Cholin forebygger fedtlever

 

 

90 millioner amerikanere har en fedtlever. En dødelig tilstand, de ikke mærker, før de får diabetes, for højt blodtryk og kolesterol, åre-forkalkning, cancer eller et hjertetilfælde.

 

Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – sommer 2014

 

Fedtlever, der ikke fører til betændelse eller svigtende leverfunktion, giver som regel ingen symptomer. Måske derfor kalder man det for den stille dræber. Der findes ikke nogen enkel forklaring på årsagen til fedtlever, der ikke skyldes alkohol. Men der er en tydelig sammenhæng mellem fedtleversygdommen og overvægt. En teori går ud på, at kroppens følsomhed for insulin aftager. Dette fører til øget blodsukker og øget fedtproduktion både i leveren og i kroppen generelt. Nedsat følsomhed for insulin kan også føre til, at man udvikler type 2 diabetes og øget mængde fedtstoffer i blodet; tilstande som man ofte ser hos personer med nonalkoholisk fedtlever.

 

Sød er lig med død

Det er en fejlantagelse at tro, at kun fed mad laver en fedtlever. Det er i lige så høj grad raffineret stivelse og fruktose. Sød er lig med død, kunne man fristes til at sige. Tænk bare på de ænder og gæs, der tvangsfodres, så vi kan spise deres fedtlever som delikatesse. De stakkels dyr er proppet med stivelse og sukker. Helt ned til 12-årige børn får konstateret fedtlever. Hvorfor? Fordi de drikker sodavand i store mængder, og sodavand, som er fuld af fruktose. Raffineret stivelse og fruktose laver lipogenesis, der igen laver inflammationer, insulinresistens, bugfedt, fedt omkring organer, forhøjet triglycerider og LDL (J Hepatol. 2008 June ; 48(6): 993–999 Fructose Consumption as a Risk Factor for Non-alcoholic Fatty Liver Disease). Hvor mange danskere, der render rundt med en tikkende bombe i form af en fedtlever, vides ikke, men hvis du får for meget fruktose og for lidt cholin, kan du være i risikogruppen.

 

Ænder og gæs får fedtlever, fordi de bliver proppet med stivelse, ikke fedt. Hvad tror du giver mennesker en fedtlever?

 

Lev længere med en sund lever

Leveren er et livsvigtigt organ, som varetager en masse aspekter af kroppens funktioner herunder galdeproduktion, afgiftning, blodsukkerregulering, fedt- og proteinomsætning, vitamin-, mineral- og hormonregulering. Du kan gøre meget selv for at få en sund lever. For det første bør du ændre din kost. Ud med al fruktose. Det er ganske enkelt sukker i forklædning. Forbruget af fruktose er steget, hovedsageligt på grund af et øget forbrug af sodavand og mange andre drikkevarer. Men også morgenmadsprodukter, bagværk, krydderier og tilberedte desserter er sødet med sukrose og høj fructose corn syrup (HFC). Så pas på det skjulte sukker i fx ketchup, remoulade, mangochutney, karrysild, syltede agurker.

Herudover bør du begrænse indtaget af raffineret stivelse som melprodukter og ris. Motion kan forbedre og forebygge insulinresistens og fedtlever, og B-vitaminer og magnesium er med til at reparere leveren. Mange tror fejlagtigt, at de bør undgå æg. Men æg er rig på cholin, og cholin er nødvendigt for at eksportere fedt fra leveren.

Diæt og vægttab afhjælper fedtlever. En langsom og kontrolleret vægtreduktion medfører, at fedtaflejringen i leveren stopper og aftager.

 

Cholin-mangel giver fedtlever

Cholin er et vandopløseligt essentielt næringsstof og fungerer som forstadie for neurotransmitteren acetylcholin, der er involveret i mange funktioner, herunder hukommelse og muskelkontrol. Cholins betydning som et næringsstof blev først værdsat i den tidlige forskning af insuli-nens funktioner. Her viste cholin sig at være et nødvendigt næringsstof for at forebygge fedtlever. Undersøgelser fra USA peger på, at et flertal i befolkningen indtager mindre cholin end de burde – faktisk mener nogle forskere, at 90 % af befolkningen indtager for lidt cholin. Vi kender ikke tallene i Danmark. Men vi ved, at kostanbefalinger har afskrækket os fra at spise fødevarer med højt cholin som æg og kød. Cholinmangel spiller en rolle i leversygdomme, åreforkalkning og visse neurologiske lidelser, og undersøgelser bekræfter, at mennesker, der får cholinfattig kost, udvikler fedtlever

(Curr Opin Gastroenterol. 2012 March ; 28(2): 159–165. doi:10.1097/MOG.0b013e32834e7b4b. Choline Metabolism Provides Novel Insights into Non-alcoholic Fatty Liver Disease and its Progression).

 Mangel på cholin kan forårsage leverbelastning, åreforkalkning, blodpropdannelse, for tidlig aldring, forhøjet blodtryk, angst, hjertebesvær, søvnforstyrrelser og mange af de problemstillinger, som nemt kan forveksles med aldring og demens.

 

Du skal ægge undgå æg

Overvægtige med forhøjet kolesterol anbefales at skære ned på æg og fedt. Det er præcis de fødevarer, der har det største indhold af det essentielle næringsstof cholin, og fedtlever skyldes ofte mangel på cholin i kosten. Når overvægtige anbefales en kost fattig på cholinholdige fødevarer kan risikoen for fedtlever øges. Cholin er nødvendigt for at eksportere fedt fra leveren.

 

Godkendelse fra Fødevarestyrelsen:

Active Liver™ er et kosttilskud baseret på et kombinationsekstrakt af urter samt cholin. Cholin har en afgørende betydning for levergaldefunktionen, forebyggelsen af alkoholskader og er vigtig for, at organismen kan transportere fedtstoffer væk fra leveren ud i blodbanen til alle celler. Active Liver indeholder desuden marietidsel, artiskok, gurkemeje og sort peber, som hjælper på fordøjelsen, nedbrydning af fedt og styrker lever og galde.

Mangel på næringsstoffet cholin kan være forklaringen på, at du har udviklet en fedtlever.