Læger behandler allergipatienterne med medicin, så de ikke kan mærke, at de har allergi. Alternative behandlere mener, at de kan fjerne allergien helt eller delvist. Få indblik i forskellige tilgange til en af vores mest udbredte lidelser.
Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – forår 2014
Akupunktøren anvender nåle, lys, farver og frekvenser. Kinesiologen tæller baglæns, aktiverer hukommelsescenteret i hjernen og opløser psykiske blokeringer. Biopaten stiller skarpt på kosten og styrker slimhinder og immunforsvar med vitaminer, mineraler og urter. Komplementære behandlinger vinder frem. Hvad mener de er årsagen til stigningen af allergier, og kan man kurere lidelsen?
Allergologen (læge med speciale i allergi) siger, at vi ikke kender årsagen til, at man får allergi og heller ikke baggrunden for, at der er flere og flere, der udvikler allergi. En egentlig kur findes ikke, men medicinsk har vi gode behandlingsmuligheder. De komplementære behandlere vil da nødig leve i en verden uden medicin. Men de appellerer også til, at vi spørger os selv, hvad kan vi gøre, inden vi trækker vejret gennem en inhalator eller smører os med binyrebarkhormon.
Kinesiologi kan kurere allergi
En af dem, der har stor succes med at behandle astma og allergi med komplementære terapiformer, er Torben Frank Andersen, direktør for Allergikompagniet. Torben Andersen har ud over en Ph.d. i Biologi også en komplementær uddannelse i Alfa-Kinesiologi.
”Kinesiologi kan kurere allergi”, siger Torben Andersen. Han må vide, hvad han taler om, for i næsten 15 år har han arbejdet med allergibehandling. Sammen med sine kolleger i Allergikompagniet har han behandlet næsten 7000 mennesker med alle mulige former for allergiske reaktioner.
Allergikompagniet, der har specialiseret sig i at behandle allergi ved hjælp af kinesiologi, kan i høj grad tale om tilfredse kunder. 800 kunder har udfyldt et spørgeskema efter endt behandling, og 98 % har oplevet en positiv effekt. ”Vi har mange af vores kunder, der er fuldstændig symptomfri, selvom de udsætter sig selv kraftigt for de ting, de tidligere var allergiske over for. For eksempel har vi mange, der har fået husdyr efter vores behandling, selv om de slet ikke tålte dyrene inden. Desuden ser vi flere eksempler på, at både priktest og blodprøver ændrer sig fra positiv til negativ og dermed bekræfter, at kundernes allergier er væk”, fortæller Torben Andersen.
Allergi er en kemisk fobi
Set med Torben Andersens øjne er allergi en kemisk fobi. Når kroppen udsættes for et eller andet kemisk stof fra pollen, støv, mad, dyr eller lignende, så registrerer vores sanseapparat disse stoffer som farlige. Den allergiske reaktion er kroppens måde at advare os om, at vi er i nærheden af noget farligt, og budskabet med de allergiske symptomer er derfor at undgå dette stof.
”Det er ligesom almindelige fobier, som fx højdeskræk. Allergier er en form for overlevelsesinstinkt, der er gået amok, så et stofs farlighed overdrives voldsomt”, siger Torben Andersen. Han forklarer, hvorledes overlevelsesinstinktet typisk slår til i situationer, hvor vi enten er i livsfare eller slet ikke har en følelse af kontrol over situationen. Dette sker for det meste i vores tidlige barndom, og derfor er det oftest der, vi finder oprindelsen til de allergiske reaktioner. Når de for nogle mennesker alligevel først bryder frem senere i livet, så skyldes det, at allergierne først kan komme til udtryk, når vores hud og slimhinder er svækkede, hvilket kan ske af mange årsager og sker meget individuelt for forskellige mennesker.
Når bægeret flyder over, får vi allergi
Torben Andersen mener, der er mange parametre, som spiller ind, når stigningen af allergier skal forklares. Vores moderne levevis med dårlige spise- og drikkevaner, for meget medicin, og især for meget stress er helt sikkert en del af årsagen. ”Allergier er en form for stressreaktion, så når bægeret flyder over, så vil nogle få allergi, andre vil få andre lidelser”, siger Torben Andersen. Binyrerne producerer vores stresshormoner, hvoraf binyrebarkhormonet kortisol bl.a. har til formål at regulere immunforsvaret. Torben Andersen mener, at når man får for meget stress, så bliver binyrerne trætte, og så overreagerer vores immunforsvar let, og derved opstår bl.a. allergier. Han mener derfor, at man sagtens kan mindske allergiske reaktioner ved at arbejde generelt med stresspåvirkninger i kroppen.
Medicinen må ikke blive en sovepude
Torben Andersen synes, at det er ganske fornuftigt at have medicinen som en mulighed. ”Men det må ikke blive en sovepude. Patienter med allergi varetages primært af praktiserende læger, der ikke har tilstrækkeligt med specialviden på området, og rigtig mange allergikere føler sig naturligt tabt i systemet. Ofte får de af vide, at de bare må lære at leve med deres allergi”, siger Torben Andersen. Desuden mener han, at der er en ganske overdrevet tendens til at benytte binyrebarkhormon i behandling af allergier og overfølsomheder. ”Problemet er, at det er som at tisse i bukserne for at holde sig varm, fordi indtagelse af syntetisk binyrebarkhormon påvirker egenproduktionen af kortisol, så kroppens evne til selv at holde immunforsvaret i orden bliver dårligere”, siger Torben Andersen.
