Mød dine telomerer. De sidder for enden af kromosomerne og er nødvendige for at holde dit genom stabilt og intakt. Det er videnskabeligt bevist, at der er en sammenhæng mellem telomerer og livslængde: Jo længere telomerer, desto længere liv. Læs hvordan du passer godt på dine telomerer.
Af Gunhild Reumert, www.gunhildreumert.com
Ønsker vi et langt liv, skal vi holde vores telomerer så lange som muligt og forsøge at forsinke afkortelsen af dem. For hver gang en celle deler sig, forsvinder en lille del af det yderste af vores DNA, som består af repetitioner af telomer-sekvensen TTAGGG, der ikke koder for nogen gener. Uden vores telomerer ville vi altså risikere at kunne miste essentiel genetisk information ved hver eneste celledeling. Problemet opstår først efter 50-70 celledelinger, når der ikke er mere af telomer-sekvensen tilbage, og så sker én af to forskellige ting: Enten begår cellen selvmord, eller også går den ind i et stadie kaldet celle senescence, hvilket betyder, at den stopper med at dele sig og begynder at ældes – en proces, som ændrer cellens udseende og funktion og kan forhindre regeneration af sundt væv i kroppen.
Et foryngende enzym
I 2009 fik tre dygtige forskere nobelprisen for at have fundet et vigtigt enzym – telomerase. Telomerase er i stand til at forlænge telomererne ved at tilføje basepar i enderne på telomerer. I unge celler er der en høj koncentration af telomerase, som forhindrer for hurtig forkortning af telomererne, men aktiviteten af telomerase falder med alderen og med antallet af celledelinger. Kan man så ikke blot lave et telomerase-kosttilskud og dermed forevige livet? Desværre er det ikke så nemt, da vi ikke er interesserede i, at vores celler bliver ved med at kunne dele sig uendeligt – det er nemlig en af egenskaberne ved kræftceller. Af denne årsag er man tilbageholdende med at godkende kosttilskud eller medicin, som kan øge aktiviteten af telomerase.
Når telomererne bliver kortere
Forskere forsøger at finde ud af, om vi med bestemte tiltag kan forsinke den naturlige aldring af vores celler. De anvender telomer-længde og aktiviteten af telomerase i cellerne som en biomarkør for, om en bestemt intervention har en effekt. En persons telomer-længde kan for eksempel afsløre, om vi er fysisk aktive i dagligdagen. En inaktiv livsstil med meget stillesiddende arbejde øger afkortelsen af telomererne, mens daglig motion modsat har en positiv effekt på telomererne. I tillæg viser det sig, at hastigheden, hvormed telomerer bliver kortere, i høj grad også påvirkes af oxidativt stress og psykisk stress. Kroppen udsættes for øget oxidativt stress ved en usund livsstil med rygning, højt alkoholforbrug, en kost, der indeholder store mænger af mættet fedt, forarbejdet kød og sukker samt indånding af forurenet luft og høj UV-stråling fra solen. Modsat virker søvn, daglig motion og en sund kost med et indhold af fibre og umættet fedt ved at sænke oxidativ stress og kronisk inflammation i kroppen. Kronisk inflammation er en betændelsestilstand, som øger hastigheden af celledelingerne og derved afkortelsen af telomererne og ses ved en del aldersrelaterede sygdomme som fx diabetes, fedme, demens og hjertekarsygdomme.
Psykisk stress hos børn og voksne
Kronisk psykisk stress hos voksne er associeret med kortere telomerer. Et studie, som har undersøgt en gruppe af mødre, der var underlagt langvarig kronisk stress som følge af, at deres børn havde kroniske sygdomme, havde en signifikant forkortelse af deres telomerer i forhold til kontrolgruppen, der var mødre med raske børn. Også børn, der er udsat for psykisk stress tidligt i livet, har ofte kortere telomerer senere i livet. Mekanismen bag menes til dels at være grundet i stresshormonet kortisol, som reducerer aktiviteten af telomerase og dermed forhindrer vedligeholdelsen af telomererne.
En ustresset sund livsstil forlænger livet
Den rigtig gode nyhed er, at vi med en sund livsstil kan tage godt vare på vores telomerer ved at forsinke afkortelsesprocessen og i bedste fald endda forlænge telomererne ved at øge aktiviteten af telomerase. De vigtigste faktorer her er søvn, kost, motion og en ustresset tilværelse. I forhold til kosten gælder det om at spise en antiinflammatorisk kost og særligt sikre sig tilstrækkelige mængder af omega-3-fedtsyrer, tilskud af D-vitamin samt indtage fødevarer, der indeholder folsyre som grønne grøntsager, bælgfrugter og lever og polyphenoler, som findes i farverige frugter og grøntsager. Som en metode til at modvirke stress er der en del studier, som har undersøgt virkningen af meditation på forskellige grupper af mennesker og deres telomerer. Det ser ud til, at daglig meditation kan øge vores livslængde. Et studie, som blandt andet er udført af en af nobelprismodtagerne for opdagelsen af telomerase, Elizabeth Blackburn, fandt, at forsøgspersoner, som deltog i 12 minutters daglig meditation i otte uger, havde signifikant højere aktivitet af telomerase-enzymet sammenlignet med kontrolgruppen, som blot havde lyttet til afslappende musik i 12 minutter om dagen i otte uger.
Kilder:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3423469/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30553080/
https://acsjournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/cncr.29063
