For lidt D-vitamin kan føre til tuberkulose

  

 

Britiske og italienske forskere har observeret en sammenhæng imellem lavt D-vitaminindhold i blodet hos børn og øget forekomst af tuberkulose.

 

Af Bjørn Falck Madsen, videnskabsjournalist
Artiklen blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – sensommer 2014

 

Børn med lavt indhold af D-vitamin i blodet har en øget risiko for tuberkulose, rapporterer britiske og italienske forskere, som fremlagde deres forskning på årskongressen for European Society of Paediatric Infectuous Diseases i Dublin i maj måned. Forskergruppen målte D-vitaminniveauet hos børn med latent og aktiv tuberkulose og sammenlignede dem med en tilsvarende gruppe raske børn i samme aldersgruppe og af samme etniske baggrund.

I alt 996 børn blev inkluderet i undersøgelsen. 44 børn (fire %) havde aktiv tuberkulose, 138 (14 %) havde latent tuberkulose, og 814 (82 %) var i gruppen af raske kontrolpersoner.

 

Klar sammenhæng

Det viste sig, at næsten halvdelen (47 %) af de undersøgte børn, enten var i underskud af eller ligefrem udtalt mangel af D-vitamin (mindre end 50 nmol/L). Blandt de børn, som havde latent tuberkulose, var den tilsvarende andel af henholdsvis let eller udtalt D-vitaminmangel på 58 %, og hos dem med aktiv tuberkulose var andelen helt oppe på 75 %.

Forskerne fandt ligeledes, at børn med latent tuberkulose var 61 % mere tilbøjelige til at mangle D-vitamin sammenlignet med de raske kon-trolpersoner. Hos dem med aktiv tuberkulose var risikoen for at mangle D-vitamin 4,6 gange højere end hos de raske.

 

Italienske børn klarer sig bedre

Det viser sig desuden, at 80 % af engelske børn, som får målt D-vitamin, har lavt indhold af vitaminet i blodet. 44 % har udtalt mangel, og 36 % har let mangel. Til sammenligning har 44 % af italienske børn, som får målt D-vitamin, for lidt af vitaminet i blodet. 14 % af dem har udtalt mangel, og 30 % har let mangel. Dette kan formodentligt tilskrives det højere antal solskinstimer sydpå.

 

Brug for tilskud

Forskerne noterede sig, at kun cirka 30 % af børn, som har for lidt D-vitamin, får tilskud af vitaminet. Derfor tilskynder de læger til at være mere opmærksomme på problemet, specielt da mangel på D-vitamin også øger risikoen for engelsk syge (knogledeformiteter). Dette problem, som ellers var mere eller mindre udryddet i vesten, er atter begyndt at vise sig, navnlig i England.

 

Fedtopløseligt vitamin

I Danmark er forbrugere ligeledes blevet opmærksomme på behovet for D-vitamin, fordi vi netop lever i et land, hvor antallet af solskinstimer er begrænset. Et produkt som D-Pearls har den fordel, at det indeholder biologisk aktivt D3-vitamin i koldpresset olivenolie, hvilket gør det lettere for kroppen at optage vitaminet. De små kapsler er ganske lette at sluge på grund af deres beskedne størrelse.

Har du udtalt D-vitaminmangel kan du i tre måneder spise 5 små D-pearls. Kan gøre en stor forskel for muskelsmerter!