Karrysalat med kylling til julebordet

Af Nanna Stiegel

Det skal du bruge: 

  • 200 g brune champignon
  • 400 g kylling
  • 2 tsk. karry
  • 3 spsk. mayonnaise
  • 1,5 dl sojayoghurt
  • 2 stængler bladselleri
  • 1 stort æble
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du:

Skyl champignonerne, skær dem i skiver, og steg dem på panden i lidt fedtstof. Krydr med salt og peber. Tilbered kyllingen ved at stege kødet på panden med salt og peber. Du kan også koge kyllingen i saltet vand.

Lad både champignon og kylling køle helt ned. Imens kan du forberede resten.

Rør mayonnaise med karry. Lad det gerne stå lidt.

Snit bladselleri i små stykker. Det skal endelig ikke være for grove eller store stykker.

Skær æblet i små tern.

Bland nu mayonnaise og karry med sojayoghurt, og tilsæt lidt ekstra salt og peber. Hæld blandingen over æbletern og bladselleri.

Skær kyllingen i mindre tern.

Når kylling og champignon er helt kølet ned, vendes det i resten af ingredienserne. Smag til med salt og peber, og server til årets julefrokost eller en anden lejlighed, der byder sig og kalder på lidt karry.

Tip:

Du kan fint bruge græsk yoghurt i stedet for sojayoghurt, hvis du hellere vil det.