Forskere kæder lavt D-vitamin i blodet sammen med øget demensrisiko

Fisk

 

Helt op til 17 procent af demenstilfælde kunne undgås ved at sørge for, at folk havde et normalt indhold af D-vitamin i blodet, viser ny forskning fra University of South Australia.

 

Af Bjørn Falck Madsen

 

Demens er en af de mest tungtvejende årsager til, at ældre mennesker over hele kloden mister taget på deres egen tilværelse og bliver afhængige af, at andre passer på dem. Tænk, hvis man kunne forebygge dette kognitive forfald, inden det udviklede sig, og derved komme et problem til livs, som både er en byrde for den enkelte og dennes pårørende samt for samfundet som helhed. Ifølge en helt ny undersøgelse fra University of South Australia, som i øvrigt er den første af sin art, er ideen slet ikke så fjern endda. Den nye forskning kæder nemlig mangel på D-vitamin sammen med en øget risiko for demens og understreger, hvor vigtigt det er for hjernen, at man har tilpas højt niveau af netop dette vitamin i blodet.

Analyser af knap 300.000 mennesker

Forskerne sammenlignede D-vitaminstatus, hjernefunktion og -struktur (neuroimaging) og risikoen for demens hos 294.514 forsøgsdeltagere, som de havde rekrutteret fra UK Biobank. Det er et kæmpe register af briter, der bliver brugt til forskningsformål. Ved hjælp af helt nye metoder lavede de genetiske analyser af deltagerne og fandt blandt andet frem til følgende:

  • Lavt blodindhold af D-vitamin er forbundet med mindre hjernevolumen og en øget risiko for demens og slagtilfælde
  • Genetiske analyser understøtter en årsagssammenhæng imellem D-vitaminmangel og demens
  • I nogle befolkningsgrupper ville helt op til 17 procent af demenstilfældene kunne undgås ved at sørge for, at alle havde normalt D-vitamin i blodet (over 50 nmol/L).

 

Viser D-vitaminmangels indvirkning på hjernen

Mennesket har D-vitaminreceptorer i hele kroppen, herunder hjernen. Man ved i forvejen, at D-vitamin har afgørende betydning for knogler og tænder, immunforsvar samt muskelfunktion, og der findes ligeledes tidligere offentliggjort forskning, som viser, at vitaminet er vigtigt for hjernen. Det sidste understreges af den nye undersøgelse, hvor det for første gang er lykkedes videnskaben at påvise direkte, at mangel på D-vitamin øger risikoen for at udvikle demens. D-vitamin, som er i stand til at krydse blod-hjerne-barrieren, beskytter hjernecellerne og er med til at regulere mange forskellige gener, som styrer hjernens funktioner. Hele centralnervesystemet er oversået med D-vitaminreceptorer, hvilket giver et meget godt fingerpeg om vitaminets store betydning for blandt andet hjernen.

Mange vælger at tage tilskud

Den absolut vigtigste kilde til D-vitamin er sollys. Vi får desuden D-vitamin fra visse fødeemner som eksempelvis fede fisk, men det er beskedne mængder. Flere og flere mennesker vælger at tage D-vitamin som kosttilskud, da det er en sikker og nem måde at vedligeholde et højt og ensartet niveau i blodet. Et præparat som D-Pearls har den fordel, at præparatet har dokumentation for sin optagelighed. En række offentliggjorte undersøgelser foretaget med dette præparat viser, at indholdet af D-vitamin bliver optaget effektivt i blodet.

Dansk præparat dokumenteret i undersøgelser

En undersøgelse med D-Pearls kiggede på muskelfunktionen hos norske topidrætsfolk og er udført af forskere fra Oslo Universitet. En anden norsk undersøgelse blev udført på skoleelever og kiggede på deres mentale præstationsevner og sociale adfærd. Forrige år blev en stor britisk undersøgelse af D-vitamin og immunforsvar iværksat for at måle D-vitamins potentiale i forbindelse med virusinfektioner som Coved-19.

I det hele taget er der kommet rigtig meget fokus på D-vitamin, som viser sig at spille en langt større rolle for helbredet end tidligere antaget.

Kilde: American Journal of Clinical Nutrition, April 2022