Kan man stabilisere sit blodsukker via den mad, vi spiser og endog forebygge, at det kommer så vidt, at man overhovedet får sukkersyge? Ja, siger de to skribenter bag en svensk bog, som tager os med på deres eventyrlige rejse gennem tarme og et helt særligt madunivers. Et univers, som tydeligt viser, at det ikke kun handler om at få insulin som medicin, men simpelthen om at få de lange tarme og blodsukkeret til at arte sig gennem mere fedt – og decilitervis af bønner.
Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2018
Låt Bönor förändra ditt liv, er skrevet af Lars-Erik Litsfeldt og Patrik Olsson, som har henholdsvis type 2 og type 1 diabetes. Efter Patrik blev blind på grund af sin diabetes, begyndte han at praktisere LCHF for at undgå flere skader på kroppen ved at stabilisere sit blodsukker. Blodsukkeret blev også bedre, men at han fik så overraskende bedre resultater ved at spise præ- og probiotika (bakteriemad og mælkesyrebakterier), havde han ikke ventet. Han begyndte at få mavemuskler (!), og der var endog dage, hvor han kunne klare sig helt uden insulin.
Lars-Erik Litsfelt er kendt for sine mange bøger om LCHF.
Den kan købes her: https://www.adlibris.com/se/bok/lat-bonor-forandra-ditt-liv-9789188429285
Eller som lydbog på saxo.com
Kombiner bønner med LCHF, som bl.a. www.madbanditten.dk beskriver.
Når en diabetiker spiser, vil der ske en stigning i blodsukkeret i 15 minutter efter måltidet frem til ca. 90 minutter efter, hvorefter det vil falde igen. Det sker sådan set for os alle sammen, men for en diabetiker – eller hvis du lider af metabolisk syndrom – eller lider af svingende blodsukker (!), vil det betyde en rutsjetur for blodsukkeret, som kan skabe forhøjet sukkerindhold i blodet. Det sker, fordi bugspytkirtlen ikke kan nå at få insulin nok ud til cellevæggene, hvor det skal fungere som døråbner for sukkeret. Eller at kroppen simpelthen ophører med at danne nok insulin, fordi bugspytkirtlen har været på overarbejde gennem et langt liv eller et liv med al for mange hurtige kulhydrater.
Det forhøjede blodsukker kan uden behandling, og over længere tid, forårsage en stribe af skader, herunder skader på blodkarvægge, så kredsløbssygdomme opstår (fx amputation), eller i svenske Patriks tilfælde: blindhed.
Diabetes 1 og diabetes 2 har skrevet en bog
I jagten på at finde nogle løsninger til at forebygge diabetes 2 stødte jeg på en svensk bog om bønner, skrevet af en læge og en blind – begge diabetikere – og derfor med særlig interesse i emnet.
At undgå for store udsving
En af de vigtigste ting, en diabetiker kan gøre, er at sørge for, at der ikke opstår for mange blodsukkerudsving i løbet af dagen, og derfor vil den kloge diabetiker også måle sit blodsukker mange gange om dagen for at holde øje med, om der er nogle forholdsregler, der skal tages. Det kan handle om at tage mindre insulin. Eller mere insulin – eller at stabilisere sit blodsukker! Og det var så lige der, at Patrik opdagede, at bønner kunne gøre en forskel! Han lokkede en flok diabetikere til at afprøve teorien – og ganske rigtigt: Blodsukkeret ophørte med at lave store udsving, når man spiste ½ dl bønner før måltidet, og ½ dl bønner inde midt i måltidet.
Kulhydrater er navnet på en stor familie
For at forstå, hvad der egentlig sker, skal der kigges på de forskellige næringsstoffer og især på kulhydrater.
Sukker, stivelse og fibre hører med i familien af kulhydrater. Med andre ord har vi mange slags sukker til rådighed, og heriblandt druesukker, som også kaldes glukose, og som er det stof, diabetikere måler via et lille prik i fingeren. Et højt blodsukker indebærer dermed et højt indhold af glukose i blodet. Der findes fx også galaktose, som findes i mælkeprodukter, og i det hele taget indgår kulhydrater som en bestanddel af de fleste fødevarer.
En anden sukkerart kaldes fruktose. Den findes, som navnet antyder, i frugt og er sødere i smagen end glukose. Sukkermolekyler kan sidde sammen i mere eller mindre store dele. Galaktose sammen med glukose danner laktose (mælkesukker).
Hvis vi tænker, at vi vil sætte glukose sammen med fruktose, får vi sakkarose. Det er faktisk den type, de fleste tænker på, når de siger ”sukker”, altså det almindelige hvide eller brune sukker, vi køber og hælder i mad, sodavand og kager. Hvis en ikke komplet glukose bliver koblet til en anden glukose, bliver det til maltose. Det ser man fx i kornprodukter (alle slags korn, ris og pasta). Når et enzym indsætter et vandmolekyle i bindingen, deles den til to fuldværdige glukosemolekyler, og det er, hvad der sker, når maltose ankommer til tyndtarmen. Maltose er derfor den rene dynamit til at forhøje dit blodsukker. Øl indeholder ekstreme mængder af maltsukker!
Sakkarose fortjener lidt mere forklaring. Den består af, som du måske har læst ovenfor, af lige dele fruktose og glukose. Glukose forhøjer blodsukkeret og sørger dermed for, at den sunde krop får et brusebad med insulin.
Fruktose derimod forhøjer ikke det blodsukker, man måler med sin blodsukkermåler i fingeren. Det sukker forsvinder ned i leveren, hvor det forvandles til glykogen, som det kaldes, når det ligger på lager i leveren. Det kan anvendes i tilfælde af, at man får brug for et pludseligt energikick. Det er rigtig godt at have dette depot, hvis man pludselig skal løbe efter bussen eller spæne væk fra en (vred) bjørn.
Problemet er, at når der spises for meget fruktose, kan der opstå fedtlever, som man ellers mest hører om hos alkoholikere. Fruktose, som ikke mellemlagres som glykogen, bliver let til fedt, og hvis det ikke behøves ude i kroppen, så lagres det mere eller mindre permanent i leveren.
Har du spist meget sukker gennem livet, kan der opstå forandringer i leveren. Det kan give anledning til spørgsmål fra lægen om, hvorvidt du har et alkoholproblem …
Og derfor kommer vi nu til stivelsen
Stivelse er jo ikke sukker, så derfor burde den være nyttig for kroppen og slet ikke skadelig som sukker? Hmm. Stivelse består af glukosemolekyler, som sidder sammen i forskellige formationer. De fungerer næsten som en trojansk ”ernæringshest”, som gelejder sig ned i maven uden at vække mistanke. Men en rugkiks, der smager som en masonitplade, kan vel ikke være unyttig ? Den, som spiser en rugkiks, kan klappe sig selv på skulderen og sige ”se hvor sundt jeg spiser”?
Desværre. Når stivelsen forklædt som rugkiks kommer ind i kroppen, afmonteres den hurtigt og bliver til glukosemolekyler. Og så stiger blodsukkeret.
Og uanset hvor sundt et stykke fuldkornsbrød end smager, så bliver det altså til glukose.
”Jamen, jeg har jo altid fået at vide, at fuldkorn er sundt, og nu siger du, at det forhøjer mit blodsukker?!”
Stivelse findes der meget af i kornprodukter, men også i underjordiske grøntsager som fx rødbeder og kartofler. Og ja, der er dejligt med mineraler og vitaminer og andre mikronæringsstoffer i korn og fuldkornsris. Men desværre også for meget stivelse, især for mennesker med tendens til overvægt, metabolisk syndrom, risiko for sukkersyge eller allerede konstateret diabetes.
Alle bønner, undtagen den store hvide hestebønne, indeholder gode mængder af resistent stivelse.
Heldigvis findes der også resistent stivelse!
Vi har alle ca. et til to kilo bakterier især i tyktarmen, som hjælper med at nedbryde vores mad, danne fx B-12 og i det hele taget sørge for, at der ikke kan trænge fjendtlige komponenter over i blodbanen. Resistent stivelse er en type af fibre, som fodrer vores venner i tarmen med fibre, som ikke kobler sig til glukosemolekyler, og dermed undgår man, at blodsukkeret bliver forhøjet, som det er tilfældet for diabetikere.
I stedet for som almindelig stivelse at forhøje blodsukkeret forbliver fibrene i tarmen og fortsætter intakte gennem hele fordøjelseskanalen.
Resultatet er, at andre typer stivelse og sukkerstoffer ikke længere skaber så stor ravage i blodbanerne, med andre ord stabiliserer de fleste typer af bønner blodsukkeret, så der ikke længere opstår de store blodsukkerudsving, som på sigt kan give en masse skader på kroppen.
De fleste bønner har denne effekt, og især kidneybønner indeholder 35 % resistent stivelse. Og det er jo rigtig gode nyheder for dig, der kan lide chili con carne. Der findes heldigvis 100 andre måder at bruge bønner på, og alle indeholder resistent stivelse undtagen de store hvide hestebønner.
En kold kartoffel
Kartofler har været dømt ude af mange diæter, da de indeholder store mængder stivelse, og nu ved du, at det er det samme som sukker. Heldigvis er der gjort nogle meget interessante iagttagelser: Afkøler du dine kartofler, bliver den almindelige stivelse omdannet til resistent stivelse, og selv om du opvarmer kartoflen igen, vil der fortsat være resistent stivelse til stede – endda mere!
Så pludselig bliver det rigtig interessant for både dig, der vil tabe sig, og dig, der vil undgå diabetes, især diabetes 2: Du kan spise kold kartoffelsalat med god samvittighed, og du kan ovenikøbet spise stegte kartofler, hvis blot de har været afkølet først.
Stop insulinbrusebad, og bevar blodsukkeret stabilt
At stabilisere sit blodsukker, så kroppen ikke konstant skal udmattes af sukker i alle mulige variationer, er vigtigt for alle, der gerne vil tabe sig eller stabilisere sin kropsvægt. Det er også vigtigt for dig, som har tendens til såkaldt metabolisk syndrom, som er kendetegnet ved overvægt, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og øget insulinresistens – som kort fortalt er en nedsat evne til at reagere normalt på sukker.
Forfatterene af bogen spiser efter LCHF, men fik ekstra gevinster ved at tilføre bønner.
Præbiotika, altså mad til vores tarmbakterier, er også vigtig for alle andre end overvægtige og diabetikere.
De er vigtige, fordi der dannes smørsyre (ja det hedder det), og smørsyre kan være en støtteterapi mod vidt forskellige sygdomme som fx:
- Alle typer af inflammationer, fx gigt og andre bindevævssygdomme.
- Øger mæthedsfornemmelsen
- Mindsker problemer med “utæt tarm”
- Ser ud til at mindske risikoen for endetarmscancer hos kødspisere
- Neutraliserer uønskede bakterier som fx visse E.coli-bakterier
- Øger kroppens optag af magnesium
Alle, der føler, de har problemer med blodsukkeret, har glæde af at spise resistent stivelse. Som de to herrer skriver i deres bog: En ven til Patrik var normalvægtig og prøvede også at ændre spisevaner. Han tabte sig ikke, men han fik mavemuskler.
Det du også kan gøre:
Sørg for mange små måltider, eller spis nok til tre store hovedmåltider. Spis på bestemte tidspunkter hver dag. Forskning tyder på, at de personer, der får indført nogle meget faste rutiner, har lettest ved at holde vægten, også selv om der tidligere har været store problemer med for mange kilo på sidebenene.
Spis gerne en multivitamin-/mineraltablet, og suppler med chromtilskud, hvis du har stor trang til søde ting.
Følg en Low Carb High Fat kur (LCHF), og forebyg derigennem insulinfølsomhed og svingende blodsukker. Tag en ernæringsterapeut/biopat/naturopath ibm/kostvejleder med på råd.
Sørg for supergode fedtstoffer, som du får fra gode planteolier og olier fyldt med omega-3, fx fiskeolier, og omega-3 fra alger.
Undgå selvfølgelig sukker og alkohol i hverdagen. Hvis du får lyst, så spis bønner til.
Alle bønner undtagen hvide bønner er velegnede.
Kuren for diabetikerne og de overvægtige i bogen:
½ dl bønner før måltidet (fx i en salat) og en ½ dl undervejs i måltidet.
Du kan også anvende surkål, mælkesyregærede grøntsager (men de må ikke være pasteuriserede, lav din egen sauerkraut)
Se Lisbeth Tordendahls opskrifter på de følgende sider.
