Den lille hurtige – om immunforsvar, tarme og resten af kroppen

[envira-gallery id=”254228″]

 

Har du hints til en super aktuel forskning, der måske lige er offentliggjort, eller kan stille vores nysgerrighed om dette eller hint, så forsøger vi at gøre plads på forsiden af vores hjemmeside. Vi kan ikke love, at vi kan gøre det hver gang, men kom blot med dine ideer.

Her har vi i al hast griflet fra en nyligt offentliggjort artikel, budskabet er ikke nyt, men til gengæld meget givende for vores immunforsvar både nu og på længere sigt.

 

Støt din mikroflora, støt dine tarme og gør det nemmere at bevare et sundt immunforsvar

Fra: How the gut microbiota influences our immune system

Af Sara Adaes, Ph.d. Juli, 2019

Hurtiggriflet af Marianne Palm

Sara Adaes beskriver, hvordan immunforsvar og mikrobiota har udviklet sig sideløbende i hele vores historie, og hvordan vores forhold til mikrobiotaen er en ”mutualistisk symbiose”, forstået på den måde, at vi påvirker hinanden, til fælles gavn.

Hun beskriver endvidere, hvordan mikrobiotaen via både signalmolekyler og tarmbarrieren er afgørende for vores immunforsvar.

Immunforsvaret er en gruppe af celler og molekyler, og omkring 70-80% af immunforsvarets celler befinder sig i tarmene.

I tarmene hjælper en god mikrobiota til et godt immunforsvar, hvor den styrker samarbejdet med immunforsvaret, og dermed en vigtig faktor udi hvor godt vores immunforsvar arbejder.

Nogle af de mekanismer der spiller med i dette samarbejde er mikrobiotaens produktion af SCFA (Short Chain Fatty Acids = kortkædede fedtsyrer), som har positiv indflydelse på immunforsvaret, hvor de bl.a. påvirker sekretionerne fra tarmbarrierens celler (epitelcellernes), og dermed hjælper med til at holde epitelcellernes barriere tæt, så der ikke opstår små mellemrum mellem cellerne, der gør tarmvæggen ”utæt”.

Mange af de stoffer der dannes af mikrobiotaen krydser tarmbarrieren og optages i blodbanen, hvorved de kommer i kontakt med andre af kroppens væv. Disse stoffer (metabolitter) kan påvirke udviklingen og funktionen af immunceller, der befinder sig i andre organer. På denne måde er mikrobiotaen i stand til at finpudse immunrespons i hele kroppen.

Den primære kontakt mellem mikrobiotaen og vores krop er tarmvæggen. Denne fysiske barriere mellem kroppen og tarmens mikrobiota består af epitelceller, molekylerne på deres overflade og det slimlag, de producerer. Den kemiske barriere dannes af inflammatoriske molekyler, antistoffer og anti-mikrobielle stoffer, der dannes af såvel epitel- samt immuncellerne.

En sund tarmbarriere tillader udvalgte molekyler fra tarmen at komme ind i kroppen/blodbanen, mens den holder andre ude. Dette understøtter et bedre immunforsvar. En sund tarmbarriere er hermed fundamentalt for et sundt forhold mellem kroppen og mikrobiotaen.

Selvom dette bare er et enkelt eksempel, er ringen sluttet på den måde, at en god mikrobiota fremmer tarmens sundhed, som igen er en fundamental forudsætning for et velfungerende immunsystem.

Mikrobiotaen kan vi arbejde med ved at tilføre gode mælkesyrebakterier, og i det hele taget at passe på den ved ikke dagligt at spise store mængder af sukker, at undgå tung mad, der ligger for længe i tarmene og gerne supplere med fermenterede grønsager, spise masser af fibre – men også huske at drikke rigeligt med vand.

Ref: https://neurohacker.com/how-the-gut-microbiota-influences-our-immune-system

 

[gdgallery_gallery id_gallery=”97″]