De fem forhindringer:
- Begær / tiltrækning
- Modstand / aversion
- Utålmodighed
- Tvivl / mistillid
- Dvaskhed / kollaps
De fem nøgler:
- Åbenhed, nysgerrighed
- Accept, tilladelse
- Tålmodighed, give slip
- Tillid
- Vågenhed, nærvær
Af Heinrich B. Johansen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2017/januar 2018
I meditation er det meget normalt, at vi oplever forskellige former for sinds- og kropstilstande. I denne sammenhæng anskues en sindstilstand som tanker og følelser, der så at sige skaber en stemning i dig. Fx ro, taknemmelighed, eufori, utryghed etc. En kropstilstand er en følt fysisk fornemmelse, fx varme, spænding, smerte, lethed etc.
Umiddelbart oplever vi forskellige sinds- og kropstilstandene som enten behagelige, neutrale eller ubehagelige. Altså tre forskellige kategoriseringer.
Nogle af disse tilstande er således ønskelige for os, da de jo opleves som behagelige. Det kan fx være en oplevelse af dyb ro og fred, af glæde eller tryghed. Vi sidder måske i meditationen med en tålmodighed og tillid til, at dette nu, dette øjeblik i livet, er meningsfyldt og er det, som meditation handler om. Vi er vågne, nærværende, tilstede i nuet. Intet behøver at være anderledes i dette nu. Der er fuld accept.
Ingen stræben efter at opnå mere af noget eller at undgå/komme af med noget. Vi har givet slip ind i nuet. Nuet opleves som behageligt.
Men sådan er det langt fra altid i meditation. Den enkle forklaring på dette kan være den, at det ikke altid er sådan i meditation, fordi det heller ikke altid er sådan i livet. Og selve meditationen, de måske 20 minutter, vi har sat af til den formelle meditation den dag, er i bund og grund et skærpet spejlbillede af livet, som det er. Og i livet er der forskellige sinds- og kropstilstande, der skifter fra tid til anden, nogle gange rigtig mange gange i løbet af dagen. Derfor vil vi møde disse tilstande i meditationen, her kan det bare være tydeligere, at det er sådan, fordi nu er vi virkelig tilstede og har ikke gang i flere ting på samme tid.
En 20 minutters meditation kan sagtens skifte mange gange mellem tilstande i nuet, vi oplever som behagelige, neutrale eller ubehagelige.
Det interessante er, at det er ikke den ubehagelige oplevelse eller oplevelsen af ubehag, der forhindrer os i at være tilstede i nuet med tilstanden. Det, der forhindrer os indimellem, er måden, vi er med tilstanden på. Måden, vi møder tilstanden – eller relaterer til den, så at sige.
Så ”De fem forhindringer” er det, som på mange måder afholder os fra at være mindful og roligt nærværende tilstede i nuet, som nuet og tilstanden er.
Tag fx en meditation på 20 minutter, hvor vi efter fx fem minutter måske oplever kedsomhed. I det øjeblik, vi fanges ind i begær efter mindre kedsomhed, begær efter mere ro og færre tanker, i det øjeblik fanges vi også ind i modstand mod kedsomheden. Vi vil have noget andet, vi vil ikke have det, vi har – altså kedsomhed.
SÅ træder ”De fem forhindringer” frem på rad og række.
En efter en, og ofte alle fem på samme tid med vekslende styrke, tager de over i nuet. For med modstanden kommer utålmodigheden, hvor utålmodig handler om, at man ikke får det, man vil have, at man ikke har det, som man ønsker etc. ”Modet til at tåle”/tålmodighed med nuet, som det er, er for en stund forsvundet. Så kommer mistilliden, tvivlen. ”Kan jeg finde ud af det her meditation. Får jeg nu overhovedet noget ud af det, spilder jeg ikke bare min tid etc.”. Og med den tvivl og mistillid er vi på grænsen til, måske allerede på vej ind i eller allerede opslugt af, en tilstand af dvaskhed, et mentalt (og måske kropsligt) kollaps.
”De fem forhindringer” forstærker således hinanden i en særdeles interessant vekselvirkning. Den ene tilstand efter den anden skiftes til at fylde mere og mere, og gensidigt bekræfter og forstærker de hinanden.
Vejen ud af dette er først og fremmest at være mindful omkring, at det sker. Altså at være opmærksomt tilstede i nuet og være bevidst om, at nu oplever jeg fx begær efter noget andet eller mere af det samme etc. At der måske lige nu er modstand imod noget i nuet. Og så simpelthen være tålmodigt imødekommende med accept af disse tilstande. Ikke dømme dem, men møde tilstandene med en åben nysgerrighed, tillade, at det er sådan. Ganske enkelt give slip på, at lige NU behøver intet at være anderledes, end det er. Vi kommer således tilstede i nuet med en indstilling af tillid til, at dette nu kan vi være åbne og nærværende i. Vi vælger at være i nuet og møde tilstandene med vågenhed, ser og mærker tilstandene, præcis som de er og uden omsvøb.
Så ”De fem nøgler” transformerer de fem tilstande, hvilket fører til fred i nuet med det, som er. Det er et meditativt arbejde, der vil have effekt videre ud i livet ”udenfor” meditationen. Fordi som nævnt, at disse tilstande også opstår, kommer og går, i løbet af en helt almindelig dag. Og ”De fem nøgler” bekræfter og forstærker også gensidigt hinanden og skaber en positiv og livsfyldt stilstand i nuet – en meditativ væren i et flow af afspændt, uanstrengt vågent nærvær.
At lade ”De fem forhindringer” og ”De fem nøgler” være præcis lige meget velkomne i nuet.
