Når hud og slimhinder går i stykker

 

Dette Homøopatiske Hjørne handler om sårheling, da jeg oplever meget forvirring omkring, hvordan man tackler problemet.

 

Af Thomas Kjærsgaard

 

Ved sårheling er det ekstra nødvendigt at få kroppen til at arbejde for sig i stedet for imod. Ellers kommer der inflammation, også kaldet betændelse. Betændelser er et af organismens bedste forsøg på at udskille skadelige stoffer for at rense legemets grundsystem. Dette kan kun ske med en forøgelse af bindevævscellernes aktivitet, så der opstår de fem klassiske betændelsesreaktioner: varme, rødme, hævelse, smerte og funktionsforstyrrelser.

Som kontaktorgan til omverdenen er menneskets hud direkte udsat for mulige skader ved hudafskrabninger, forbrændinger, vira, svamp, tryk eller andre mekaniske kvæstelser. Herved vil der ofte være fare for hudsygdomme på grund af infektioner som fx betændelser, invasion af bakterier eller dårligt helende sår til følge. Allergier kan også udløse hudreaktioner. For at genskabe hudens regenerations- og beskyttelsesfunktion samt for at fremme helingsarbejdet efter en læsion kan det være nødvendigt at støtte hudens selvhelingsevne og mindske betændelsen … og her kommer homøopatien ind.

Ved betændelser er hovedmidlet det homøopatiske lægemiddel Traumeel. Traumeels bestanddele er valgt, så der igangsættes såvel antiinflammatoriske som regenerative processer, fx dannelse af immunstimulerende interferoner. Traumeel hæmmer betændelsen ved at målrette en lang række biokemiske processer, reducere de proinflammatoriske og øge de antiinflammatoriske cytokiner.

Produktet består af planter og mineraler som fx røllike, guldblomme, stormhat, belladonna, tusindfryd, morgenfrue, echinacea/solhat, kamille, perikon, kalksulfat og forskellige mineralske salte. Der er faktisk dokumentation for, at bestanddelene i Traumeel tilsammen er mere effektive end hver for sig. Dette er en ægte synergieffekt. Indholdet af bl.a. calendula (morgenfrue) er gennem århundreder brugt i folkemedicinen som middel ved sår med dårlig helingstendens.

Jeg plejer at lade klienten smøre såret to til fem gange dagligt. Heler såret vanskeligt op, kan man smøre i sårkanten. Derudover dryppe Traumeel ampulvæske i såret, da det ikke indeholder alkohol og derfor ikke svier. Der er ligeledes også mange gode sårbandager i dag. Smør et lag Traumeel under bandagen, og lad det sidde. Sår skal være fugtige og ikke tørre for at sikre en bedre opheling. Vil man gøre noget systemisk, altså indefra, kan Traumeel i dråber eller tabletter anvendes. Evt. også Lymphomyosot, hvis der er hævelse omkring såret. Det kan fremhæves, at der praktisk taget ingen risiko er for optræden af kontaktallergier.

 

Af sårtyper kan der nævnes:

 

Almindelig rift/afskrabning Smør Traumeel i sårkanten. Ved større hudafskrabning, dryp steril Traumeel-ampulvæske i såret. Det svier ikke. Når der er sårskorpe, påfør Traumeel-salve, og beskyt med plaster eller forbinding.
Forkølelsessår Sprøjt Euphorbium-næsespray direkte på såret og ellers Engystol til at dæmpe virus og Nervoheel, hvis der er tilstødende stress.
Brandsår Dryp steril Traumeel-ampulvæske i såret, og suppler med aloe vera, morgenfrue og gode brandsårsbandager.
Skinnebenssår Smør Traumeel i sårkanten, og tag Lymphomyosot og Cruroheel til at støtte det bagved liggende lymfatiske problem.
Sårdannelse ved eksem (efter kløe) Ved blødende, kløende sår, smør Traumeel på, og suppler evt. med Fidesan- eller Ureata-salve.
Strålingssår Traumeel-salve dagligt på de bestrålede områder.
Piercinger/sår efter barbering Smør godt med Traumeel-salve omkring piercingen eller snittet. Det virker både blodstandsende og rensende.
Liggesår Traumeel både udvortes og oralt. Skift leje så ofte som muligt for at undgå det konstante tryk på området, og hold huden tør.

 

 Ny generation af kliniske studier: ”Vores gener viser medicinens virkning”

Traumeel er nok det bedst dokumenterede homøopatiske lægemiddel på markedet. Der er nu lavet moderne studier, hvor man ser på, hvordan vores geners aktivitet ændrer sig ved forskellige medicinske påvirkninger. Virkningsmetoden for homøopati har i mange år været diskuteret, for vi har simpelthen ikke haft teknologien på vores side, da vi snakker meget små biokemiske og -fysiske effekter. Men homøopatien står ikke alene her. Mange konventionelle mediciner kan heller ikke redegøre for, hvorledes de virker. Et godt eksempel er paracetamol, mest kendt som Panodil, Pamol, Pinex etc. Man kan se effekten, men hvorfor den er der, står hen i det uvisse.

Med de nye genteststudier er man helt ude over at diskutere virkningsmetoden for forskellige typer medicin. Når man direkte kan se og afkode den genetiske effekt, ja, så er der bred enighed blandt forskere om, at man må tage resultatet for gode varer.

Et studie fra USA undersøger to forskellige lægemidlers virkning på sårheling målt ud fra genekspression – genets aktivitet. Det ene lægemiddel er det mest solgte homøopatiske lægemiddel i Danmark og faktisk hele verden, nemlig Traumeel, og det andet er et af verdens mest solgte antiinflammatoriske lægemidler, Diclofenac (Voltaren).

Målsætningen for studiet var at lave en dybdegående analyse af terapeutiske ændringer i genets transkriptom (genets funktion) på flere tidspunkter under sårhelingen ved anvendelse af Traumeel og Diclofenac sammenlignet med kontrolgruppen.

Undersøgelsen gik fra 0 til 192 timer, hvor 90 pct. af sårhelingen er sket. Der blev lavet fire grupper. Placebo-/kontrolgruppe, Traumeel i lav og høj dosering og Diclofenac. Behandlingerne omfattede både udvendig med salve/gel samt injektion.

Resultaterne af RNA-sekventeringen – genaktiviteten – blev brugt til at påvise terapeutiske relevante ændringer i genet i helingstiden. Konklusionen var, at de ændringer, som Traumeel forårsagede, omfattede mange gener i immunforsvaret.  De overordnede mønstre for hhv. Traumeel og Diclofenac-reaktionerne i genaktiviteten/transkriptomet under sårreparationen var meget forskellige. Traumeel-effekten er mest udtalt på immunforsvarsrespons, cellemobilitet, diverse vækstfaktorer og ikke mindst for regenerationen af bindevævet, hurtigere sårheling og mindre celledødelighed. Omvendt påvirkede Diclofenac hovedsageligt de områder, der har med DNA’ets og cellens proteinproduktion produktion at gøre, hvilket også svarer til dets etablerede virkningsmetode.  Konklusionen viser også, at der var stor genetisk aktivitet efter Traumeel-behandling i hele sårhelingstiden.

Man identificerede også, at den terapeutiske virkning omfatter flere netværk i kroppen (inflammation, hormoner, nerver etc.).  At undersøge lægemidler som Traumeel genetisk gør det meget lettere at undersøge sygdomsmekanismer og fordelene ved at anvende naturlige terapier ved fx inflammatoriske sygdomme. En anden fordel ved genstudier er også, at alle seriøse videnskabsmænd erkender, at hvis der sker en proces på genetisk plan, ja, så sker det virkeligt. Det er ikke placebo eller andet kvaksalveri, som mange skeptikere ynder at beskylde homøopatien for.

Jeg håber inderligt, at disse nye studier danner basis for en helt ny diskussion om vores brug af medicin, fri for fordomme omkring naturlig medicin kontra syntetisk. Men der er nok stadig nogle hindringer på vejen. Behandling af sygdom har som bekendt store økonomiske interesser over hele verden.

 

Kilder:

BMJ Journals, Annals of the Rheumatic Diseases 2017;76:202.

GSt Laurent III1, B Seilheimer2, M Tackett1, J Zhou1, D Shtokalo1, Y Vyatkin1, P Kapranov1, I Toma3, T Mccaffrey3

Deep sequencing transcriptome analysis of the effect of Traumeel versus diclofenac therapeutic action in wound healing.

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x