Skånsom vortebehandling

 

 

Vorter udgør ikke kun et irriterende fænomen for voksne og legende børn i svømmehallen. Det er i høj grad et problem, hvis man får vorter på fødder, der absolut ikke må udsættes for sår. Det gælder fx ved diabetes, hvor et ellers lille sår kan udvikle sig radikalt. Derfor skal en eventuel vortebehandling ske med varsomhed, så der ikke går hul på huden.

Tyske forskere har fundet et effektivt middel gennem nogle små mikroalger. Med meget stor virkning uden overhovedet at skulle ætse eller skære i den sårbare hud.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2017

 

Vorter er en virus, som ud over at være ganske smitsom også kan være et ret så generende kosmetisk fænomen, der er svært at komme af med. Nogle mennesker bliver meget let smittet, andre bliver det aldrig, og fra officielt hold har man ikke fundet årsagen til, at vi reagerer så forskelligt på de op til 60 forskellige vortevirusser, som kan smitte på hænder og fødder hos mennesker. Biopater, naturopather og ernærings-terapeuter er ret sikre på, at det er personer, der af andre årsager har et lettere belastet immunforsvar, som lettere bliver smittet, men uanset, så har tyske forskere gennem studier af den lille mikroalge, spirulina, opdaget, at den er særlig virksom mod vortevirus, ligesom den også virker på herpes virus og endda på neglesvamp.

Når produktet Spirularin® VS smøres på, kan nogle helt specielle aktive stoffer, kaldet polysaccarider, beskytte de raske celler mod virus, og det gælder også den raske hud under vorten. Det betyder, at kroppens celler bliver beskyttet mod virus, og vorten forsvinder, når den ikke længere kan invadere de hudceller, der dagligt dannes.

De gode erfaringer fra brugen af produktet i Tyskland er opnået uden brug af skalpel, frysning, syre, laser e.l. Du kan dog få et hurtigere resultat, hvis du samtidig med Spirularin® VS bruger fryseterapi eller skalpel.

 

Ikke bare spirulina

En af jordklodens ældste mikroalger, spirulinaen, findes i mange variationer, og det er langtfra alle, der indeholder netop de aktive stoffer, som har denne meget specifikke virushæmmende effekt. De er fremdyrket under særlige forhold, og derefter er den særlige kombination blevet ekstraheret, som senere kan smøres på huden. Professor Reich fra Tyskland fortæller, at effekten ikke kan måles, når man spiser spirulinaprodukter, men skal påføres direkte på området med vorter.

 

Hvordan ser fodvorter og vorter på hænderne ud?

På hænder:

  • Vorter på hænderne er især placeret omkring neglene og på fingrene.
  • De ligner miniudgaver af blomkål.
  • Ofte kan børnene ikke lade være med at pille og bide i vorterne, som så bløder og smitter.

 

På fødder:

  • Fodvorter sidder især, hvor fodballen er udsat for tryk.
  • De er ofte ømme, når man trykker samt står eller går på dem.
  • Fodvorter viser sig som flade, fortykkede hudområder med en hårdere kant omkring et lidt blødere midterparti.
  • Ved nærmere undersøgelse ses små sorte punkter i vorten. Der er ikke, som nogle ellers tror, rødder i vorterne. De sorte punkter skyldes blødninger i vorten som følge af trykket, når man går og står.  (Kilde: netdoktor.dk)

 

Anvendelse

Spirularin® VS smøres på huden to gange om dagen. Massér grundigt, indtil der ikke er overskydende creme tilbage. Tildæk ikke med fedtende produkter. Vorter kan være sejlivede, men erfaringerne fra Tyskland viser, at du kan have en effekt allerede efter seks ugers påsmøring.

2 thoughts on “Skånsom vortebehandling

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *