Går allergi og tarm arm i arm?

Allergi
Immunforsvar
Tarm

Af Thomas Kjærsgaard

 

Allergier kan ramme alle mennesker i alle aldre. Årsagen er ofte kompleks og indeholder både genetiske, epigenetiske og miljømæssige faktorer.

Ifølge sundhed.dk er antallet, der har allergi, omkring 20-25 pct. af befolkningen. Alene pollenallergi anslås at ramme 8-900.000 danskere. Det er om noget en folkesygdom, må man sige. MEN! Er det i virkeligheden en sygdom og ikke snarere et symptom på, at der er noget andet galt i kroppen? 

Allergi er defineret som en uhensigtsmæssig reaktion i immunsystemet over for et normalt harmløst stof. Det sker, når vores immunforsvar forveksler ufarlige stoffer som fx laktose, pollen, katteskæl eller et andet miljøstof – såkaldte allergener – med alvorlige indtrængende antigener. Så startes en kædereaktion for at forsvare sig. Dette forsvar oplever vi som allergisymptomer.

Allergi og immunforsvar hænger således tæt sammen. Et dårligt immunforsvar genkender ikke allergener særligt godt. Hvis vores immunforsvar optager fx et pollen og misforstår stoffet som noget farligt, sendes der signal til de såkaldte B-lymfocytter om, at de skal danne antistoffer af typen Immunglobulin E (IgE). Disse IgE’er sætter sig så på andre immunceller af typen mastceller, der får dem til at frigive histamin.

Histamin er et signalstof, der øger kredsløbet i hud og slimhinder, så allergenerne kan nedbrydes og forsvinde ud af systemet. Der er specielt mange mastceller i blod, hud og slimhinder i næse, mund og øjne. Der er derfor vi ofte her oplever allergireaktioner som varme, rødme, slim og tåreflåd. Når histamin frigives i mave-tarm-kanalen, reagerer tarmen med oppustethed, diarré, kvalme og mavesmerter. På den måde er det faktisk immunforsvaret selv, der er årsag til allergisymptomerne.

 

Så et dårligt immunforsvar giver allergi. Hvad giver så et dårligt immunforsvar?

Et godt fungerende immunsystem kan blive skadet af bl.a. fordøjelsesproblemer, forurening, uvarieret kost og derigennem mangel på vitaminer, mineraler, fedtsyrer m.m. og stress. Det er derfor helt centralt at genaktivere kroppens egne øko- og afgiftningssystemer for at reducere allergiske tendenser.

Til en effektiv allergikur hører derfor altid en forbedring af tarmfloraen eller mikrobiotaen, som den kaldes i dag. Flere studier viser, at der er en dårlig tarmfunktion før udbruddet af næsten alle allergier. Tarmen har en lidt tosidet funktion. Den skal på den ene side sørge for, at næringsstofferne kommer ind i kroppen via tyndtarmen, mens den også skal beskytte mod uønskede stoffer. Der kan opstå fænomenet den såkaldte utæt tarm (leaky gut), hvor antigener passerer gennem tyndtarmenes vægge, som derefter er i stand til at rejse gennem vores system som noget ukendt for kroppen. Den manglende tæthed i tyndtarmene og de efterfølgende problemer i tyktarmen kan skabe luft og irritation i tarmene, men også problemer ude i kroppen.

Har man fået en belastet mikrobiota pga. moderne mad, diverse kropsfremmede stoffer og fx også for meget sukker og for få fibre, kan tarmsystemet ikke regulere frit. Det gælder derfor om at ”lappe” tarmen og retablere en god, sund mikrobiota, der kan nedbryde allergener, som fx pollen, før de får lov til at provokere kroppen.

Her er synbiotika vigtige for at øge tarmsundheden. Det dækker over både probiotika, der er gode fordøjelsesbakterier, og præbiotika, der er fibre, som direkte fodrer tarmbakterierne. Fibre er vigtige, fordi de sørger for, at tarmen bevæger sig. De er også vigtige, fordi de nærer bakterier i vores tarm og producerer butyrat/smørsyre, der holder tarmslimhinden sund og i symbiose/balance.

Til det anvender jeg et probiotisk kosttilskud som fx SymbioLact med så mange aktive bakterier som muligt samt præbiotikaet SymbioIntest. Det sidste især også ved træg tarm/forstoppelse.

I alt er der ca. 500 forskellige slags mikrober i tarmsystemet. Det betyder, at immunforsvaret trænes dagligt til at fungere. En sund mave-tarm har et væld af sunde bakterier og svampe. Tarmmikrobiotaen består af bakterier, der lever i vores tarm i et gensidigt fordelagtigt forhold til os – de fodrer os, og vi fodrer dem. Men ændringer i vores tarmmikrobiota gør os modtagelige for allergier.

En hypotese for udvikling af allergi er den såkaldte ”hygiejnehypotese”, der siger, at hvis man lever for sterilt og beskyttet, så lærer immunforsvaret ikke at bekæmpe udefrakommende provokationer. Kroppen bliver derfor mere allergisk, da den ikke har lært, hvordan den skal reagere på allergener. Jo mere uhensigtsmæssigt kroppen reagerer, jo mere trætte bliver vi også. Dårlig tarmmikrobiota og stress hænger derfor også sammen.

Ved høfeber oplever mange klienter utilfredsstillende resultater med konventionel medicinsk behandling. Antihistaminer sløver og gør folk utilpasse. Mange allergikere er derfor klar til at forsøge andre terapiformer som fx homøopati.

Ved allergier bruger jeg både den homøopatiske Luffeel næsespray og -tabletter for at kombinere effekten. Der er dokumenteret effekt over for typiske allergiske næse- og øjensymptomer, som fx løbende næse, nysen og kløende øjne. Oculoheel øjendråber bruger jeg til lindring af symptomer som tåreflåd, øjenbetændelse og -irritation. Ved bredere allergier anbefaler jeg også Histaminum injeel drikkeampuller til at sænke symptomerne.

Hermed ønskes alle en god mikrobiota samt et allergifrit og dejligt forår.

22 thoughts on “Går allergi og tarm arm i arm?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *