En kur mod smerter er en rejse til alverdens traditioner
December 13, 2018

 

 

Ud på det dybe vand, hen over marker og enge, hen til de små træer beskyttet af bark og harpiks. Tager vi en vandretur ud over sletterne, ud over den indiske krydderihylde og hele vejen til New Zealands kyster, så finder vi ikke for hvert eneste skridt, men næsten, et væld af naturlige fødevarer, der kan berige vores kroppe.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2018/januar 2019

 

 

Fra officielt hold ser man helst ikke, at vi bruger det gamle udtryk, ”din mad er din medicin”, og jeg tænker tit: hvorfor ikke?

 

Alle hospitalsafdelinger har anerkendt, at svesker virker afførende, så hvorfor skulle andre frugter, nødder, olier, grøntsager, og hvad naturen ellers frembringer, ikke kunne gøre en forskel? Hvad lever vi egentlig af? Mad, der beriger os, giver os næring og energi, holder vores organer i orden? Eller lever vi af at vente på, at forskningen i Danmark og udland finder ud af, hvad vi lever af? Det har gjort mig nysgerrig, siden jeg som 18-årig fik tarmkatar og røg på hospitalet. Ingen spurgte mig om, hvad jeg havde spist. Ingen interesserede sig faktisk overhovedet – som i overhovedet – for mine madvaner, men jeg fik en tanke, dér i den hvide hospitalsseng i nittenhundredegrønhvidkål. Jeg tænkte, om det måske var alle det spaghetti, jeg havde spist undervejs, mens jeg skrev 2. års opgave på HF. Hvor jeg var så optaget af kriminelles løbebane i samfundsfaget, at jeg kun spiste lange hvide hvederør og intet andet. Absolut intet andet end salt på?
Jeg stod ud af sengen, tog mit gode tøj og skred, mens sygeplejerskerne havde travlt på en anden stue. Jeg gik hjem og tænkte mig om og mente, at det måtte kunne gøres bedre.

 

Det har gjort mig nysgerrig, siden jeg som 18-årig fik tarmkatar og røg på hospitalet. Ingen spurgte mig om, hvad jeg havde spist.

 

 

10-årsjubilæum, 35 år i naturlige midlers tjeneste
Derfor har jeg brugt hele mit voksenliv på at forstå, hvorfor svesker gerne må virke afførende, mens resten af naturens skatkammer ikke må virke på fx led, muskler og sener. På hovedpiner, på luftvejsproblemer – ja, på alt det, vi mennesker nu har af skavanker.

 

Og kunne der være en sammenhæng mellem hvidt mel fra spaghetti, salt og mangel på andre næringsstoffer og ondt i maven, når man som 18-årig går all in på at yde retfærdighed til de svageste i vores samfund?
Dengang var det de mange ulykkelige unge, jeg tænkte på. Senere i livet er det blevet til mennesker i alle aldre. For det er altså bare lettere at være en god udgave af sig selv, hvis det foregår i en sund og smertefri krop.

 

Jeg satte mig dengang for at undersøge, hvad der kunne hjælpe tarmene. Det kan du læse om på nogle andre sider. Lige her og nu har jeg været over sletterne og ude på det dybe hav for at finde løsninger til mine værkende led, mine ømme muskler. Kort sagt mine inflammationer anno 57 år gammel.

 

Derfor har jeg brugt hele mit voksenliv på at forstå, hvorfor svesker anses af alle for at virke afførende, mens resten af naturens skatkammer ikke må virke på fx led, muskler og sener.

 

 

Et træ med harpiks
Det er den indiske naturmedicin, også kaldet ayurveda, der i tusindvis af år har brugt harpiksen fra det lille træ som et inflammationshæmmende middel. Det samme har kloge mennesker i Mellemøsten i den oldgamle Unani medicin. Det vokser i Asien, i Mellemøsten og videre ud over sletterne i Afrika, hvor rødderne på det lille træ vokser dybt ned i jord og sand for at overleve. Når en plante, og i det her tilfælde et træ, har et stædigt ønske om at overleve, danner det helt naturligt en stribe af stoffer, og mange af dem kan vi som mennesker bruge til selv at overleve eller i det mindste få det bedre i vores hverdag.

 

Tusindvis af år og ikke mindre end 28 kliniske forsøg danner baggrund for den viden, vi har i dag om den såkaldte inflammationshæmmende effekt, og det er netop denne specielle viden, der gør, at man har set fine resultater på så forskellige problemstillinger som kroniske luftvejslidelser og tarmproblemer. Men ekstrakten af harpiksen er først af alt kendt for sin lindrende virkning i led, sener og muskler.
Forklaringen er ikke så enkel, for det kræver en dybere forståelse af kroppens og især immunsystemets virkemekanismer.

 

Man kan populært sige, at de aktive stoffer stopper en række dominobrikker, som ellers har det med at vælte direkte ind i fx vores muskelceller for at lave ballade. Det begynder med forskellige stoffer, der belaster vores krop. Nogle af dem kan stimulere et stof, et enzym, fra vores fedtsyrestofskifte, der kaldes 5-LOX (Arakidon 5-lipoxygenase). Stoffet sætter gang i en række reaktioner, blandt andet at ilte omega-6-fedtsyrer.
Sker det, dannes der for mange leutrokiner for egentlig at beskytte cellerne, men i stedet kan der ske en overaktivering af immunsystemet, som skaber inflammationer. Om denne inflammation så sætter sig i muskler, led eller i bindevæv i luftveje og tarme, om det sker det ene eller det andet sted, kan der være arvelige eller aldersmæssige grunde til. Men mekanismen i de forskelige organer er den samme. Boswellinsyrerne stopper denne omvæltning af nogle ellers fredelige og vigtige immunstoffer, som generer vores cellevægge.

 

Den opmærksomme læser har lagt mærke til, at der her nævnes omega-6. De findes hovedsagligt i planteolier, altså i alle vores grøntsager, nødder, frø, korn – kort sagt det, vi spiser mest af. De findes desværre også i nogle meget ødelagte former i alverdens færdigretter lige fra de værste i pomfritter til de måske lidt mindre slemme fra fødevareindustriens indpakkede færdigretter i køledisken.

 

En af måderne at hindre denne overvældende kaskade af inflammationsskabende stoffer i vores hverdag er således at vælge friske grøntsager, undgå junkfood og al mulig andet snask og i stedet spise så naturligt og sundt som muligt. Men er det nok? Ikke altid! For kommer du fx fra en familie, der har svært ved at omdanne maden til de bedst mulige fedtsyrer for cellerne, og måske samtidig sørge for at spise nok omega-3-fedtsyrer (læg mærke til 3-tallet), og du samtidig måske genetisk, måske gennem dine spiseadfærd, får alt for mange omega-6-fedtsyrer i forhold til omega-3, så kan du meget vel blive ramt af gigt og andre plager tidligere end naboen. Også selvom I måske spiser den samme slags mad.

 

 

Tilbage til Boswellia-træet, og lær at finde forsøgene selv

Ved at stoppe kaskaden af leutrokiner, der kaster sig ind på vores cellevægge, så undgår du smerter. Det viser tusindvis af års brug af Boswellia-træets harpiks, og det viser de mange moderne forsøg. Boswellia har været væk fra de danske helsehylder i en årrække, nu er muligheden tilbage i et par produkter fra Natur-Drogeriet.

 

Du kan finde flere af forsøgene på www.sund-forskning.dk, og du kan finde dejlige engelske artikler på www.greenmed.info. Hvis du ikke synes, du er god til engelsk, kan du bruge Google-oversættelser. Gå på www.google.dk, skriv ”engelsk-dansk”, et felt åbner sig, og du kopierer teksten ind i det engelske felt. Du får nu en oversættelse, som er langtfra perfekt – som i langt fra – men det giver mening nok til at grave sig dybere ned i emnet.

 

Alle forsøgene, som er nævnt på de to hjemmesider, stammer fra www.pubmed.com og anden international litteratur.

 

Når naturens skatkammer bugner af muligheder for et smertefrit liv, og forskere ovenikøbet har kortlagt de forskellige planters aktive stoffer, og hvordan de egentlig arter sig i kroppen, så er det helt naturligt, at der udvikles produkter, hvor man kombinerer forskellige muligheder. Kigger man ud på de danske helsehylder, vil det slet ikke være unaturligt at vælge fx Boswellia serrata sammen med Curcuma longa, i daglig tale kaldet gurkemeje, og ovenikøbet kombinere med et omega-3-fedtsyreprodukt, der har en høj værdi trods de tre små bitte kapsler.

 

 

Boswellia-ekstrakt fra et træ, gurkemeje fra en rod

Når du siger Boswellia, siger du også gurkemeje. De to stoffer går ofte hånd i hånd i deres bestræbelser på at hjælpe os videre gennem livet uden uhensigtsmæssige inflammationer. En inflammation giver smerte, får et væv til at være hævet og rødt, og immunforsvaret er i kampuniform. Det skal det være, for at den ikke-bakterielle betændelse bliver holdt i ave. Det skal gøre ondt, hvis kroppen forsøger at få dig til at stoppe op og aflaste.
Men en inflammation, der blot kører videre som et bål, hvor der hele tiden kastes lidt mere ved på, skal stoppes. Det kan det gennem sunde kostvaner, sund motion, og det kan ske gennem kosttilskud, der vil støtte dig i processen.

 

Det hele begyndte her i vesten med at kigge mod øst. Hvorfor var der færre inflammationer i Asien, hvorfor var der færre mennesker med gigt og andre smertetilstande?
En del af svaret ligger i deres krydderiblandinger, som de bruger morgen, middag og aften i deres curries. Her er iblandet et væld af krydderier, og et af de mest dominerende, men faktisk meget smagsløse, er gurkemejeroden. Den giver alle retterne en stærk orange farve, og jo stærkere farven er, jo flere aktive stoffer, curcuminer, er der i roden.

 

Studie på studie har vist, at hvis man ellers spiser rødderne i større mængder til alle måltider, så kan den gøre en forskel.
Nu er vi jo danskere og er mest til omeletter og bøffer samt hjemlige grøntsager, og der kan være alle mulige grunde til at lave om på det, da noget mad belaster, andet aflaster. Men du kan også skyde en genvej, hvad gurkemeje angår.

 

Bidro har formået at få en meget stærk gurkemeje tilbage i deres Ledflex. For alle studier viser, at enten skal vi spise som asiatere, ellers skal vi sørge for at få de allerbedste kosttilskud som støtteterapi til vores led.

 

Har du mangel på brusk, skal du have fat i Glucosamin fra Pharma Nord, men vil du gerne gøre noget effektivt rundt om dine led og forsøge at stoppe kaskaden af smertefrembringere, er det et produkt som Ledflex, der kan gøre en forskel.

 

 

Ingefær + gurkemeje + dansk pilebark

De fleste har hørt om ingefærs evne til også at stoppe smerter i muskler og led, mens pilebark har været meget underkendt i international litteratur. Hvorfor? Fordi vi i Europa ikke mestrer at lave særlig meget forskning, og resultaterne fra pilebark har måske også været svingende. Hvorfor? Fordi de aktive stoffer tilsyneladende allermest findes i den røde pilebark, og her er det faktisk god jysk sindighed og fornuft, der fandt den bedste pil på dansk jord.

 

Fra Nordjylland fandt man pil, gumlet af køerne, undersøgt af forskere – og ja, meget højt indhold af aktive stoffer, som virker direkte smertestillende. Og vel at mærke uden at give mavesår.

 

Døjer du med kroniske smerter, så prøv en kur! Du kan og skal stadig bevæge dig, om det så kun er to arme, der løftes (På side 38 i bladet finder du mine ti tips til træning).

 

 

Omega-3-fedtsyrer fra New Zealand

Vi har været hele vejen østpå, vi har været ude på de afrikanske sletter, og nu tager vi sammen til smukke, rene og fredfyldte New Zealand. Hånden på hjertet, jeg har ikke været der, det vil jeg rigtig gerne. Sidde på en bjergtop og få ro i sindet, nyde det rene blå hav, hvor muslinger yngler og hjælper os med et sundere liv (og ja, ja, er du vegetar, så findes der også omega-3-algeprodukter, so dont worry).
Studierne fra New Zealand taler deres eget sprog, og det gør din krop også, når de tre små kapsler stopper ødelæggelsen af dine cellevægge.

 

For nu er vi retur til den første del af artiklen: Får du for mange omega-6-fedtsyrer i forhold til omega-3 og du rent genetisk eller fordøjelsesmæssigt ikke er særlig god til at omdanne fedtsyrer korrekt, så kan du meget vel skabe inflammationer. Et koncentrat af omega-3-fedtsyrer kan derfor blive din følgesvend gennem livet, så du måske slipper for inflammationer hist pist og alle vegne. Også selv om du bliver tudsegammel. Den officielle holdning til inflammationer fx i forhold til gigt er, at gigt rammer os alle, hvis vi bare bliver gamle nok.
Studier på Original Muslingeolie er i udlandet at finde under navnet “Lyprinol”.

 

Boswellia + Ledflex + Original Muslingeolie er en mulig løsning på dine smertefulde lemmer. Der findes mange andre muligheder, som vi kigger på fremadrettet gennem hele 2019.

 

Men her på kanten af 2018 med et kig tilbage på 10 år som redaktør, så blev det en kur, der er værd at tage med sig ind i 2019. Prøv det!

 

 

Bonusoplysning for eksperter

Boswellinsyrer hæmmer tillige enzymet C3-convetase, som er et af enzymerne i det komplementære enzymsystem (en del af immunreaktionen, der også udløser inflammation).

 

Mange af ovenstående virkninger kan man også se ved diverse smertestillende medicin, men den store forskel er, at Boswellia ikke forårsager blødninger i mavetarmkanalen eller giver andre bivirkninger.

 

Køb Sundhedshåndbogen, som fra alle verdens lande fortæller om, hvilke næringsstoffer du finder i din mad. Og at disse næringsstoffer ikke kun handler om at få dig til at overleve. De får dig også til at blive den bedste udgave af dig selv.

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: