Verden over er forskere på jagt efter muligheder, der kan styre tidens trend: At spise for meget eller forkert og især at holde det såkaldte metaboliske syndrom i skak, så følgerne af fejlernæring (læs for meget sukker etc.) ikke sætter sig til fedt og senere udvikler sig til diabetes 2 og alle de andre sygdomme, som kendetegner dette syndrom.
Af Marianne Palm
Det er nogle indviklede mekanismer, men sådan helt nede på det jordnære plan i køkkenet: Det handler om at finde mættende, sukkerfrie muligheder frem for dag ud og dag ind at fylde kroppen med pasta, sukker, kager, alkohol, slik og alle de andre sukkerholdige ting, der vil forstyrre dine celler. Hvis de konstant skal tage stilling til at nedbryde sukker, så giver de op. Det skaber øget bugfedt, alt for højt kolesterol, forhøjet blodtryk, endnu mere overvægt og et eller andet sted på vejen bliver det hele til en fælles betegnelse: Metabolisk syndrom, der udvikler sig til diabetes 2. Og diabetes 2 kan, hvis den ikke bliver reguleret af medicin og nye kostvaner, udvikle sig til meget alvorlige sårdannelser, åreforkalkning, og er du uheldig at have nogle slumrende gener for kredsløbsproblemer, der bliver vækket af problemerne på cellevæggene, så står du måske foran en eller flere amputationer, proteser og et kørestolsliv.
Så værsgo, tag skeen i køkkenet ud af sukkerskålen, og få støtte her i sund-forskning. Med andre ord: læg et nyt puslespil, som ikke handler om 5.000 brikker at skulle flytte rundt med, du kan nøjes med mindre, hvis du er ærlig over for dig selv.
Hvem er du, når du spiser i hverdagen?
Sidder der et sukkermonster på dine skuldre, kan det børstes væk med nye vaner. Begynd din morgen med at spise groft grønt, æg, soyapølser, kyllingepølser eller næsten hvad som helst, som ikke indeholder sukker.
Spis dig mæt, så du ikke senere på dagen får trang til søde ting, forklædt som croissanter eller ”jeg skal lige have en drink inden aftensmaden”, eller du står på hovedet i køkkenskabene før sengetid. Ganske simpelt fordi du enten har spist sukker i løbet af dagen eller spist alt for lidt mad. Eller måske spiser på dine følelser. For begynder du morgenen med sukker (eller fortsætter med sukker formiddag og eftermiddag), kan du ikke styre sukkermonsteret resten af dagen. Prøv det, det virker stort set fra dag ét!
ZOOM IND PÅ OVERVÆGT-KORT HER
Kig på den store tegning og se, om du kan genkende nogle af faktorerne fra boblerne. Ikke dem alle forhåbentlig, men find dem, hvor du godt kan se, ja, jeg spiser for meget, for lidt, for dumt, er ude af kontrol, er for mismodig til for alvor at gøre noget godt hver eneste dag i dit liv. Kig også på de mange faktorer, som Montse opremser i den meget store artikel. Den kan godt være svær at læse, men prøv alligevel!
En håndsrækning til din manglende mæthed og din sukkertrang
Dernæst er det tid til at kigge på naturens mange muligheder for støtteterapi. På de næste sider vil jeg gennemgå tre af mulighederne for en god støtteterapi: Speed Diet fra New Nordic, der med sit ekstrakt af bl.a. peberrodstræet kan gøre en forskel for trangen til søde ting og måden, kroppen forvalter det. Og Glucomannan fra Natur-Drogeriet, der med sit helt særlige fiberindhold kan hindre overspisning, især den overspisning, der kan opstå, hvis man aldrig føler sig mæt. De to produkter går hånd i hånd: Hvor fibrene skaber ro i mavesækken, skaber Speed Diet muligheden for at støtte dine celler i bekæmpelsen af det metaboliske syndrom.
Men uden omlægning af kostvaner til mere fedt og mere protein går det ikke. Det viser forskningen, det viser erfaringerne.
Nedsat reaktion på sukker – insulinresistens som vejen mod metabolisk syndrom
Kort fortalt handler det om, at vores kroppe af mange forskellige årsager ikke længere reagerer almindeligt på sukker (især hurtige kulhydrater) i alle mulige afskygninger. Bugspytkirtlen danner den insulin, der er brug for, men kroppens celler får det sværere og sværere med at reagere på sukker. Det ender med, at den ikke længere er i stand til at lukke sukkeret ind i cellerne. Det svarer til at have den korrekte nøgle, men en lås, der ikke virker. Låsen er i det her tilfælde en celle og dens cellemembran, som ikke længere reagerer, fordi den ikke får tilført de grundlæggende stoffer, den skal bruge for at være velfungerende. Og måske fordi forskellige gener fra vores forfædre blander sig.
