Det er så himla svært at vælge sig selv

Dans

 

Stress er en folkesygdom, og selvom vi taler meget om ”mig, mig, mig” og vores selviscenesættelse, så er vi faktisk dårlige til at tage det nødvendige hensyn til os selv. Det kan svenske Ann Wilson, tidligere professionel danser, TV-dommer, danseskoleejer, smykkedesigner og mor, tale med om.

 

Af Marianne Palm

 

Ann Wilson har haft evnen, nysgerrigheden og modet til at drive det vidt i sit liv. Hun synes selv, at hun har været heldig og har da også oplevet masser af succes. Ann er syv gange svensk mester i latinamerikansk dans, syv gange australsk mester, EM- og VM-finalist – for bare lige at nævne nogle af hendes bedrifter som danser.

Men hun har også haft kriser, og de har lært hende, at hun død og pine ikke er uundværlig, og at fysisk og psykisk restitution er en nødvendig del af livets dans.

”Jeg har altid haft et positivt syn på livet. Alting er en chance, og jeg vil give alting en chance. Men midt i det hele blev jeg klar over, at jeg var nødt til at lave noget om for at gøre det rigtige. Jeg begyndte at øve mig i at give slip og i at mislykkes. Men først og fremmest måtte jeg arbejde på at stoppe med at føle ansvar for alting og i stedet gøre mere af det, jeg får det godt af”.

Men der skulle faktisk en del til, før Ann kom til den erkendelse.

 

Panikangst og udbrændthed

Allerede som 20-årig led hun af voldsom panikangst, som hun dog heldigvis fik god hjælp til at håndtere. Dels af en dygtig læge og dels af dansen. Senere, da hun gerne ville have børn, måtte hun sande, at hun kørte sig selv for hårdt, og hun og hendes mand valgte at drosle ned for at få muligheden for at få et barn. Efter to sæsoner af det danske ”Vild med dans” takkede hun faktisk nej til at være med som danser i den svenske udgave for at kunne være mor for sin lille søn. Så lidt havde hun lært, men alligevel gik det galt igen, og hun brændte helt ud som 46-årig.

”I 2014 sagde min krop helt fra. Jeg havde set advarselssignalerne, men pludselig begyndte jeg at få svær panikangst. Da jeg kom hjem efter en Let’s Dance-udsendelse, sov jeg 17 timer i træk og kom ikke ud af sengen. Jeg blev hjemme i et halvt år derefter”.

 

Fysisk og psykisk restitution 

Ann blev klar over alvoren og forstod vigtigheden af at give sin krop og hjerne ro og næring, så begge dele kan nå at restituere. Så nu står den på effektiv kalenderstyring, flere ”nej tak”, end hun egentlig har lyst til, prioriteret tid til det, hun virkelig brænder for, herunder dans, samt god kost med næring til både hjerne og krop.

”Jeg elsker sunde, rå råvarer, og jeg forsøger at spise ting, som ikke lægger sig for tungt, gerne fisk i alle former. Kosttilskud er også en vigtig del af min kost”.

Ann motionerer meget og bruger dans som træning og supplerer det med tennis, paddleboard og styrketræning. Nu hvor hun har rundet de 50, kan hun godt mærke, at kroppen har brug for noget ekstra for at restituere. Sidste år var hun på udkig efter et godt kosttilskud og blev kontaktet af det svensk-danske firma Octean Pharma, som gerne ville have hende som ambassadør for deres varemærke GLYC.

Ann Wilson er et meget kendt navn i Sverige, dels på grund af alle mesterskaberne, men også fordi hun har siddet med i dommerpanelet i Let´s Dance, den svenske udgave af ”Vild med dans”. Hvad får en stjerne, der kan vælge og vrage mellem mange tilbud til at være ambassadør for et kosttilskud? Og for en mindre familie-drevet virksomhed ?

”Jeg synes, at det er et utroligt spændende samarbejde. Octeans værdier går godt i spænd med mine egne tanker – nemlig at vi som mennesker har brug for en livsstil, som er holdbar i længden, og som holder os i balance. Det føles virkelig som et reelt og vigtigt samarbejde.”

Som danser kræves der åbenlyst nok, at kroppen har god bevægelighed, men det er også vigtigt, at der er god koordination mellem muskler, fascier, det øvrige bindevæv og tanker. Fascier og bindevæv fungerer som et netværk i kroppen og er forudsætningen for koordination og balance. Det gælder naturligvis ikke kun dansere, men er vigtigt for os alle – hele livet.

En af årsagerne til, at Ann bruger GLYC og synes, det giver mening for hende, er, at hun mærker, at det gør en stor forskel i forhold til bevægelighed, og at hun hurtigere får sin energi og styrke tilbage efter træning.

”Det handler både om at styrke hjernen og at hjælpe kroppen med at restituere”.

 

Succes på trods af restriktioner

Der er ingen tvivl om, at det kræver stædig vilje og en kæmpe indsats at opnå det, Ann har opnået. Kunne hun have gjort det uden at presse sig selv helt så hårdt? Det kan vi ikke svare på. Men vi kan konstatere, at Ann fortsat opnår rigtigt meget af det, hun ønsker, og at hun fortsat har stor succes, selvom hun nu har valgt at prioritere langt mere restriktivt. Det er stof til eftertanke, hvis du går og tænker, som Ann gjorde engang:

”Jeg troede, at jeg skulle kunne alt. Og at jeg skulle klare alt. Det var en form for egoisme. Men da jeg gav slip, viste det sig, at det hele gik alligevel”.

I dag er det seks år siden, den dygtige danser sidst havde en svær periode. I dag har Ann det godt. Hun valgte sig selv, og det er ikke egoisme, for i livet er det ligesom i flyvemaskinen: Du er nødt til at vælge dig selv først, for at du kan være der for andre.

(Kilde: Måbra, Ann Wilson)

Læs om de forskellige produkter fra Octean, som Ann Wilson har valgt at være ambassadør for på www.octean.dk og www.sund-forskning.dk.

Produkterne kan købes i din helsekostbutik.

 

Nøgleord for GLYC-produkterne

GLYC Sharp – koncentration, fokus, nærvær, overskud

GLYC Boost – og GLYC Original – hjælp til muskler og led

Se de forskellige produkter fra Octean, som Ann Wilson har valgt at være ambassadør for på www.octean.dk.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *