud, eller man skærer sig.
- Nogle reagerer på ændringer i temperaturen – både koldt og varmt.
- Andre reagerer på, om der sker kemiske forandringer – enten ved udefrakommende påvirkning, eller hvis der udløses kemiske reaktioner indefra, fx ved kropsvæsker eller mælkesyre.
Hjernen ”oversætter” signaler fra kroppen ud fra den nuværende sammenhæng, og disse signaler bliver evalueret samtidigt og sammenkoblet med tidligere erfaringer, minder, følelser og tanker. Udfordringen for hjernen er at sammensætte en så pålidelig og fornuftig oversættelse af alle disse input, baseret på alle de informationer, den får, sammenholdt med den kæmpe mængde information, der i forvejen er lagret i hukommelsen.
Smerter er altid virkelige
Så længe du, din hjerne og nervesystem tror, der er fare på færde, vil du blive beskyttet i form af øget smerteoplevelse. Er du misinformeret om fareniveauet, vil du automatisk blive beskyttet, så aktiviteter og andre former for påvirkninger, der på ingen måde er farlige for dig, kan resultere i stærkere smerter eller smerte i det hele taget.
Hvad er nociception?
Nocer = betydning fra latin: At gøre ondt.
Nociception er defineret af IASP (international association of the study of pain): Aktiviteter, der afkoder skadelige stimuli.
Selve processen med, at sensorer fra det perifere nervesystem sender signaler til det centrale nervesystem, kaldes for ”nociception”, og det er reelt ”forsendelse og modtagelse af besked om fare”.
Hele din krop indeholder millioner af sensorer, der konstant sender meddelelser/signaler til hjernen om situationen og tilstanden i kroppen og omgivelserne. Disse signaler er elektroniske/kemiske signaler/impulser. Din krop har masser af disse sensorer spredt over det hele: led, muskler, ligamenter (ledbånd), bindevævet, hud osv. Disse mange sensorer sender konstant trillioner af signaler til hjernen.
Der sker konstant ”nociception” – og kun nogle gange ender det med at blive til en smerteoplevelse. Hjernen tolker signalerne ud fra erfaringer, forventninger, følelser og viden i det hele taget og vælger, om der skal føles smerte eller ej.
Smerte laves i hjernen
Nociception er den mest almindelige årsag til, at der kan føles smerter, men er ikke ensbetydende med, at der føles smerte. Fx kan man via egen tankegang opleve smerte, og der er fantastiske historier fra mennesker, der har oplevet stor skade: Fx en surfer, der fik bidt benet af, af en haj, men kun mærkede et lille stød, fordi han havde mere travlt med at komme i sikkerhed, og det var hjernens vurdering af, hvad der var vigtigst – nemlig at komme i sikkerhed.
Nociception er ikke nødvendig for, at der kan føles smerte
Hvad er forskellen på nociception og smerte?
Forskellen på nociception og smerte kan være svær at forstå. Grundreglen er, at ”smerte er det, man oplever, og nociception er det, vi kan måle. Eller sagt lidt mere simpelt:
- Nociception alene er hverken tilstrækkeligt eller nødvendigt for, at vi kan opleve smerte. Derfor bør man ikke se smerte og nociception som to sider af samme sag, men derimod som to forskellige, men ofte sammenhængende fænomener.
Bliv bedre til at tackle dine smerter
Smerte påvirkes af en lang række forhold, som ikke kun har med den fysiske påvirkning at gøre. Smerte er en fantastisk beskyttelsesmekanisme, og hjernen er så sofistikeret, at den inddrager alt, hvad der kunne være potentielle trusler – måske også ”trusler, der ikke er reelle.
Smerteoplevelsen påvirkes i den grad også af tanker og følelser, ting, som du tænker, tror og gør, og alt dette er med til at danne og aktivere neurotransmittere, som igangsætter en masse processer i din krop og hjerne.
Neurotransmittere er fx dopamin, serotonin og gruppen af endorfiner, der er med til at dæmpe smerten. Du kan, ved at blive bedre til at styre og kontrollere dine tankeprocesser, følelser og adfærd, få større indflydelse på din ”smertebremse” og din ”smertespeeder”.
Hvis du ønsker at formindske dine smerter og bedre være i stand til at tackle dem, har du brug for en strategi, der retter sig mod hjernen og ikke kun kroppen. For at formindske smerten er det nødvendigt at formindske sandsynligt bevis for fare og øge sandsynligt bevis for sikkerhed. Vi kan stimulere hjernens eget medicinskab og mekanismer, så smerteoplevelsen kan reduceres. Det gælder om at få alt i spil, der har med sikkerhed at gøre:
- Først og fremmest er det vigtigt, at du har en grundlæggende forståelse af smertemekanismen. Derefter at arbejde aktivt med tacklingsstrategier og at distrahere hjernen, så ”den glemmer alt om smerten”.
Find dine egne nøgler
Forskellige ”nøgler” kan åbne og lukke for medicinskabet i din hjerne, og da smerte er en helt personlig og subjektiv oplevelse, er de nøgler, der virker for andre, ikke nødvendigvis de samme, som gælder for dig. Det gælder om at blive bevidst om de helt unikke nøgler, der kun virker for dig.
Nogle af nøglerne kan være at arbejde kognitivt med dine tanker og følelser, at lede efter de ting, der er din ”smertespeeder” og din ”smertebremse”. At arbejde kognitivt med sine tanker og følelser er en livslang proces, som aldrig stopper. Jo mere du bruger teknikken, jo bedre bliver du.
En af nøglerne er at forstå, hvorfor dine smerter ikke vil skade dig, men at din hjerne benytter smerte til at beskytte dig for enhver pris og til at informere dig om skade. Når du er klar over mekanismens hovedformål og virkemidler, vil du lettere være i stand til at arbejde aktivt og bevidst med at udvælge farereducerende aktiviteter og arbejde kognitivt med tanker og følelser. At få sat de ”gode neurotransmittere” i spil og minimere ”fareneurotransmittere” er en del af at få ”åbnet for hjernens eget medicinskab” via bevidst og kognitiv tankevirksomhed.
Forskellige ”nøgler” kan åbne og lukke for medicinskabet i din hjerne. Det er forskelligt fra menneske til menneske, og du har dine helt egne nøgler, der kun virker for dig.
Når din hjerne beslutter, at du ikke er i fare, kan den producere ”lykkehormoner”, og dit eget medicinskab står nu åbent!
Lær at ændre dit mindset
Du kan lære at ændre dit tankesæt, din ”selv-italesættelse” og lære, hvordan du bedre kan styre dine følelser ved hjælp af kognitiv tankegang. Du kan lære at ændre tankesæt i relation til vante situationer, som plejede at forstærke dine smerter eller give dig smerte i det hele taget. Så snart du er overbevist om, at du rent faktisk selv har indflydelse på forventet smerte, går hjernen i gang med at producere og frigive endorfiner og er dermed med til at ”bremse for indkommende alarmsignaler” og enten dæmpe eller fjerne din smerteoplevelse. Der kan både udløses neurotransmittere i selve hjernen, men de kan også sendes nedad gennem rygmarven, så de også der er med til at sænke eller bremse de indkommende nerveimpulser fra det perifere nervesystem.
Et vigtigt element i smertetackling er at lære at identificere og ændre dine tanker og overbevisninger omkring din smerte, som kan være med til at sænke dit stressniveau og din ”lidelse”.
Hver gang du oplever smerte, kan det være en god ide at spørge sig selv: ”Hvad er det egentlig, min smerte vil fortælle mig”? Smerte er et signal om, at der er noget galt, og du skal finde ud af, hvad det er. Derfra kan du lære at tackle det. Det kan nogle gange være rigtigt svært lige at sætte fingeren på, hvad der er ”smertegenerator”, men ved at øve sig og blive ved med at prøve at finde ud, hvad der er ens ”smertegenerator”, og hvorfor smerten pludselig intensiveres, sætter man sig selv bedre i stand til at kunne styre smerteoplevelsen. Ved at spørge sig selv: ”Hvad kan jeg gøre lige nu for at mindske smerten ud fra fornuftig tænkning, som både er med til at styrke mig fysisk, emotionelt og på det spirituelle plan?”
Du kender sikkert begrebet: ”No Pain, No Gain” – måske man i stedet for skulle kalde det: ”Knowing Pain, or No Gain?”
Læs eventuelt mere her:
https://sund-forskning.dk/artikler/saet-gang-i-hjernens-eget-medicinskab-med-kognitiv-taenkning/
https://sund-forskning.dk/artikler/smerte-den-usynlige-lidelse-med-det-ukendte-sprog/
https://sund-forskning.dk/artikler/identificer-din-indre-sabotor/
https://sund-forskning.dk/artikler/smertesensibilisering/
Om Lene Pilegaard
Lene Pilegaard er til daglig næstformand i patientforeningen Bækkensmerter.dk og har i 2019 udgivet bogen: Smerte er fantastisk. Her får du forklaringerne bag smertemekanismen forklaret på en let og forståelig måde. Bogen er rigt illustreret, og alt forklares undervejs. Bogen indeholder desuden mere om smertesensibilisering, hvorfor hjernen skal inddrages, om placebo, og hvordan hele den eksistentielle del også er påvirket, herunder tab af identitet, livet med smerte og om sorg, skam, skyld. Bogen gennemgår desuden principperne bag kognitiv tankegang/terapi. Du kan læse meget mere om bogen her: www.smertererfantastisk.dk. Her findes også nogle af kapitlerne fra bogen som podcasts.
Bogen kan købes i alle danske boghandlere, direkte ved forlaget og lånes på biblioteket.
