Af Marianne Palm
Bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – august/september 2015
Dårlig sædkvalitet plager mange danske mænd. Nyere dansk forskning fra Rigshospitalet viser, at hver 4. yngre mand har moderat nedsat sædkvalitet og vil opleve lang ventetid, før han kan gøre sin partner gravid. Yderligere 15 % har så dårlig sædkvalitet, at fertilitetsbehandling kan blive nødvendig for, at partneren kan blive gravid. Faktisk har kun 1 ud af 4 yngre mænd optimal sædkvalitet! Grunden til den udbredte forekomst af nedsat sædkvalitet kendes ikke, men man ved, at bl.a. rygning, alkohol, kaffe, usund mad og fedme kan have negativ indflydelse. Alle disse faktorer kan føre til oxidativ stress i kroppen. Oxidativ stress opstår, når niveauet af frie radikaler i kroppen overstiger niveauet af antioxidanter. Frie radikaler er nødvendige i mange af kroppens processer, men de har også evne til at skade cellevægge og DNA og derved føre til dårlig sædkvalitet eller andre ubalancer.
De primitive sædceller kan ikke reparere sig selv
I modsætning til kroppens andre celler har de primitive sædceller ingen mekanismer til at reparere sig selv, når først cellevæg eller DNA er blevet skadet. Sædceller er derfor ekstremt følsomme overfor oxidativt stress.
Årsagen til halvdelen af alle barnløses problemer kan skyldes sædkvaliteten
I dag findes ikke nogen anerkendt behandling af nedsat sædkvalitet i sundhedsvæsenet på trods af, at det antages, at halvdelen af alle tilfælde af ufrivillig barnløshed helt eller delvist skyldes problemer med mandens fertilitet. De manglende behandlingsmuligheder satte for 6 år siden planteforskere i det danske firma Nerthus ApS i gang med at udvikle et sikkert og effektivt produkt mod nedsat sædkvalitet.
Granatæble og galangarod virker
Studier af den videnskabelige litteratur førte til, at de to fødevareplanter granatæble og galangarod blev kombineret i et produkt kaldet Punalpin. Det var dog langt fra så enkelt at finde råvarer af høj kvalitet, som man skulle tro. Både granatæble og galangarod indeholder aktivstoffer, som efter alt at dømme har effekt på sædkvalitet. Granatæble indeholder nogle unikke garvestoffer, punicalaginer, som af tarmfloraen nedbrydes til stoffer, som enten har direkte eller indirekte antioxidanteffekt. Det var meget vanskeligt at skaffe et granatæbleekstrakt med den rigtige profil af punicalaginer. Langt om længe lykkedes det at opspore et ekstrakt af meget fin kvalitet fra en spansk producent.
Plantemateriale uden aktive stoffer
Professor Lars Porskjær Christensen fra Syddansk Universitet, Institut for Kemi-, Miljø- og Bioteknologi, stod for råvareanalyserne, og han udtaler: ”Jeg er temmelig overrasket over det lave niveau på råvaremarkedet. De fleste prøver indeholdt slet ikke de karakteristiske aktivstoffer. Vores analyser viser med al tydelighed, hvor vigtigt det er at kontrollere råvarer, som skal anvendes til humane forsøg.”Frisk galangarod indeholder rigelige mængder af det skarptsmagende stof acetoxychavicol acetat (ACA), som også er en antioxidant, og som kun findes i galanga. For galangarod lykkedes det ikke at finde et ekstrakt på råvaremarkedet med et nævneværdigt indhold af ACA. ACA nedbrydes ved kontakt med vand, særligt i kombination med varme, og står desuden stille og roligt og damper af, så hvis ikke galangarod forarbejdes skånsomt, mistes størstedelen af ACA i forarbejdningsprocessen. Forskerne i Nerthus udviklede derfor deres egen metode til forarbejdning af galanga: frysetørring efterfulgt af pulverisering. Denne metode gav rekordhøje niveauer af ACA i det færdige præparat.
Råvarerne på plads, derefter et klinisk forsøg
Da råvarerne langt om længe var på plads, og tabletterne produceret, skulle produktet Punalpin testes i et klinisk forsøg. Professor i Human Reproduktion, Jens Fedder, stod for det kliniske forsøg på Horsens Regionshospital. I alt 66 mænd med nedsat sædkvalitet blev rekrutteret til forsøget og fordelt på to grupper, som skulle indtage hhv. Punalpin og placebotabletter dagligt i 3 måneder. Sædkvaliteten blev målt før og efter behandlingen. Forsøget viste, at mændene i Punalpingruppen fik 62 % flere bevægelige (motile) sædceller som følge af behandlingen, mens mændene i placebogruppen havde en fremgang på 19 %.
Alt i alt var forskellen mellem de to grupper statistisk signifikant – hvilket betyder, at forskellen ikke anses for at være et resultat af tilfældigheder. Men hvad betyder så denne positive effekt på sædkvalitet i praksis? Professor Jens Fedder fra Odense Universitetshospital kommer med et bud: ”Kombinationen af granatæble og galanga virkede på nogle af forsøgspersonerne, som i visse tilfælde fik mangedoblet antallet af motile sædceller, mens andre forsøgspersoner ikke oplevede nogen effekt. Jeg forestiller mig, at udsvingene skyldes, at nogle af mændene lider af oxidativ stress, fx fordi de ikke producerer nok enzymer, som kan beskytte mod frie radikaler. Disse mænd vil kunne have gavn af kombinationen, således at de sammen med deres partner undgår fertilitetsbehandling eller kan nøjes med en mindre invasiv behandling.”Både Professor Jens Fedder og Professor Lars Porskjær Christensen vil med videre forskning forsøge at klarlægge Punalpins virkningsmekanismer i kroppen, ikke mindst i forhold til oxidativ stress.
Læs mere på www.punalpin.dk
