Farlige stoffer – hvad vil det sige?

 

 

Du har nok ofte hørt, at et kemisk stof er såkaldt farligt. Det kunne fx være et hormonforstyrrende stof. Men hvad vil det egentlig sige, at et stof er farligt? Og hvad betyder det for dig og mig?

 

Af Rose Maimonide, rosemaimonide.com
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar/marts 2019

 

Fare eller risiko

Nogle kemiske stoffer er ultra farlige. Forstået på den måde, at blot få gram kan slå mange tusinde mennesker ihjel. Men spørgsmålet er, hvor stor risikoen er for at møde dette stof i sin hverdag. Den er heldigvis ofte meget lille.

Hormonforstyrrende stoffer er ikke akut dødelige. Men risikoen for at blive udsat for dem er ret høj. Nogle af dem produceres i mængder på over 1.000 tons om året.

Så når vi taler om, hvorvidt et stof er skadeligt, skal man både kigge på faren og risikoen.

Hvis man tester et stof i en forsøgsopstilling, der er relevant for mennesker, og stoffer viser sig at have skadelige effekter – så er det skadeligt for mennesker.

 

Forstå hormonforstyrrende stoffer

Hormonerne styrer virkelig mange processer i vores krop. Vi hører mest om hormoner i forhold til kønsudvikling og fertilitet. Men hormonerne har også stor betydning for bl.a. hjernen, vækst, organsystemerne, stofskifte, blodtryk, knogler, muskler og immunforsvar. Under fosterudviklingen styrer hormonerne organdannelsen, herunder udviklingen af hjernen.

Hormonforstyrrende stoffer er en stor gruppe kemiske stoffer, som gør, at kroppen får de forkerte beskeder de forkerte steder på forkerte tidspunkter. De kan forstyrre kroppens naturlige hormonsystem på mange forskellige måder. Hormonforstyrrende stoffer er fx bisphenoler, dioxin, flammehæmmere, fluorstoffer, ftalater, parabener, PCB, pesticider og visse UV-filtre samt en række naturligt forekommende stoffer. Vi optager dem gennem det, som vi spiser, indånder og kommer på huden.

 

 

 

De sarte fostre

I fostertilstanden er hormonniveauerne meget lave. Fostre producerer kun kønshormoner i meget små mængder. Kønshormonkontrollen fungerer fra omkring uge 20 i fostertilstanden. Man kan sige, at 20 fosteruger er tærsklen for, hvornår der er en nogenlunde effektiv kontrol af kroppens hormoner. Men udviklingen af de forskellige reproduktionssystemer i fostret sker allerede i uge 7 – 10. I den periode er kroppens egne kontrolmekanismer således ikke udviklet endnu. Fostrets afgiftningssystem er ikke fuldt udviklet.

Hjernen hos et foster er mere sårbar over for kemiske stoffer end en voksen hjerne. Det betyder, at især den første halvdel af fostertilstanden er en yderst sårbar periode, hvor selv ganske små mængder af et eller flere hormonforstyrrende stoffer kan give permanente skadelige effekter. Vi er også ekstra følsomme i andre faser af livet, hvor der er vækst som følge af hormonel påvirkning, dvs. nyfødte, små børn og børn/unge i puberteten.

 

Hvad betyder det for dig og mig?

Vi ved reelt ikke, hvordan børn omsætter og udskiller hormonforstyrrende stoffer. Når man beregner, hvor meget børn udsættes for, er det baseret på voksnes indtag, omsætning og udskillelse. Men det giver således stor risiko for fejlvurderinger.

Ofte går der flere årtier fra et stof mistænkes for skadelige effekter, til der (måske) bliver lavet lovmæssige indgreb. Som forbruger kan du navigere efter forsigtighedsprincippet.

Det betyder, at du af forsigtighedsgrunde så vidt muligt undgår kemikalier, som mistænkes for at have skadelige effekter, indtil det er afklaret, om de er skadelige eller ej.

Det sikreste er at minimine sin eksponering for stoffer, som er skadelige eller mistænkes for at være det. Det gælder først og fremmest i den første halvdel af en graviditet.