Generne er fundet

shutterstock_152934302

 

Af Marianne Palm.
Artiklen er blev bragt i magasinet sund-forskning.dk – sommer 2012.

 

Slut med dårlig samvittighed! Generne for overvægt er fundet og du kan få en målrettet plan for at tabe de overflødige kilo. Ved nøjagtig at få at vide, hvad du skal spise, og hvilken type træning dit stofskifte har brug for, er det bare med at komme i gang!

 

Sara og Trine er begge 30 år, lige høje og vejer begge 75 kg. De går på den samme kur og motionerer lige meget. Efter en måned har Mona kun tabt sig 2 kg, mens Sanne har tabt sig hele 6 kg.

 

Hvorfor?

Fordi der ikke er taget hensyn til deres DNA-forskelle. Det er velkendt, at vores DNA de- finerer, hvordan vi kommer til at se ud. Men nu har forskere fundet ud af, at det også kan forklare, hvorfor så mange af os har svært ved at finde en eektiv diæt og motionsform til at slanke sig. Det ligger nemlig også i generne.

Vidste du fx, at nogle af os slet ikke taber os ved at dyrke motion? Eller at en proteinrig kost får kiloene til at rasle af nogle, mens andre ligefrem tager på af den? 

Nu er der udviklet en test, som kan fortælle, om der er tændt for de gener, der enten senere i livet gør dig overvægtig, eller som allerede nu har vist sig ikke kun på sidebenene, men også på mave, balder og lår. Eller som ekstra hager eller alt for store mormor-arme.

 

Læs videre, selvom du er slank! 

Forskellige gener kan tænde og slukke. Det er ikke et enkelt gen, som kan være årsag til overvægt, men en hel stribe. Og der kan sagtens komme flere til, når forskerne fremover dykker ned i fedt- og hjerneceller for at forstå de overvægtiges problemer.

I Danmark har Steno hospitalet i Gentofte og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup hospital, sammen med forskere fra franske, belgiske og svenske kolleger, fundet yderligere et fedme-gen kaldet PCSK1. Arbejdet er netop offentliggjort i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

 

Muterede gener vækker inaktive hormoner

Arbejdet med genet PCSK1 er vigtigt, fordi genet og tilhørende æggehvidestof har afgørende betydning for vores appetit og stofskifte, idet det er med til at omdanne inaktive former af visse hormoner til aktive former.

Der er bl.a. tale om hormonerne insulin og glukagon, som regulerer vores blodsukker samt et tredje molekyle, der sender signaler til hjernen om, at vi har spist tilstrækkeligt.

Ved at sammenligne overvægtige voksne europæere og et tilsvarende antal normalvægtige individer fandt forskerne tre variationer i dette gen, som var langt hyppigere hos de overvægtige personer. De samme varianter af genet kunne også kædes sammen med øget risiko for fedme hos børn; i alt blev mere end 13.600 personer undersøgt.

De to fedme disponerende ændringer i det pågældende gen findes hos henholdsvis 7 % og 29 % af danskerne og øger risikoen for fedme med ca. 15 %.

Fedme skyldes flere faktorer. Selvom årsagerne til fedme er mange og komplekse, så understreger det nye studie, at genetikken spiller en større rolle end tidligere antaget. Inden for det sidste års tid er der kortlagt yderligere to fedme-gener FTO og MC4R, som også er udbredt i befolkningen.

Vi reagerer forskelligt på en uhensigtsmæssig livsstil, der bliver mere og mere udbredt og årsagen til, at vi reagerer forskelligt, skal søges i vores gener.

 

FTO-skurken 

Tre af generne, kaldet FTO, er blandt andet lokaliseret i den del af hjernen, som hedder hypothalamus, der blandt andet kontrollerer vores sultfornemmelse.

I et studie fra 2008 fandt man, at netop energiindtaget (antallet af kalorier) var relateret til netop genet FTO.

Det betyder, at FTO er med til at bestemme, hvad vi putter i munden, og en undersøgelse med børn (4-10 år) viste, at de, som var disponeret for FTO, havde et højere energiindtag – altså havde lyst til og spiste mad med flere kalorier i, mens den samlede vægt af maden var det samme.

Børnene med høj FTO søgte derfor efter mere fedt- eller sukkerholdige fødevarer end de andre børn. Et forsøg på mus har i øvrigt vist, at motion hæmmer FTO og dermed lysten til de energitætte fødevarer. Resultatet var, at musene valgte sundere mad og fik reduceret en stigning af fedtmassen.

Et andet studie fra 2007 med 38.759 testpersoner viste, at de 16 % af deltagerne, som var disponerede for FTO-genet, vejede 3 kg mere og havde større risiko for overvægt sammenlignet med mennesker uden denne disponering.

FTO er sikkert blot nogle af mange gener, som ser ud til at regulere energibalancen via lysten til specifikke energitætte madvarer og nedsat lyst til fysisk aktivitet.

             

Interview med Lasse Hessel: 

Fra en tør fibermund: Få hjælp til din overvægt gennem viden om dine gener – Undskyld til alle overvægtige i 80´erne!

Det var indledningen på en lang og god samtale med en af de allerstørste helse-lægepionerer som de fleste kan huske som Helse Lasse eller som Det Grønne Drys, da han i årevis i Politiken skrev om sunde kostvaner.

Lasse Hessel formåede at gøre svært stof tilgængeligt gennem tegneserier, han nåede også at blive den mest solgte danske helsebogsforfatter nogensinde. Men ellers var den nu 71-årige Lasse Hessel mest kendt som lægen, der blev skældt ud af alle sine kolleger for at mene, at fibre var vejen frem, når det galdt både overvægt og alle mulige andre skavanker som vi kan blive plaget af. Fibre skulle der til, og dem finder man mest af i hvedeklid.

Den travle læge kunne bare ikke fordrage den tørre smag ned gennem halsen, og det blev grundlaget for den allerstørste salgssucces i datidens helseverden: Fiberpillen, som blev så populær, at den blev solgt i millionvis i over 20 lande. Både Lasses mor og de lægelige kolleger var forargede. Skulle lægestanden smudses til af læger, som tjente penge ved siden af konsultationerne, og hvordan kan man påstå, at noget så simpelt som fibre har så stor en effekt?

Men effekten på vægt, fordøjelsen og kolesteroltallet kunne ingen sige den stædige mand imod, og salgssuccesen var i hus. Jo mere de store medier skældte ud på Lasse Hessel, jo mere berømt blev han.

Det førte til brevkasser i de store aviser og ugeblade i de nordiske lande, og i 16 år var Lasse Hessel også brevkasselæge for New York Times.

 

Undskyld! 

– “Jeg ved i dag, at jeg rådgav en masse kvinder forkert. Jeg ved, at der stadig er en masse kvinder, som vil tabe sig af at tælle kalorier, men jeg er blevet klar over, at der også er cirka 30 % af alle overvægtige kvinder (og mænd) som ganske simpelt ikke taber sig ved at følge de officielle anbefalinger!” Lasse Hessel fortsætter:

– “Jeg så det jo godt dengang. Kvinder, som valfartede fra nær og fjern til min lægepraksis i Lyngby – kvinder, som ikke tabte sig et gram, og det var vel at mærke kvinder, som overholdt alskens kure lige så godt som alle andre. De blev ved med at være overvægtige af de kaloriefattige diæter.”

 

Nu ved vi hvorfor

Der er indtil videre fundet 14 gener, som har betydning for overvægt og måden vi kan regulere vores mæthedsfornemmelser på, og der er fundet 2 gener, som fortæller noget om, hvordan vores muskler – og dermed vores fedtdepoter – reagerer på motion.

– “Forskningen fortæller os, at vi hver især har en helt unik sammensætning af gener, og det er slut med at pege fingre af folk, som vejer for meget. Giv hellere masser af omsorg og viden, så vi alle kan blive klar over, hvordan vi kan genvinde sundheden eller forblive sunde med de umulige gener vi har fået i fødselsgave af vores forældre” konkluderer den ranke og slanke herre, med de meget blå og vitale øjne.

Gad vide, hvordan Lasse Hessels gentest ser ud, tænker jeg, mens jeg spurter ind til gulerodssalaten på mit skrivebord.

For gulerødder skal der til. Ikke store proteinholdige bøffer, som jeg ellers har troet de sidste ti år.

Jeg er blevet klogere – på mine gener!