Er dit blodsukker i balance?

Sukker-2

 

Humørsvingninger, vægtproblemer, mærkværdige tågetilstande efter søndagsmorgenbordet fyldt med rundstykker og marmelade? Måske har du svingende blodsukker, som meget vel kan blive til mere kroniske tilstande.

 

Af Marianne Palm

 

Vi har længe vidst, at der er for lidt chrom i danskernes mad, og endnu større bliver behovet, hvis hverdage eller weekender er fyldt med sukkerholdige drikkevarer, alkohol, kager, slik og alt for meget stivelse. Faktisk mener man, at de fleste mennesker har brug for 125 – 200 mcg chrom om dagen, men det er ikke mange, der når op den dosis, når dagene løber af med os – og tager de sunde ideer om madvaner med sig. Der er for den blodsukkerfattige hjerne alt for mange trusler pakket ind i fristende glitterpapir på tankstationer, hos bageren og lige op i krydderen, når vi sultne står ved kasserne i alle supermarkeder, og ja, ikke engang en æske rawplugs kan købes, uden at sukker blandet med de forkerte fedtstoffer stirrer på os fra hylderne placeret mindre væk end en armslængde. Sukker, fedt, konserveringsmidler – What’s not to like?

Lidt ustabilt blodsukker i ny og næ har vel de fleste mærket, når de af alle mulige grunde har sprunget et eller to måltider over og pludselig får en voldsom trang til noget sødt. Eller når man på vej hjem fra jobbet sidder i bilen og tænker, at det ville være skønt med en sjus eller et glas vin?

Det kan meget vel være dit blodsukker, der snakker til dig. For hjernen og resten af kroppen har brug for energi, men det skal være en stabil energi, og det er stort set det eneste, man ikke får af de hurtige kulhydrater – tværtimod kræver det de helt forkerte ressourcer af kroppen, og på sigt får du måske insulinresistens, som kan føre til et væld af meget kroniske problemer.

Her er blot nævnt nogle stykker: hormonelle problemer som polycystisk ovariesyndrom, overvægt, ubehagelige psykiske reaktioner i din hverdag, dårlig søvn, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, for meget frit fedt i blodet og senere hen diabetes 2 og måske alvorlige kredsløbsforstyrrelser. Der kunne nævnes mange flere sygdomme, se den skræmmende tegning her på siden, og selvfølgelig er hele årsagen ikke at finde i manglen af chrom. Men det er alligevel et af nøglemineralerne i udviklingen af mange af de ovennævnte problemstillinger.

Det kræver en nærmere forklaring om, hvordan kroppen fungerer, og den kommer her i en light udgave.

 

 

En hurtig og ikke for langhåret forklaring om at have svært ved at lukke sukker ind i cellerne

Lidt mere forklaring, som er vigtig i al forebyggelse af sygdomme for både unge, midtimellem og ældre.
Af alle mulige årsager, og heriblandt en god portion genetiske årsager blandet med mangel på sunde kostvaner, er der et hav af mennesker, der lider af den såkaldte insulinresistens. Det kunne også kaldes ”du skal forbedre din insulinfølsomhed”, for faktisk er det den allervigtigste årsag til, at vi har sværere ved at opretholde en god sundhedstilstand, et godt langt liv og ikke mindst at undgå de kendte livsstilssygdomme – og et godt immunforsvar!

Det interessante er, at det faktisk ikke er så svært endda at nedsætte insulinresistensen og øge din følsomhed, så du lettere får alle dine celler til at reagere naturligt og lukker nøjagtig den mængde sukker ind, som er nødvendig – og uden at resten hober sig op i blodet og skaber sygdom.
Du kan med andre ord selv dreje på en del af håndtagene, og nej, der findes ikke medicin, der giver dig kræfterne til at dreje på dem – de kræfter bor i dig selv …

Heldige dig …

Nogle mennesker har en god evne til automatisk at fjerne oveskydende sukker fra blodet. Det kalder man at have en god kulhydrattolerance eller en god sukkerintolerance. Hvis du er sådan en person, så mærker du sikkert ikke de store problemer med dit blodsukker, du bliver hverken mystisk, mærkelig, får det pudsigt i kroppen, får uforståelige træthedsanfald, bliver overvægtig, hober væske op eller på anden måde reagerer efter et sukkerholdigt måltid.

 

 

I så fald kan du bedre nedbryde kulhydrater og udnytte det i dine celler.

Men det kan være, det var sådan, da du var ung. Gælder det stadig? Omlægninger i livet, fx graviditeter, mindre stærke muskler, stress på jobbet og bare noget så perfekt som at blive ældre kan sagtens ændre på din evne til at tåle alverdens sukkerstoffer.

Læg mærke til, hvordan du har det. Og kig dig i spejlet. Find håndtagene og ikke kun dem på siderne af kroppen, men de håndtag, du møder nedenfor i short-form.

Er du insulinfølsom som ung og ung voksen, kan du sagtens spise kulhydrater som foreslået af Fødevarestyrelsen i alle deres pjecer. Men er du ikke så ung længere eller kan genkende nogle af de mange symptomer, der er beskrevet her på siden, skal du måske kigge efter lidt mere fedt og flere proteiner og i det mindste kun gå efter de langsomt optagelige kulhydrater og ikke mindst droppe alle de hurtige i din hverdag.

Uanset alder, så har du stadig nogle håndtag at dreje på. Nogle skal bruge lidt flere muskler for at nå i mål og få alle tandhjul til at snurre i passende tempo, men det kan lade sig gøre for de fleste. Også selvom der mangler smørelse, og det hele er lidt rustent.

Og når vi lige er ved muskler: De forbruger mere energi end fedt, og derfor kan de også hurtigere end noget andet få ryddet op i det overskydende sukker og øge alle cellers evne til at reagere naturligt. Det kræver, at du passer godt på dine celler:
Brug sundt fedt til din cellemembran, så insulin kan få lov til at gøre sit arbejde.

Sørg for de rette vitaminer og mineraler, herunder chrom, som er døråbner for insulin.

Om du spiser morgenmad eller ikke: Lad det første måltid være fedtrigt, proteinrigt og med langsomme kulhydrater. Så får du mindre blodsukkerudsving i løbet af dagen, og din nye livsstil er begyndt.

Lad også det næste måltid være sundt, stort og rigt på proteiner og fedt. Du vil allerede i løbet af den første dag mærke, at du mister lysten til al mulig sukkerjunk forklædt som kager, alkohol, sodavand og is.
Måske har du brug for tre store måltider, men gør det effektivt og ikke for sent om aftenen. Over tid kan du måske mærke, at to store måltider er nok, og i ”gamle dage” spiste de fleste kl. 6-7 om morgenen, kl. 12 til frokost og kl. 18 til aftensmad. Sådan hver dag året rundt. Vi havde færre overvægtige, vi var mindre kronisk syge, og måske vi også havde det bedre med os selv? Og vores omgivelser?

Du behøver ikke at blive det næste muskelbundt på vejen, mindre kan også gøre det. Men muskler er rigtig gode til at lagre sukker fra blodet og gemme det som glykogen, indtil musklerne anvender sukkeret som energi.

Mange undervægtige kan have insulinresistens lige så vel som overvægtige. For begge grupper gælder det, at jo bedre muskelmasse, jo mindre risiko for sygdom.

Det er faktisk også evnen til at bruge sine muskler, som kan hindre en del inflammationer og smerter. Omvendt kan det være svært at finde sin motivation frem til at træne, når kroppen gør ondt. Find dit vindue: Har du ondt i armene, brug ben og mavemuskler i stedet. Har du ondt i benene, brug arme og overkrop. Al bevægelse tæller, og det gælder især, hvis man lider af insulinresistens. Der skal bruges muskler til at lagre det overskydende glykogen, så det hverken bliver til fedtdepoter eller skaber endnu flere inflammationer eller alle mulige andre ubalancer pga. for svingende sukkerindhold i blodet.

Giv dig selv en uge uden alle mulige udsving på sukkerfronten, og se, om du ikke mærker velvære brede sig med det samme. Det er den bedste måde at måle, om du er sukkertolerant eller har insulinresistens.

Gode tandhjul frem for tandsmør

Din krop vil blive rigtig glad for dig, hvis du finder de gode fedtsyrer frem i dine daglige kostvaner. Vel at mærke af den gode slags. Steg i olivenolie eller kokosolie, brug kun smør i mindre mængde, og skær stadig det synlige animalske fedt fra. Spis gerne salatdressinger med en god rapsolie, lad avokado være en del af din hverdag frem for leverpostej. Der er masser af inspiration at hente på nettet, og vi taler ikke om store forkromede kure, men blot at få mere sundt fedt og protein ind i kroppen til at holde blodsukkeret stabilt, så du undgår de store udsving og insulinresistens, der som dominobrikker kan vælte hele kroppen.

Få en god multivitamin med mineraler, og spis i tre måneder ekstra chrom. Det kan fx være Berthelsen Chrom, som indeholder organisk bundet chrom, der hjælper på optageligheden. Sammen med B3 og tre aminosyrer sørger mineralet for at regulere organismens sukkerstoftolerance, også kaldet GTF (Glucose Tolerance Factor).

Chrom skal tilføres hver dag, og især hvis du ikke dropper det hvide sukker og alle dets afarter som nævnt her i artiklen. Sukker tapper bogstaveligt talt blodet for chrom.

Her findes chrom

De bedste kilder til chrom er fuldkorn, herunder byg, dernæst findes det i mindre mængder i kartofler, pastinakker, grønne pebre, æg, kylling, æbler, og det findes altså spredt i kosten, så længe den er naturlig og ikke frarøvet sine klidlag. Derfor: Vælg naturris frem for hvide ris, spis fuldkornsbrød og ikke hvidt brød, og kan du ikke leve uden pasta, så vælg fuldkornspasta. Det er muligt at sikre sig et rimeligt indtag, men husk, at dit behov øges kraftigt, når du falder for søde sager, for meget kaffe, alkohol eller spiser for meget junkfood.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *