Er kosttilskud spild af penge ?

Kosttilskud

 

Et hold amerikanske forskere har i en artikel i tidsskriftet JAMA kaldt kosttilskud for ”spild af penge”, fordi de mener, at der mangler beviser på præparaternes forebyggende virkning mod hjerte-kar-sygdomme og kræft. Har de ret, eller er de for hurtige på aftrækkeren med deres kritik?
 

Af Bjørn Falck Madsen

Lad os slå fast med det samme, at kosttilskud aldrig skal betragtes som en erstatning for alsidig kost og en sund livsstil generelt. Det ville være direkte uansvarligt at forsøge at bilde folk ind, at piller kan kompensere for dårlige fødevarevalg og mangel på motion. Når det er sagt, kan man med rette stille sig selv det spørgsmål, om de amerikanske forskere bag en relativt ny JAMA-artikel er lidt for hurtige i deres udmelding, når de hævder, at kosttilskud er spild af penge og underbygger deres påstand med argumentet, at der mangler beviser på præparaternes forebyggende indvirkning mod hjerte-kar-sygdomme og kræft.

Udfordres af svensk undersøgelse

Når det gælder hjerte-kar-sundhed, møder deres postulat nemlig værdig modstand fra en af de seneste års mest betydningsfulde og interessante interventionsundersøgelser af kosttilskuds evne til at forebygge netop hjerte-kar-sygdom hos ældre raske mennesker. KiSel-10-undersøgelsen, som blev offentliggjort i 2013 i International Journal of Cardiology, viste helt konkret og med signifikant resultat, at ældre mænd og kvinder, som i fem år tog dagligt tilskud af mineralet selen sammen med det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10, havde en 54 procent lavere risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom sammenlignet med de forsøgspersoner, som fik virkningsløse snydepiller. Forsøget er udført som et dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret interventionsforsøg og lever op til den højeste videnskabelige standard. De to præparater, som blev anvendt i forsøget (SelenoPrecise og Bio-Qinon Q10), er brugt i en række tidligere forsøg, men hver for sig. I KiSel-10-undersøgelsen blev de som noget nyt givet i kombination, og det havde en uventet god effekt. Forsøget er udført med en daglig dosis på 200 mg coenzym Q10 og 200 mikrogram selen.

Bakkes op af 20 nye studier

Som led i selve KiSel-10-undersøgelsen blev der løbende taget blodprøver fra de 443 forsøgsdeltagere. Da undersøgelsen var afsluttet, var de svenske forskere bag projektet i besiddelse af over 50.000 blodprøver, som nu er opbevaret i særlige frysere. Forskerteamet med professor Urban Alehagen fra Universitetshospitalet i Linköping i spidsen har efterfølgende analyseret blodprøverne på kryds og tværs for at lære mere om, hvordan selen og coenzym Q10 virker på molekylært plan. De har helt specifikt kigget på en række biologiske markører for inflammation, oxidativt stress og andre processer, som optræder i forbindelse med blandt andet hjerte-kar-sygdomme, og de har kunnet påvise, at selen og coenzym Q10 givet i kombination har gunstig indvirkning på disse markører. Det er der foreløbig kommet over 20 nye, helt individuelle parallel-undersøgelser ud af, som alle er blevet offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter.

Mindre risiko for tre kræftformer

Når det gælder kræft, er det ikke helt så entydigt. Der findes ganske vist nogle relativt solide undersøgelser, som dokumenterer en kræftforebyggende effekt af selen. Eksempelvis påviste den amerikanske kræftforsker, professor Larry C. Clark, i 1996, at daglig indtagelse af 200 mikrogram selengær igennem fire til fem år resulterede i en signifikant reduktion af risikoen for at udvikle tre almindeligt forekommende kræftformer: prostatakræft, lungekræft og tyk- og endetarmskræft. Den mest markante risikosænkning blev observeret i forbindelse med prostatakræft og var på over 60 procent. NPC-studiet (Nutritional Prevention of Cancer), som undersøgelsen hed, er offentliggjort i JAMA og var oprindeligt designet for at undersøge, om selentilskud kunne forhindre hudkræft i at vende tilbage til patienter, som allerede havde haft denne kræftform. Clark og hans team af forskere fandt ikke den ønskede virkning på hudkræft, men da de gennemgik materialet og kiggede på sekundære endemål, opdagede de, at selen rent faktisk mindskede risikoen for tre andre kræftformer med mellem 48 og 63 procent.

Vigtigt, at præparaterne har lægemiddelkvalitet

Med hensyn til de amerikanske forskere og deres udmelding om, at kosttilskud er et pengespild, er tingene ikke altid så enkle, som folk ønsker at gøre dem. Det gælder både for læger og eksperter, som stiller sig kritiske over for kosttilskud, samt for dem, der fastholder, at kosttilskud rent faktisk har en berettigelse. Der findes ganske rigtigt en del tvivlsomme undersøgelser, som ikke viser nogen positive effekter af forskellige kosttilskud, og en stor del af forklaringen ligger formodentligt i, at forskere ikke altid er opmærksomme på at anvende præparater med dokumenteret optagelighed til deres forsøg. Mange er slet ikke klar over, at der kan være så store udsving i præparaternes kvalitet. De amerikanske forskere bag NPC-studiet og de svenske forskere bag KiSel-10-undersøgelsen var imidlertid bekendt med dette og sørgede af samme grund for at vælge præparater af lægemiddelkvalitet, da det er den eneste måde at sikre sig et pålideligt resultat på.

Yderst slagfast bevis

Hvornår er bevismaterialet tilpas godt? Hvornår kan man med sikkerhed sige, at et præparat er virksomt? Det er svært at sige noget generelt om det, og der ligger også en del politik i det. Professor Alehagen udtalte for en del år siden, at hvis hans forskerteam havde påvist lige så opsigtsvækkende resultater med eksempelvis beta-blokkere, som de har demonstreret med selen og coenzym Q10, ville de aldrig have behøvet at lave alle de opfølgningsstudier på baggrund af blodprøverne. Det ville videnskaben ikke have krævet eller forventet. Men de følte trang til at slå deres forskning fast med syvtommersøm, og nu står de med et yderst solidt forskningsarbejde, der viser fra mange forskellige vinkler, at selen og coenzym Q10 forebygger hjerte-kar-sygdomme. Det skal i den forbindelse tilføjes, at Alehagen aldrig havde hørt om selen eller coenzym Q10 tidligere, hverken på lægestudiet eller i de mange år, hvor han har arbejdet som kardiolog. Han var efter eget udsagn meget skeptisk fra begyndelsen og tvivlede i virkeligheden på, at disse to stoffer ville have nogen effekt. Men hans videnskabelige nysgerrighed drev ham, og i dag er han ikke det mindste i tvivl om stoffernes betydning.

Vigtige undersøgelser flyver under radaren

Det er tankevækkende, at netop KiSel-10-undersøgelsen ikke bliver nævnt med et eneste ord i JAMA-artiklen. Kendte forskerne ikke til den? Undlod de at tage den med i listen over videnskabelige referencer, fordi den stod i skærende kontrast til deres budskab? Det bliver ikke bedre af, at coenzym Q10 ikke er nævnt et eneste sted i hele artiklen, på trods af at netop dette vitaminbeslægtede stof i Q-Symbio-undersøgelsen fra 2014 viste at kunne reducere dødeligheden med 43 procent hos patienter med kronisk hjertesvigt. Undersøgelsen, som er offentliggjort i JAAC, Heart Failure – et meget anerkendt kardiologisk tidsskrift – har siden været nævnt i talrige sammenhænge, men er tilsyneladende fløjet under radaren hos de amerikanske forskere bag den nye JAMA-artikel.

Kilder:

International Journal of Cardiology, 2013

Journal of the American Medical Association, 1996