Forstyrrelse i fordøjelsen?

 

 

 

Hjælpen er nær. Du kan gøre så meget for, at din fordøjelse bliver glad. En dårlig fordøjelse kan nemlig nærmest styre dit liv og gøre din dagligdag uudholdelig. Øvelser og god kost kan stabilisere, så du bliver gode venner med din mave og dit tarmsystem.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2019

 

Livskvaliteten tager et styrtdyk, når mavesmerter, forstoppelse, oppustet mave og diarré præger din hverdag. Faktisk er det over halvdelen af danskerne, som kæmper med en dårlig fordøjelse, og rigtig mange lever med det og tror, ”at sådan er det bare”. Men sådan er det ikke, og går du med en dårlig fordøjelse i længere tid, kan det udvikle sig til deciderede sygdomme. Din mavesundhed er nemlig afgørende for, at hele kroppen er sund og rask.

 

Broen og buen til din fordøjelse

Yoga er faktisk en super god motionsform, hvis du døjer med fordøjelsen. To nemme øvelser, som du kan lave hjemme på stuegulvet:

Broen: Læg dig fladt på ryggen. Bøj knæene, behold fødderne i gulvet, og løft øvre del af benene, enden og maven så højt i vejret, du kan. Behold hoved og nakke i gulvet. Øvelsen er god for din fordøjelse, men kan faktisk også hjælpe både på hovedpine og menstruationssmerter.

Buen: Den modsatte øvelse er buen. Læg dig på maven, stræk dine arme bagud, og grib fat i dine ankler, mens du løfter bryst og ansigt. Stillingen hjælper både på forstoppelse og træthed.

 

Alle kan få ondt i maven

Du har sikkert prøvet at spise alt for meget eller alt for hurtigt og derefter oplevet store gener. Naturlige ingredienser kan afhjælpe ubehaget, nemlig fennikelfrø og risklid, som er nogle af planteverdenens hjælpere til et godt fordøjelsessystem. Fennikel har en beroligende effekt på tarmene og lindrer mavekramper og oppustethed som følge af luft i maven. Risklid har et højt indhold af kostfibre, som giver tarmene noget at arbejde med og stimulerer tarmenes naturlige bevægelser, så forstoppelse undgås. Terranova Digestive Enzyme Complex er sammensat af fordøjelsesenzymer fra planter og indeholder derudover fennikelfrø og risklid samt bl.a. ingefær, korngræspulver og artiskokblad. Artiskokker er ikke så bitre, som de var for 50 år siden, da den gennem avlsarbejde bliver produceret med færre bitterstoffer. Derfor kan det også være nødvendigt at anvende ekstraktioner fra artiskokken i stedet for kun at spise den som delikatesse med smør og salt. De artiskokker, som anvendes i plantemedicin, er dyrket til formålet. Ud over alle de lækre ting er Terranova Digestive Enzyme Complex også tilsat Magnifood Complex. Magnifood Complex skal sikre en effektiv udnyttelse af gavnlige vitaminer og mineraler, hvilket sker gennem en speciel sammensætning af naturlige superfoods, der er med til at optimere optagelsen i kroppen.

 

Fire tips til en god fordøjelse

  1. Drik vand. Halvanden til to liter hver dag fordelt over hele dagen. Drik vand før maden og meget lidt under selve måltidet. Det har din fordøjelse det bedst med. ”Skyller” du maden ned, får du ofte ikke tygget maden ordentligt, hvilket kan have stor indflydelse på resten af fordøjelsen. Samtidig fortynder du mavesyren i mavesækken, hvilket forringer fordøjelsesprocessen.
  2. Spis fiberrigt. Kostfibre findes i fuldkornsprodukter som fx rugbrød og havregryn og i grove grøntsager som fx løg, porre og kål.
  3. Dyrk motion. Den mest direkte vej til en velfungerende og regelmæssig fordøjelse er motion. 30 minutter om dagen, hvor du får pulsen op i 5-10 minutter gør underværker. Gå en tur i rask tempo, løb, ro eller dyrk cardiotræning i dit fitnesscenter.
  4. Ro! Stress ryger lige direkte i fordøjelsen. Kramper, ondt i maven, opkast, forstoppelse eller diarré er udtryk for, at du udsætter kroppen for negativ stress. Stress sænker nemlig produktionen af bugspyt og galde.

 

Uden enzymer vil det tage årevis for din krop at fordøje et måltid. Enzymfattig mad tærer på kroppens egne enzymer og tapper den for kræfter. Det betyder, at vi ikke kan optage nok næring fra maden, som igen fører til, at enzymerne ikke kan udføre deres arbejde godt nok. Er du stresset, syg eller fejlernæret, eller producerer du for lidt mavesyre, forringes optagelsen af maden, og det fører så igen til en ringere optagelse af enzymer. Magnifood Complex’ grøntsags-/urtekombination kan styrke fordøjelsesenzymerne og forbedre effekten. Du finder det i Terranova Digestive Enzyme Complex.

 

 

Er du i tvivl om, hvorvidt du spiser sundt nok, så kan du prøve at tilføje Life Drink fra Terranova til din daglige sundhedsrutine. Det er nemlig et helhedsorienteret produkt, hvor 29 forskellige planter, urter og bær er omdannet til et koncentrat, der kan udrøres i en drikkevare. Protein, risklid, frysetørret grønt, frysetørrede bær, omega-3, -6 og -9, frysetørree champignoner, probiotika, præbiotika, fordøjelsesenzymer og alger er alle at finde i produktet, som tilsammen er med til at opbygge optimale vilkår for optagelse og omdannelse af den næring, som du indtager.

 

 

Fennikelfrø er siden det 12. århundrede blevet tygget efter måltider for at undgå fordøjelsesproblemer. I Indien og på mange indiske restauranter herhjemme sluttes måltidet af med en lille skålfuld pastiller med fennikelfrø indeni.

 

Tip! Spis surt og bittert til dine måltider. Det fremmer dine fordøjelsessekreter. Det sure kan fx være eddike eller citronsaft i en dressing, mens bittert kan komme fra fx bitre salater.

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x