Livets hormoner kan også drille før overgangsalderen

 

Måske er det dine gener, der dikterer dig til at mærke hormonelle forandringer allerede fra 30-årsalderen, måske det er mangel på de rette fedtsyrer, vitaminer, mineraler eller nogle organer, som gerne vil have styrke til at regulere de mange kvindelige hormoner, der suser rundt i kroppen.

Her giver Helle Bjerre, hormonterapeut, sit bud på, hvad der sker i kroppen og åbner også lidt for den værktøjskasse, du kan kigge ned i og måske finde nogle mulige løsninger.

For hverken du eller dine omgivelser fortjener at have problemer med hormonerne i flere årtier.

 

Af Helle Bjerre

 

Helle Bjerre, uddannet komplementær hormonterapeut og certificeret i autoimmune sygdomme ved Institut for Biologisk medicin. Læs mere på www.bio-balance.dk

Alverdens forskellige symptomer kan være din følgesvend gennem flere årtier. Måske du føler dig mere urolig, nervøs eller tænker, om du er depressiv. Måske du lider af migræne, får medicin for det, men er bestemt ikke på toppen i hverdagen?
Et væld af andre symptomer kan opstå undervejs i årene op mod den egentlig menopause, og måske ligger løsningen i at få reguleret de forskellige kvindelige hormoner og få kigget på det, man med ét ord kalder østrogenmetabolismen.

 

Hvad er østrogenmetabolismen, og hvad er perimenopausen?

Det kvindelige kønshormon østrogen er i virkeligheden en samlet beskrivelse for  tre østrogentyper: østron, østradiol og østriol (østrogenerne). Det er de kvindelige kønshormoner, som bidrager til udvikling af de kvindelige kønskarakteristika, fertilitet, knogler, elasticitet i blodkar m.m. Størstedelen dannes i ovarierne (æggestokkene) og en mindre del i fedtvævet.

 

Østron: Findes i fedtvæv og produceres stadig efter overgangsalderen. Det reducerer bl.a. risikoen for knogleskørhed.

Østradiol: Er det stærkeste østrogen og dannes i æggestokkene. Det har mange funktioner, og det er det hormon, der giver de karakteristiske kvindelige former. Det er også med til at opbygge knogler, øge insulinsensitiviteten og nedsætte LDL-kolesterolet. Det stimulerer humør og libido. Der er en sammenhæng mellem meget høje østradiolniveauer og risikoen for brystkræft.

Østriol: Har samme funktion som østradiol, men virker svagere, og nogle mener, at det ligefrem kan have en beskyttende virkning imod brystkræft, fordi det sætter sig på østrogenreceptoren og blokerer for det mere potente østradiol.

Progesteron: Selvom progesteron ikke er et østrogen, er det et vigtigt hormon, i forhold til østrogenerne og østrogenmetabolismen. Progesteron, som dannes i binyrerne, virker beroligende på nervesystemet, da det aktiverer en neurotransmitter kaldet GABA. GABA danner vi bl.a. i en sund tarm, sammen med 30 andre neurotransmittere, og spiller derfor en væsentlig rolle i forhold til hele vores nervesystem. Balancen mellem progesteron og de forskellige østrogener er i øvrigt en af de væsentligste årsager til problemer lige før menstruationerne, kaldet PMS, men har også betydning for samarbejdet i den øvrige østrogenbalance.

 

Metabolismen handler om meget andet end stofskiftet i skjoldbruskkirtlen

Et andet ord for metabolisme er stofskifte, i virkeligheden et ord som rigtig godt beskriver aktiviteten, som ordet dækker over, nemlig:  ”Et stof skifter til at blive til et andet stof”. De mange ting, der sker i vores kroppe, handler også om, hvad der går forud for dannelsen af østrogenerne, men også de affaldsstoffer eller metabolitter, som det også kaldes, der dannes efter, at østrogenerne har haft deres virkning i kroppen. Derfor farer mange fagspecialister vild, hvis man udelukkende kigger på målingen af østrogenerne uden at kigge på, hvad der egentlig skabte dem, og hvordan kroppen kommer af med det overskydende østrogen, når det har gjort sit hormonelle arbejde.

 

Østrogenmetabolismen

Det primære stof til dannelse af østrogenerne er kolesterol. Kolesterol er ”indgangsstoffet” til steroidhormonsyntesen, hvor bl.a. alle vores kønshormoner dannes, samt vores langtidsstresshormon: kortisol.

For at kolesterol overhovedet kan komme ind i cellerne er der behov for nok af stofskiftehormonet T3, derfor er et velfungerende stofskifte også af betydning for en velfungerende østrogenmetabolisme.

Kolesterol er ikke et essentielt næringsstof, dvs. at kroppen kan danne det selv, hvis ikke det indtages via kosten. Animalske fødevarer indeholder kolesterol, så er man ikke veganer, vil kroppen anvende kolesterol fra kosten til dannelse af acetat, som så omdannes videre til kolesterol, og er man veganer danner kroppen det selv under gunstige betingelser, som bl.a. handler om at få nok mad hver dag, bl.a. nok af de gode fedtstoffer.

Kolesterol omdannes først til pregnenolon, som igen omdannes til en række forskellige hormoner, afhængigt af kroppens behov og enzymaktivitet. Som du kan se, kan det være en rigtig god ide at finde frem til behandlere, der ved, hvordan man overordnet kan regulere de mange hormoners stofskifte.

 

 

 

5a-Reduktase
5a-reduktase er mest kendt for at gøre androgener mere potente (testesteron -> DHT) men er også ansvarlig for konverteringen af progesteron til kortisol. Opregulering af 5a-Reduktase kan give symptomer på høje androgenniveauer. Hos mænd: tyndthår, måne, prostata. Hos Kvinder: PCOS, tyndt hår, akne og vækst af hår i ansigtet.

5-ss metabollitter har svagere androgen effekt. 5a-Reduktase øges af: højt insulin, overvægt. 5a-Reduktase hæmmes af savpalme, nælde, pygeum, EGCG, progesteron, zink, finasterid. 5ss-reduktase kan muligvis påvirkes på samme måde, men ofte med mindre effekt.

Andre faktorer der påvirker produktionen af de primære steroide hormoner: højt kortisol, stress, inflammation, Cushings, overvægt. Lavt kortisol: brug af binyrebakhormon, opinoider, Addisons, Accutan, marihuana, udbrændthed (hypoadreni). Højt DHEA: PCOS, akut stress, Wellbrutin, Alprazolam, ADD medicin. Lavt DHEA: alder, hurtigt vægttab, venlafaxin, opinoider, glukokortikoider, P-piller, anti psykotisk medicin, akut sygdom, østrogener, diabetes medicin. Højt testesteron: PCOS HCG, L-dopaclomid. Højt østrogen: PCOS, inflammation, graviditet, DHEA/testesteron tilskud, lavt progesteron, mangel på ss-glucuronidase. Lavt østrogen: P-piller, menopause, opinoider, anorezi, undervægt. Højt progesteron: graviditet, pregnenolon tilskud (øger progesteron metabollitter i urin, men ikke cirkulerende serum niveauer, vitex. Lavt progesteron: P-piller, stress, højt insulin, opinoider, NSAID brug > 10 dage, anovulation, lucalfase defekt, højt prolaktin, undervægt, hormonspiral (Mirena).

Når østrogenerne har udøvet deres primære funktion i kroppen, omdannes de i leveren til østrogenmetabolitter i flere faser, hvorefter de udskilles via urin og fæces. Derfor er det så nødvendigt, at vores evne til at skille os af med affaldsstoffer fungerer hver dag. Det gælder både gennem huden, luftvejene, lever, tarm samt nyrer og urinveje.

 

Hvordan har du det i tiden, før du går i overgangsalderen?

Perimenopausen er defineret som perioden op til overgangsalderen eller menopausen. Dvs. fra ca. det 35. år frem til et år efter sidste menstruation. En periode, hvor udsving i hormonerne, i særdeleshed østrogenerne og progesteron, kan skabe en lang række ubehagelige symptomer.

Der er en lang række symptomer, som kan indikere udfordringer i østrogenmetabolismen (i perimenopausen) og nogle af de mest almindelige er:

  • Uregelmæssig menstruation/kraftige blødninger
  • Nattesved og/eller hedeture
  • Hormonel/cykliske hovedpiner eller migræne
  • Nedstemthed eller depression
  • Udpræget træthed
  • Hjernetåge
  • Ømme bryster
  • PMS (humørsvingninger, aggressivitet, grådlabilitet)
  • Endometriose eller fibromer
  • Lav libido
  • Vægtøgning

Kombinationen af forskellige symptomer fortæller noget om, hvor udfordringerne ligger. Og frem for at forsøge at rette op på symptomkomplekserne selv kan det virkelig være en god ide at opsøge en hormonterapeut, en biopat/naturopath ibm, en phytoterapeut eller en ernæringsterapeut. De vil alle kunne bidrage til at støtte din krop med de rette kostforslag, kosttilskud og andre muligheder for at få rettet op på de hormonelle forhold.

 

Hvilke årsager kan ligge til grund for problemerne?

Der kan være et væld af faktorer, og derfor vil det for mange være både billigere og nemmere at opsøge en af ovenstående behandlere frem for at skulle gætte sig frem til, hvad der netop forstyrrer i dit liv.

Man kan dele årsagerne op i to grupper: Hvad sker der under tilblivelsen af østrogenerne, og hvad sker der efterfølgende, når de er dannet og derefter skal udskilles.

 

Det sker inden og undervejs i østrogenstofskiftet

Stofskiftehormoner dannet i skjoldbruskkirtlen skal både dannes og derefter korrekt sendes til alle celler.

Der skal dannes tilpas mængde af kolesterol, hvor især for lidt kolesterol, som kan opstå ved anoreksi, overtræning eller svær sygdom, kan blive til et hormonelt problem og måske større, end fortalere for et meget lavt indhold af kolesterol forestiller sig.

Kortisol, vores ”stresshormon”, har også betydning for vores østrogenmetabolisme, for kroppen vil altid sørge for at danne dette ”kamp- og flugthormon”, før kroppen danner kønshormoner. Så alle med hormonelle problemer bliver nødt til at kigge på deres stressniveau, før man kan forvente en afbalancering af de øvrige hormoner.

Et overskud af insulin kan bidrage til østrogendominans, idet insulin stimulerer aromatasen, som er en del af hormonstofskiftet. Insulinresistens kan komme af overvægt, men også andre faktorer som arvelighed, stress eller en meget ringe kost med meget sukker og hvide kulhydrater.

Overvægt er en proinflammatorisk tilstand, inflammation stimulerer aromatasen og øger dermed også østrogenniveauerne. Desuden produceres der østrogen i fedtvævet, i særdeleshed i fedtet omkring organerne. Overvægt og insulinresistens hænger ofte, men ikke altid, sammen.

Undervægt kan have den modsatte effekt og kan bidrage til manglende produktion af kønshormoner.

Ppiller og andre hormonpræparater har naturligvis også indflydelse på østrogenmetabolismen, da de til dels i en vis grad sætter kroppens egen produktion af hormoner ud af funktion, hvilket også kan have effekt i en kortere eller længere periode, efter at man er stoppet med at tage dem.

Kosten kan også have stor effekt på østrogenmetabolismen, da forskellige fødevarer kan påvirke både dannelsen af hormoner og også vores evne til at udskille metabolitterne.

 

Måske den mest oversete årsag

Den mængde af toksiner, vi er blevet udsat for igennem livet og konstant udsættes for, har også indflydelse på østrogenmetabolismen. Toksinerne, vi udsættes for, kommer fra mange forskellige kilder som fx miljøet (eksogene toksiner) via den luft, vi indånder, maden, vi spiser, vandet, vi drikker, medicinen, vi tager, husholdnings- og hygiejneprodukter, vi bruger, tøj og møbler, vi er i kontakt med og de produkter, vi smører på huden og i håret, amalgamfyldninger m.m. Men kroppen producerer også selv toksiner (endogene toksiner) i fordøjelsesprocesserne, nedbrydningsprodukter fra hormoner, energiproduktionen, regeneration af væv og biprodukter fra mikroorganismers stofskifte, som skal elimineres. Der er ikke fuld forståelse for den samlede cocktaileffekt af de toksiner, vi hver især bliver udsat for, men man ved en del om enkelte stoffers påvirkning, bl.a. at pesticidet atrazin stimulerer aromatase. I dag ved man, at flere miljøgifte med hormonforstyrrende effekt faktisk kan ødelægge vores evne til at balancere blodsukker og omsætte kolesterol.

 

Enzymet aromatase er med i dannelsen af østrogener 

Østrogenerne dannes fra henholdsvis androstendion (østron) og testosteron (østradiol) via aromatase enzymet CYP19. Denne proces refereres ofte til som “aromatasen”. Det er også dette enzym, man fra lægeligt hold forsøger at dæmpe, når man vil påvirke cancerceller i bryst eller underliv, men det hører til i en helt anden artikel.

 

Når kroppen skal af med de overskydende østrogener

Når østrogenerne er blevet anvendt i kroppen, omdannes de til østrogenmetabolitter i leverens fase I og fase II for derefter at udskilles med galden til tarmen og derefter med fæces. Hvis denne proces ikke fungerer optimalt, kan det skabe ubehagelige symptomer i flere årtier, før den egentlige overgangsalder indtræder.

Første del af afgiftningen af østrogenerne foregår i leverens fase 1 via nogle af de enzymer, der tilhører Cytochrom P450-enzymfamilien. CYP-enzymerne udfører oxidation, reduktion og hydrolyse for at øge vandopløseligheden af mange miljøfremmede stoffer, steroider, galdesyrer og fedtsyrer. Sagt med helt almindelige ord er det netop P450, der skal støttes til at nedbryde metabolitterne korrekt og få dem ført ud med afføringen. I det væld af forskellige enzymer, der indgår i en sund afgiftning, er der for hormoners vedkommende en række nedbrydningsprodukter, hvor de omdannes til 2-OHE, 4-OHE eller 16-OHE (de kunne også hedde Tove, Sofir og Seksten, men det gør det lidt sværere for forskere at tale sammen). Østrogenerne omdannes til de tre søskende via nogle af enzymerne fra P450. Tove er den gode søster (metabolit), som ikke gør skade, tværtimod, og hun må gerne fylde 60-80 pct. af flokken. Seksten er sådan lidt midtimellem, mens vi gerne vil sparke Sofir på porten, da hun øger risikoen for brystkræft og muligvis andre kræfttyper. Ved at justere på kosten, og eventuelt anvende udvalgte kosttilskud, kan man hjælpe på den rigtige fordeling af metabolitterne.

I fase 2, når fase 1 forhåbentlig har gjort alle mulige stoffer, herunder østrogenernes metabolitter, klar til at blive skilt ud ad kroppen, skal de først gennem fase 2 i nogle andre enzymsystemer. For at de kan udskilles med enten urin eller afføring, skal de kobles på nogle nye enzymer. Og så er vi landet midt i den sunde kost: For at danne enzymerne i rigelig mængde er der brug for aminosyrer, vitaminer og mineraler, gluthation og svovlforbindelser. Sammen skaber de en gunstig afgiftning i leveren, hvis ellers tarmen fungerer hver dag.

Det bringer os over til det, vi måske ved mest om hver især: Kommer vi på toilettet uden problemer helst to gange om dagen, og får vi tømt tarmen hver gang, vil vi være meget bedre til at afgifte, end hvis vi ikke gør.

Vi skal derfor ikke kun kigge på leverens evne til at afgifte østrogener. Det handler også om alle andre komponenter, der skal gennem leveren og ud via vores afgiftningssystemer. Men vi kan gøre meget i vores hverdag for at aflaste hele vores krop ved at have en sundere adfærd og øge kroppens evne til at regulere.

 

Generne kan sladre

I dag ved man ved hjælp af forskellige DNA-tests, om man har en god østrogenmetabolisme og herunder en god evne til afgiftning. Du kan rådføre dig med din behandler, om det er nødvendigt for dig at få det målt, eller om en almen opbygning og afgiftning af kroppen kan skabes uden at kende dit genetiske ophav. Du kan jo også kigge på de kvindelige medlemmer af familien i forskellige aldre: Hvilke hormonelle udfordringer har de haft gennem livet, både som ung teenager, som voksen kvinde og senere i overgangsalderen.

 

Hvad du selv kan gøre

Som du måske har opdaget gennem artiklen, kan det være meget komplekst at finde ud af, om dine symptomer kan håndteres alene med kostomlægninger, eller om du skal gå til en behandler. Hvis du er i tvivl, så vælg en hormonterapeut, en biopat/naturopath ibm, en phytoterapeut eller en ernæringsterapeut, som har specialiseret sig i hormonsystemet.

Men det kan også være, at du faktisk kan regulere det meste af problemet på plads ved at:

  • spise inflammationshæmmende kost, der som regel jo ikke anbefaler sukker, mælkeprodukter, brankede fedtstoffer, alkohol og andre mærkværdigheder. Vær også opmærksom på om gluten/brød gør en forskel for dig.
  • Spise kosttilskud, der hjælper på hele omsætningen af hormoner: B-vitaminer, et magnesiumtilskud, omega-3-fedtsyrer med et højt indhold af EPA samt nogle gode binyrestyrkende droger fx fra ginseng, rosenrod eller astragalus.
  • Sørge for at komme på toilettet mindst en gang om dagen, spise godt med fibre, drikke rigeligt med væske, spise alle slags kål, hvis de tåles uden at skabe alt for meget luft i tarmene.
  • Sov godt og nok – vær selvkærlig, find stilletid til dig selv, og gå en tur
  • Motion er vigtigt, men restitution absolut lige så vigtigt – slap af 😊

 

Hvis du allerede efter en måned kan mærke, at du på alle måder får det væsentligt bedre, så fortsæt gerne i de næste tre måneder – eller resten af livet – for kosttilskuddene og de ændrede kostvaner virker også på så mange andre funktioner i kroppen fx at give mere energi og overskud til at bevæge sig, sove bedre eller få et psykisk overskud til at drage egenomsorg eller omsorg for andre. Mærker du ikke nogen væsentlige forandringer, så opsøg en behandler, det er meget billigere end selv at skulle finde rundt i kroppens til tider mærkværdige univers fyldt med hormoner, enzymer, signalstoffer og måske en ikke særlig god evne til at kaste affaldsstoffer på porten. Ofte handler det også om at finde motivationen og blive vejledt i rækkefølgen af at indføre nye tiltag i sit liv og finde den rette motivation til at lave ændringer og holde fast i dem. Det kan virke overvældende at skulle gå i gang med for meget på én gang, og det kan derfor være svært at holde fast. Her kan en behandler gøre en stor forskel både i forhold til at finde de bagvedliggende årsager, forklare sammenhænge og anbefale, hvilke ændringer der kan gøre størst forskel for dig under hensyntagen til den person, du er, de muligheder, du har og det liv, du lever nu.

 

0 0 votes
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x