Go’ kemi i dåsen

 

Konservesdåser kan indeholde forskellige tilsætningsstoffer og hormonforstyrrende kemi. Det mest kendte stof er Bisphenol A. Men der er også en række andre bad boys, som er (mindst) lige så problematiske.

 

Af Rose Maimonide, rosemaimonide.com

 

Bad boys i dåsemad

Dåsemad kan bl.a. indeholde følgende problematiske kemikalier:

  • Bisphenoler og bisphenol-esthers
  • Nonylphenol/nonylphenol ethoxylater
  • Konserveringsmidler, fx sulfitter
  • Tekniske hjælpestoffer

I fiskekonserveres kan anvendes syre og kautisk soda i forarbejdningen, bl.a. for at afskinde fisken.

Nogle typer dåsemad, især kokosmælk, men også fx torskerogn, kan være tilsat fortykningsmidler som guargummi (E412) og xanthangummi (E415). Det gør kokosmælken dejlig cremet og homogen. Desværre er disse fortykningsmidler ikke gode for tarmfloraen og bør især undgås til børn samt til alle, der har tarmrelaterede udfordringer.

Nogle kokosprodukter indeholder carageenan. Det er desværre også ret tarm-uvenligt og bør undgås af alle.

 

Dåsetip

Når du har åbnet en dåse, så hæld resten af dåsens indhold over i en bøtte, der er egnet til madvarer. Metaller (fx tin) fra dåsen kan afgives til maden efter åbning.

 

Den lille kemiker om bisphenoler       

Bisphenoler er en familie af kemikalier, som indgår i bl.a. hård polycarbonatplast. Bisphenoler kan skade fertiliteten og er under kraftig mistanke for at være hormonforstyrrende og skadelige for små hjerner i vækst.
Du har måske hørt om BPA – det står for Bisphenol A. Men BPA har mange kusiner og fætre, fx BPF og BPS. Der er ikke noget, der tyder på, at de skulle være sikre alternativer. Alt i alt tyder det stærkt på, at bisphenolerne har samme toksikologiske profil, i hvert fald i laboratorieforsøg. Der er ikke specifikke regler for de andre bisphenoler ift. fødevarer. De andre bisphenoler mistænkes altså for at være (mindst) lige så problematiske som BPA. Derfor hjælper det ikke så meget, at et produkt markedsføres som “uden BPA”.
Og så er der conylphenol (CP), som stort set ingen har hørt om. CP er ikke en bisphenol, men minder meget om BPA og bruges på samme måde.

 

Shoppetip

Coop har udfaset alle bisphenoler i alle deres konservesprodukter.

 

Når lidt er for meget

Nyere forskning viser, at BPA har lavdosiseffekt, dvs. er skadeligt i selv ultra små doser.

Det tolerable daglige indtag for bisphenoler er derfor alt for højt.

Et barn og især et foster udsættes for store mængder hormonforstyrrende stoffer sammenlignet med de mængder hormoner, barnet selv danner.

Et barn udsættes for 13 pmol BPA dagligt. Til sammenligning danner et barn på seks år mellem 1 og 10 pmol af hormonet østrogen dagligt.
Der er god grund til at antage, at det samme mønster gælder for de andre bisphenoler.

 

Vidste du …

at prismærker og kasseboner fremstilles af termopapir, som tidligere kunne indeholde store mængder bisphenoler? Derfor forbød EU fra 2020 bisphenoler i termopapir.

 

Kilder

https://www.food.dtu.dk/Nyheder/2015/02/DTU-Foedevareinstituttet-fastholder-vurdering-af-bisphenol-A

https://orbit.dtu.dk/en/publications/are-structural-analogues-to-bisphenol-a-safe-alternatives

Anne Marie Vinggaard: Emerging chemicals in food packaging materials – toxicological profiling of knowns and unknowns

Oplæg på CeHoS’ infodag 2017.

 

Om Rose Maimonide

Rose Maimonide hjælper børnefamilier med at have nemt ved at leve sundt og grønt i en travl hverdag. I Roses onlineunivers Grøn Stue får du genveje, personlig rådgivning og varmt fællesskab omkring alt til din bæredygtige hverdag. Du finder bl.a en omfattende shoppeguide om kemifri dåsemad. Se mere på rosemaimonide.com

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x