En elskelig leverurt, fyldt med god energi

Schisandra

 

Der findes rigtig mange leverurter, som hver især har deres unikke egenskaber. En af dem er Schisandra chinensis, og som efternavnet antyder, er vi tæt på den asiatiske viden, når vi beskriver de små røde bær med den store effekt.

Af Marianne Palm

Uanset hvor mange røde bær vi spiser fra den europæiske del af verden, er der ingen af dem, der kan hamle op med den styrkende effekt, som netop denne slyngplante med dens højrøde bær har. Den har været genstand for rigtig meget forskning i de asiatiske og østeuropæiske egne, men er måske aldrig helt slået an her i Danmark. Og det er synd for den, men mest af alt for os, fordi vi har så meget at bruge den til.

Langtfra kun en leverurt

Den hjælper leveren til at tolerere den verden, vi lever i, både når det gælder giftstoffer, men også de mange belastninger, vi udsætter en moderne krop for: Al for meget travlhed, måske al for megen motion (eller for lidt), alt for mange mærkværdige fedtstoffer, og måske får du også medicin, der sætter sine spor. Er sidstnævnte tilfældet, skal du tjekke, at din medicin ikke begynder at virke bedre end tidligere, eller ikke virker så længe som ønsket. Det kan jo være svært at måle, så tal med din læge om det. For leverurten virker regulerende på vores såkaldte P450 enzymsystem, der gør, at det kan komme til at virke bedre end tidligere. Det er så afgjort en fordel, når det handler om giftstoffer, men altså mindre attraktivt for en del medicin.

En god tørekstrakt kan det hele og mere til: Den er med til at regulere vores luftveje, så den styrker os mod kronisk hoste, den styrker også vores binyrer, og ved at støtte de små napoleonshatte, der sidder og vipper øverst på nyrerne og samtidig gør leveren mere fleksibel i at håndtere hormoner og signalstoffer, får vi skabt en god portion styrke i vores nervesystem. Ekstrakten fra bærrene er da også kendt for at kunne tolereres af alle med ”svage nerver”, ”sensible mennesker” og ganske almindelig udmattelse, hvor der bare ikke er overskud i hverdagen til at gøre noget ekstra.

At brænde sit lys i begge ender

Den hjælper i øvrigt også dig, der har det med at brænde dit lys i begge ender: Hvor du nægter at mærke, hvor træt du måske er og knokler videre ud over dine egne grænser. De (grænserne) skal selvfølgelig findes, og måske kan netop den regulering, der sker via binyrerne, hjælpe dig på vej. Herfra sendes der nemlig via kroppens geniale feedbacksystem til hypofyse og hypotalamus meldinger om, hvis noget er galt. Og jo mere overskud du har til at mærke efter, hvad din krop egentlig siger til dig, jo bedre kan du handle konstruktivt på det.

Går man til psykolog eller lignende vil de ofte fokusere på, at du får nogle nye værktøjer til at skabe rum og plads til egenomsorg, hvilket er ganske fint. Men er kroppen udbrændt, skal du bygge op nedefra og op, som du gør med sund kost, vitaminer, mineraler, fedtsyrer og urter som Schisandra chinensis eller andre adaptogene droger. Så vil du faktisk også blive meget bedre til at få de mere mentale værktøjer til at virke over længere tid, fordi der ikke er en krop, der forhindrer dig i at tage positiv action i dit eget liv.

Du finder Schisandra med handelsnavnet Schisandra i en god tørekstrakt fra Natur-Drogeriet. Fra samme firma kan du også få Schisandra chinensis som tørekstrakt blandet med andre adaptogene droger sammen med en flok B-vitaminer. B-vitaminer skal der til i lidt større mængder, netop hvis du er ved at brænde ud. Eller gerne vil hjælpe din lever med at omsætte proteiner, fedtstoffer og kulhydrater for ikke at tale om de mange fedt- og vandopløselige kemikalier, vi omgiver os med i denne verden anno 2021. Schisandra skubber dem ud, så vi kan hoppe gladere og sundere ind i 2022.

Godt nytår!